ANALYSE: Forsvarsministeren har formentlig allerede udpeget den kommende forsvarschef, så hun kan præsentere vedkommende inden efterårsferien. Men hvem sætter sig stolen, når Trine Bramsen stopper musikken? Den nye forsvarschefs vigtigste opgave bliver at genoprette tilliden til Forsvarets ledelse, og det kræver en chef med høj moral og visioner for fremtidens forsvar i en usikker verden. OLFI præsenterer her otte mulige kandidater.

Stolelegen er gået i gang i Forsvarsministeriets departement. Tirsdag meddelte forsvarschef Bjørn Bisserup, at han ønsker at træde tilbage og lade sig pensionere et år før tid med udgangen af november. Det efterlader ikke bare en ledig stol som øverste chef for rigets væbnede styrker, men formentlig også en generalstilling, når den nye forsvarschef er udpeget.

Og hvem bliver det så, der sætter sig i stolen som forsvarschef, når forsvarsminister Trine Bramsen (S) stopper musikken?

Gætterierne kører på højtryk, og i den forbindelse kan det være på sin plads at gøre sig et par bemærkninger, for der indgår naturligvis en række overvejelser omkring alder, værn, tjenesteforløb, vandel og vigtigst af alt personlighed. For hvad er det for en person, som Trine Bramsen ønsker som sin nærmeste militære rådgiver? Man vil kunne læse meget om forsvarsministerens overvejelser for fremtiden ud af valget af forsvarschef, så lad mig her dele et par overvejelser.

Forsvarsministeriet og Forsvaret står efter flere års uro og negativ omtale pga. en række kedelige møgsager med en kolossal tillidsudfordring. Topchefer i Forsvarsministeriets og Forsvarets ledelser er i sag efter sag blevet taget med fingrene nede i pudsekassen, og der er derfor først og fremmest brug for en forsvarschef, som ikke har været fedtet ind i nogen af skandalesagerne. Han skal være et moralsk forbillede med høj integritet og troværdighed, hvis tilliden skal genskabes.

Efter tiden med Bjørn Bisserup, tidligere viceforsvarschef Per Ludvigsen og den nu fyrede Hans-Christian Mathiesen er der brug for en person, som kan stille sig op på ammunitionskassen og fremstå som det gode eksempel. Det kræver ikke bare en ren “moralattest”, men også evnen til at kommunikere med både soldater og politikere. Forsvaret har med andre ord brug for en forsvarschef, som også kan blande sig i debatten, stille op i medierne og tale soldaternes sprog. Nuvel, selvfølgelig skal forsvarschefen være tro mod det politiske niveau og agere inden for de rammer, som politikerne udstikker. Men hvis en ny forsvarschef skal vinde soldaternes respekt, skal han også kunne tage nogle kampe og turde sige fra.

Når man kigger ud i den store verden, er den i hastig forandring. Ingen kender udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i november, men de færreste er længere i tvivl om, at Europa uanset udfaldet af præsidentvalget kommer til at løfte en meget større andel af den fælles forsvarsevne i Nato. Det kræver en forsvarschef, som tør udlægge scenarierne for politikerne og ikke er bange for at sige, hvad dansk forsvar har brug for i form af personel, kapaciteter og penge – i stedet for beklage, at man er nødt til at hæve forsvarsbudgettet, som Bjørn Bisserup kom for skade at sige.

Skal troværdigt kunne overbevise politikerne

Forsvarsministeren har derfor brug for en forsvarschef, som ikke er bange for at tegne realistiske billeder af fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer og dernæst fremlægge visionære planer for, hvordan Forsvaret kan og bør indrettes for at imødegå disse udfordringer. Det kommer til at koste penge, og det skal forsvarschefen på troværdig og overbevisende måde kunne overbevise politikerne om. Der er med andre ord brug for en helt anden type forsvarschef, end dem der har skullet spare og effektivisere i et væk, hvilket var Peter Bartrams og til dels Bjørn Bisserups prærogativ – jævnfør besparelsen på en mia. kr. før tilførslen af nye midler i det seneste forsvarsforlig.

Den kommende forsvarschefs alder spiller også en vigtig rolle. Med den gradvise forøgelse af pensionsalderen ser flere af de aktuelle kandidater ud til at være lige unge nok. Det skyldes, at man helst ikke ønsker at have en forsvarschef, som skal sidde for længe – hvilket vil sige ud over fem til syv år. Er kandidaten for ung, kan han gå efter udløbet af en åremålskontrakt, men det efterlader risikoen for, at en siddende forsvarschef bruger den sidste tid i embedet til at gøre sig til over for mulige fremtidige arbejdsgivere, hvilket tit og ofte vil være inden for den danske forsvarsindustri. Det vil man gerne undgå.

Kandidatens værn spiller tillige en vigtig rolle. Blandt officerer er fordelingen i Forsvaret ca. 50 pct. hærofficerer, 25 pct. søofficerer og 25 pct. flyverofficerer. Før i tiden gik embedet på skift mellem værnene, men den praksis ophørte i realiteten for mange år siden. I dag vægter den bedst egnede højest, og alligevel spiller værnet en rolle. Således har de seneste tre forsvarschefer været hærofficerer, og de fleste forventer derfor, at der denne gang skal findes en forsvarschef fra et af de ”blå værn”. Meget tyder da også på, at Flyvevåbnet står for tur med hele fire kandidater i spil.

Nedenfor følger i uprioriteret rækkefølge OLFIs felt af kandidater til stillingen som forsvarschef.

Per Pugholm Olsen

Chef in spe for Natos træningsmission i Irak (NMI)
Rang: Generalløjtnant
Værn: Flyvevåbnet
Født: 12. marts 1964
Pensionering: 63 år (udgangen af marts 2027)

Ind til december troede alle, at den næste forsvarschef hed Per Pugholm Olsen. Med rang af generalløjtnant og baggrund i Flyvevåbnet sad han som civilansat koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement på niveau med daværende departementschef Thomas Ahrenkiel. Per Pugholm har en uplettet karriere bag sig, og han har holdt sig på behørig afstand af de fleste af de seneste års mange skandaler. Han kender Forsvarsministeriet indefra, har været Danmarks militære repræsentant i Nato og har tillige en operativ karriere bag sig med adskillige år i det daværende Flyvertaktisk Kommando som sektionschef, afdelingschef og stabschef, ligesom han har været udsendt til Irak 2005-2006. Når Per Pughom Olsen alligevel næppe bliver forsvarschef i denne omgang, skyldes det sin involvering i skandalen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i begyndelsen af december. Meget tyder på, at Thomas Ahrenkiel tørrede egne fejl af på “PP”, som Trine Bramsen derfor fritog for tjeneste. Efter et par måneders frihed er han nu ved at forberede sig på at skulle til Irak som chef for Natos træningsmission i Bagdad fra december, og dermed virker det usandsynligt at se ham overtage den post, som han gennem hele sin karriere har stilet mod.

Vurdering: Per Pugholm Olsen er den oplagte kandidat, der med høj moral og integritet vil kunne skabe ro omkring Forsvaret mange år frem. Han er lynende intelligent, en problemknuser og samtidig et behageligt væsen. Han kommer fra Flyvevåbnet og vil kunne genskabe tilliden til Forsvaret som institution. Desværre for Per Pugholm Olsen har Trine Bramsen “fyret” ham i december, og det ligger ikke ligefrem til forsvarsministerens stærke side at erkende egne fejl. Imod taler også alderen. Med seks et halvt år til pensionering er “PP” lige ved at være for ung.

Max Arthur Lund Thorsø Nielsen

Chef for Danmarks Militære Repræsentation i NATO (DAMIREP)
Rang: Generalløjtnant
Værn: Flyvevåbnet
Født: 3. november 1963
Pensionering: 63 år (udgangen af november 2026)

Generalløjtnanten med det lange navn går i daglig tale under kaldenavnet ”Malt” som en sammentrækning af de mange for- og mellemnavne. Malt blev udnævnt til viceforsvarschef under Bjørn Bisserup i november 2017, men nåede ikke en gang at bestride jobbet i to år. Ifølge OLFIs kilder var samarbejdet med Bjørn Bisserup ikke gnidningsfrit, og han blev derfor sendt til Nato som Danmarks militære repræsentant, da Michael Lollesgaard rejste til Yemen. Dermed tilhører han heller ikke inderkredsen omkring Bjørn Bisserup, hvilket anses som en fordel. “Malt” kender om nogen Nato indefra, idet han i perioden fra 2011-2014 fungerede som højre hånd for general Knud Bartels, som dengang var formand for Natos militærkomité.  Malt er kendt for at sige sin mening, og nogle opfatter ham derfor en smule firkantet. Han er analytisk og har en operativ baggrund bl.a. som chef for Flyvevåbnet og udsendt som militærassistent til Natos træningsmission i Irak i 2005. “Malt” får fine skudsmål med på vejen og et udpræget familiemenneske. Han har en god alder, kommer fra Flyvevåbnet og har holdt sig fri af de seneste mange års skandaler og er derfor i manges øjne det bedste bud på en ny forsvarschef. Spørgsmålet er, om han overhovedet ønsker stillingen, og om Trine Bramsen finder ham for vanskelig.

Vurdering: “Malt” er den, som de fleste regner med som ny forsvarschef. Han er en militær intellektuel, som også står fast på sin faglighed. Det er imidlertid også hans svaghed, fordi nogle finder ham for egenrådig og ude af stand til at lytte. Han ragede øjensynligt uklar med Bisserup, og hvis han har fået lov at præge processen med at pege på sin afløser, bliver det næppe “Malt”. Han fylder 57 år om en måned og skal først pensioneres i 2026, hvilket er på grænsen til at være for ung.

Michael Lollesgaard

Chef for Hærkommandoen
Rang: Generalmajor
Værn: Hæren
Født: 13. november 1960
Pensionering: 62 år (udgangen af november 2022)

Da OLFI i 2016 spurgte sine læsere, hvem de foretrak som ny forsvarschef efter Peter Bartram, skilte en mand sig ud. Ud af 500 besvarelser pegede 38 pct. på Michael Lollesgaard. Dette billede har formentlig ikke ændret sig synderligt. Michael Lollesgaard er en yderst afholdt og populær hærchef, og han nyder en kolossal opbakning ikke bare i Hæren, men bredt i Forsvaret. Han har en udpræget operativ baggrund og erfaring fra en række internationale missioner ikke mindst som styrkechef for FN’s missioner i henholdsvis Mali og Yemen. Det er i virkeligheden også er hans svaghed. I ministerielle kredse er det en udbredt holdning, at Michael Lollesgaard er en besværlig herre, som man ikke tør betro embedet som forsvarschef. Man frygter simpelthen, at han er for firkantet og åbenmundet og vil gå i pressen med sin utilfredshed, hvis politikerne – læs ministeren – træffer en beslutning, som han er lodret uenig i. Baggrunden er, at han som chef for FN’s i Mali i 2015 kritiserede den danske regering for at levere det forkerte bidrag. Ud over den generelle modstand mod den åbenmundede og populære general taler Michael Lollesgaards alder. Han fylder 60 år i november og ville derfor kun kunne sidde i to år. Omvendt kunne han være en overgangsfigur, som ville skabe respekt om og tillid til embedet i en svær oprydningstid.

Vurdering: Michael Lollesgaard ville på mange måder løse mange af Trine Bramsens umiddelbare problemer. Han er soldaternes mand og ville kunne skabe tillid til Forsvaret igen. Samtidig er han med sin udprægede operative baggrund en kriger, som ville kunne give politikerne et kvalificeret militært modspil. Det er også hans svaghed, fordi mange politikere ville finde ham for direkte og for åbenmundet. Med sin alder og pensionering om to år ville Lollesgaard være en oplagt overgangsfigur, og så kunne Flyvevåbnet få deres mand på posten om to år.

Kim Jesper Jørgensen

Chef for Arktisk Kommando
Rang: Generalmajor
Værn: Flyvevåbnet
Født: 14. august 1962
Pensionering: 62 år (udgangen af august 2024)

Et ofte overset og nogle gange glemt kort i diverse generalkabaler er Kim Jesper Jørgensen. Han er generalmajor fra Flyvevåbnet og har siden 2014 beskæftiget sig med Arktis. Først gennem to år som leder af Arktisk Projektorganisation og siden 2016 som chef for Arktisk Kommando i Nuuk. Onde tunger vil vide, at det var Bjørn Bisserup, som sendte Kim Jørgensen til Grønland og ikke har haft noget ønske om at få ham hjem igen. Han er således ikke en del af Bjørn Bisserups inderkreds, hvilket burde tælle som en klar fordel Forsvarsministeriets situation taget i betragtning. Kim Jørgensen har holdt sig langt fra Forsvarets mange skandaler – hvis man da lige ser bort fra udsendelsen af et radarbidrag til Afghanistan i 2012, hvor han øjensynligt spillede en nøglerolle. Han har samtidig mange års erfaring fra Forsvarsministeriets departement og kender ministeriet indefra. Med sit indgående kendskab til det nordatlantiske område ville han være en gevinst i det fremadrettede fokus på dette for rigsfællesskabet så vigtige område. Kim Jørgensen er i dag 58 år og skal pensioneres med udgangen af august 2024, hvilket ville give ham tre et halvt år som forsvarschef.

Vurdering: Mange vil betragte Kim Jesper Jørgensen som et outsider, de færreste kender særligt godt. Han er en jovial officer, der gennem de seneste år har formået at opbygge Arktisk Kommando med sikker hånd. Han har været langt fra de seneste års mange skandaler og er dermed heller ikke en del af inderkredsen omkring Bjørn Bisserup, hvilket i den aktuelle situation er et aktiv. Med sin forestående pensionering i 2024 har han den perfekte alder.

Frank Trojahn

Chef for Udviklings- og Koordinationsstaben
Rang: Kontreadmiral
Værn: Søværnet
Født: 20. august 1963
Pensionering: 63 år (udgangen af august 2026)

Kontreadmiral Frank Trojahn er den eneste søofficer, som reelt er med i feltet af kandidater til at overtage efter Bjørn Bisserup. Han har en fortid som chef for Søværnet og har i øjeblikket den koordinerende rolle som chef for udviklings- og koordinationsstaben i Forsvarskommandoen. Han har været sagsbehandler i Forsvarsministeriet, stedfortrædende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Berlin og chef for støtteskibet ”Absalon” under en af anti-piraterimissionerne ud for Afrikas Horn. Frank Trojahn er en ordentlig og hæderlig officer med høj moral og integritet, og på den måde vil han være garant for noget af det vigtigste, som Forsvaret har brug for. På trods af sin blå baggrund er han også en lille smule grå forstået på den måde, at han går stille med dørene. Nogle opfatter ham som en smule forsigtig. Til gengæld har fagligheden og personligheden til også at begå sig i det politiske spil.

Vurdering: Ikke mange tror på, at Trine Bramsen vælger Frank Trojahn, selv om han ville være et sikkert og godt valg til at genskabe tilliden til Forsvarets ledelse. Han har holdt sig ude af alle skandalerne i Forsvaret og har et uplettet ry. Alene det kvalificerer ham.

Flemming Lentfer

Direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Rang: Generalløjtnant
Værn: Flyvevåbnet
Født: 1. marts 1964
Pensionering: 63 år (udgangen af marts 2027)

Generalløjtnant Flemming Lentfer kommer fra Flyvevåbnet og er i dag direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Han skiller sig ud fra feltet af kandidater ved aldrig at have været udsendt i en international mission. Flemming Lentfer har derimod gjort karriere gennem en lang række stabsfunktioner og ligner på den måde den afgående forsvarschef. Han tilhører også inderkredsen omkring Bjørn Bisserup og vil være en videreførelse af Bjørn Bisserups hidtidige linje. Blandt officerer går historien om, at Flemming Lentfer er den bedst camouflerede soldat i det danske forsvar, for ingen ser ham. Han er den grå eminence – onde tunger kalder ham mørkets fyrste – som arbejder i det skjulte. I sin tid som direktør i materiel- om indkøbsstyrelsen har der været flere sager om bl.a. lækage af fortolige oplysninger, og vi har formentlig endnu ikke set det sidste skandaleindkøb. Flemming Lentfers manglende operative baggrund vil formentlig passe fint ind i Forsvarsministeriet, men samtidig sende et skidt signal til alle de officerer, som har kæmpet i internationale missioner fra Balkan, Adenbugten og Afghanistan til Irak, Libyen og Syrien siden 1991, om at skrivebordstjeneste tæller højere for at nå til tops end Iraks og Afghanistans sand under neglene.

Vurdering: Flemming Lentfer er den, der mindst af alle vil repræsentere en fornyelse. Tvært imod vil han af mange blive opfattet som en fortsættelse af fætter-kusine-festen, hvor vennerne bliver forfremmet i stedet for de bedst kvalificerede. Signalet ved at udnævne Flemming Lentfer til forsvarschef vil således hurtigt blive opfattet som en hån mod alle dem, som har været indsat i skarpe missioner, og hans største udfordring vil være at genopbygge tilliden til Forsvaret.

Anders Rex

Chef for Flyverkommandoen
Rang: Generalmajor
Værn: Flyvevåbnet
Født: 15. april 1970
Pensionering: 63 år (udgangen af april 2033)

Generalmajor Anders Rex har gjort en lynkarriere inden for Flyvevåbnet og bedst kendt under sit flyvernavn ERA. Han er uddannet pilot og var før udnævnelse til chef for Flyverkommandoen chef for kampflyene i Fighter Wing Skrydstrup. Som jagerpilot har han deltaget i stort set alle de missioner, som de danske F-16 har fløjet de seneste mange år fra Afghanistan til Libyen. Han er dermed en af de mest operative chefer i Forsvarets ledelse, som selv har kastet bomber mod mål på jorden. Samtidig er han en moderne chef, som nyder stor respekt i brede dele af Forsvaret. ERA har dog også ry for et være lidt for smart, og man skal ikke tage fejl af hans charmerende væsen. Bliver spørgsmålene kritiske, lukker han i som en østers. Den tendens er han dog ikke alene om, hvilket ikke taler til hans forsvar. ERA er endnu en kandidat fra Flyvevåbnet, og han har dermed den rette “farve”. Til gengæld har han aktuelt sin alder imod sig, da ERA kun lige er fyldt 50 år. Han går først på pension i 2033, og derfor regner de fleste med, at ERA må vente nogle år.

Vurdering: De fleste er enige om, at Anders Rex er fremtidens mand. Han er moderne og klar i sin ledelsesstil og nyder stor respekt. Til gengæld vurderer de fleste ham for ung til at blive forsvarschef i denne omgang.

Kenneth Pedersen

Chef for Forsvarsstaben
Rang: Generalløjtnant
Værn: Hæren
Født: 1. november 1968
Pensionering: 63 år (udgangen af november 2031)

Generalløjtnant Kenneth Pedersen er en anden topofficer, som har gjort en bemærkelsesværdig lynkarriere. På bare fire år gik han fra at være oberstløjtnant til trestjernet general og viceforsvarschef. Det er ganske imponerende og virkeligheden også et så forceret tempo, at det er med til at svække hans troværdighed. Ingen er i tvivl om Kenneth Pedersens talent, men når man stiger i graderne med den hast, får man ikke den samme erfaring og dermed respekt om sin faglighed uanset talentets størrelse. Kenneth Pedersen er blevet ført frem i af først den nu pensionerede kontreadmiral Nils Wang og siden af Bjørn Bisserup. Han kommer fra Hæren med en fortid som kampvognsmand i Jyske Dragonregiment og har en særdeles operativ baggrund med flere udsendelser til Balkan og Afghanistan. Kenneth Pedersen var en kort overgang chef for Hærens Officersskole, inden han rykkede ind i først Forsvarsministeriet og siden Forsvarskommandoen. Da den nu fængselsdømte H.-C. Mathiesen blev sigtet i januar 2019, fungerede Kenneth Pedersen i nogle måneder som chef for Hærkommandoen. Efter den korte periode som midlertidig chef i Karup vendte han i efteråret tilbage til Forsvarskommandoen, hvor han i november overtog som chef for Forsvarsstaben. Kenneth Pedersen har ikke selv været direkte involveret i skandalerne i Forsvaret og beskrives som en ordentlig mand med god moral. I den aktuelle stoleleg har han alderen i mod sig, idet han først skal på pension om 11 år.

Vurdering: De fleste er enige om, at Kenneth Pedersen med sin lynkarriere helt til tops i det danske forsvar kommer til at være en af de vigtigste nøglepersoner i Forsvaret i det kommende årti. Der er dog også bred enighed om, at Flyvevåbnet eller Søværnet står for tur til jobbet som forsvarschef, og sammenholdt med Kenneth Pedersen unge alder tror de færreste på ham som arvtager efter Bjørn Bisserup.

OBS! Har du betalt for at læse denne artikel? OLFI er et uafhængigt medie, som lever af abonnementer helt uden mediestøtte eller ekstern finansiering. Journalistik er ikke gratis, men koster penge at producere. Desværre deler mange OLFIs artikler, hvorved OLFI oplever et reelt tab, som det kan være svært at dokumentere. Det kan du råde bod på ved at købe et abonnement, hvorved du støtter den frie presse, som hjælper med at holde samfundet på ret kurs og dermed beskytter vores fælles demokrati. Et abonnement koster bare 50 kr. om måneden eller endnu billigere 400 kr. om året. Tak.