Risretter uden ris, frosne sandwiches og mad udsolgt før sidste mand. Manglende rengøring og bygninger i forfald. Kritikken hagler ned over ISS og tager til i styrke i flere Facebook-grupper med vidnesbyrd fra utilfredse ansatte på Forsvarets tjenestesteder. Gruppen ”Til kamp mod ISS” har på kun to uger fået over 2.800 medlemmer.

Daggamle og smagsløse sandwiches i kantinerne, urimeligt lange ventetider på simple serviceopgaver og museefterladenskaber i køkkenskabene. Det står over en bred kam grelt til med både forplejning, rengøring og vedligeholdelse af etablissementerne på Forsvarets tjenestesteder, og utilfredsheden blandt Forsvarets ansatte vokser for hver eneste dag. Det viser både en række vidnesbyrd på de sociale medier og en massiv strøm af tips og henvendelser, der de seneste uger og måneder er landet i OLFI’s indbakke.

Det meste af den sønderlemmende kritik retter sig mod servicekoncernen ISS, der i august 2018 indgik en såkaldt facility management aftale med Forsvaret. Aftalen betød, at ISS gjorde sit indtog på kaserner og garnisoner og blev ansvarlig for alt fra arealpleje over rengøring og vedligehold til kantinedrift. Godt to år senere står det imidlertid klart, at koncernen har mere end svært ved at leve op til brugernes forventninger, og tusindvis af ansatte i Forsvaret har for længst nået grænsen for, hvad de vil finde sig i.

Artiklen fortsætter under billedet …

På ISS danske hjemmeside kan man læse om virksomhedens catering, at den »plejer sundheden og fylder brændstof på hjernen«:

»Mad bringer mennesker sammen ved at skabe forbindelser, styrke fællesskabet og sprede glæde. På tværs af brancher og lande skaber vores madløsninger oplevelser, der sætter nye standarder for sundhed og trivsel, produktivitet og bæredygtighed. Samtidig bliver jeres medarbejdere gladere og mere kreative.«

Går forrest i kampen for bedre forhold

Det er dog ikke lige dét, som medarbejderne Forsvaret oplever. Tvært om får maden leveret af ISS sønderlemmende kritik. Svend Christensen er frivillig delingsfører i Hjemmeværnet og tidligere overkonstabel i hæren. Han har ikke meget tilovers for den service og de smagsoplevelser, som han og kollegerne bliver mødt med i cafeterierne på de tjenestesteder, hvor han selv har sin faste gang.

Han er medstifter af Facebook-gruppen ”Til kamp mod ISS” og har på den måde stillet sig forrest i kampen for bedre forhold for soldater og civilt ansatte på Forsvarets tjenestesteder landet over. Det var da også en ualmindelig trist madoplevelse, der ansporede ham til at stifte gruppen, som i skrivende stund tæller mere end 2.800 medlemmer.

Artiklen fortsætter under billedet …

»For nylig var vi nede at arbejde i skydelejren i Borris. Vi fik udleveret en sandwich, som bestod af ubagt brød, rå rødkål, hummus med hele kikærter og rullepølse. Kombinationen af de her ting var forfærdelig og fuldstændig uindtagelig. Det var bare ikke okay,« fortæller han og sætter oplevelsen i perspektiv:

»Prøv at forestille dig, at man havde taget civile borgere, puttet dem ind i en lastbil og kørt dem 10 kilometer ud på en hede og tvunget dem til at lave hårdt fysisk arbejde i otte timer, og den eneste mad, de havde fået udleveret, var noget, de ville blive syge af at spise. Eller som de ikke kunne indtage, fordi det enten ikke var tilberedt eller frossent.«

Svend Christensen fortæller, hvordan de ansatte på cafeterierne lægger brød i fryseren og smører madpakker om morgenen, så maden er kold til middag.

»Men det holder ikke i et dansk klima, for det når ikke at tø op inden middag.«

Eller som Rahna Heede skriver det i Facebook-gruppen “Til kamp mod ISS” om en madoplevelse i skydelejren i Borris:

Facebook-gruppe har fået 2.800 medlemmer på to uger

Svend Christensens oplevelse er på ingen måde unik. Følger man med i den hastigt voksende Facebook-gruppe kan man konstatere, at forplejningen på ingen måde imponerer, og at problemet ingenlunde er lokalt, men derimod landsdækkende og meget udbredt. Mange har lagt billeder op af sandwiches næsten uden indhold, indtørret frugt eller risretter uden ris, fordi cafeterierne er løbet tør. I andre tilfælde spises soldaterne af med daggamle rester.

En anden af Facebook-gruppens medlemmer, som af karrierehensyn vil være anonym og for læsevenlighedens skyld kaldes Jens i det følgende, istemmer og bemærker, at kvaliteten på ingen måde står mål med prisen. Der er heller ikke tilstrækkeligt med mad til de mange sultne soldater, som indtager cafeterierne til frokosttid, fortæller han:

»Når man kigger bredt ud på hovedparten af cafeterierne i Danmark, er der ikke nok. Det er ikke moderne mad, der lever op til noget, soldaten synes er appetitligt. Skal det være det? Ja, det, mener jeg nok, er et rimeligt krav at stille. At maden ikke bare indeholder de vitaminer og kalorier, der skal til, for så kan de ligeså godt få en feltration,« siger han.

»Når kiloprisen på den almindelige mad ligger på omkring 70 kroner, synes jeg godt, at man kan stille nogle krav til, hvordan maden skal se ud. At det ikke bare er en gang brun kødsovs, der er smurt ud over fire kartofler og koster 40 kroner.«

Rengøring og hygiejne halter

Kritikken er imidlertid ingenlunde begrænset til cafeteriedriften og kedelig eller ligefrem uspiselig mad. Faktisk møder ISS kritik på stort set alle de områder, hvor de servicerer Forsvaret, fortæller Svend Christensen, der udover at være medstifter også fungerer som administrator for ”Til kamp mod ISS”. ISS står for rengøringen på Forsvarets tjenestesteder, og på ISS’ hjemmeside kan man læse følgende citat om ISS’ serviceydelser under punktet ”rengøring”:

»Alle medarbejdere og gæster skal vide, at de besøger og arbejder på arbejdspladser, der er rene, sikre og hygiejniske. Det er ikke nok, at der er pletfrit. Hver dag sikrer vores rengøringsmedarbejdere, at jeres medarbejdere er sunde og trygge. Vi fremmer velvære og skaber stærke og anerkendte arbejdspladser. Vi bidrager med intelligente løsninger, de bedste produkter på markedet og højt kvalificerede medarbejdere, så I kan have ro i sindet.«

Den service skal man dog lede langt efter at finde i Forsvaret, mener Svend Christensen, som også nævner vedligeholdelsesaftalen.

»Eksemplerne er ikke kun i forplejningen. Vi har også dårligt rengjorte hotelværelser. Jeg har to opslagstavler på mit kontor, som jeg bestilte at få hængt op i 2018. Jeg har i mellemtiden boet et år i USA og er kommet tilbage igen – de er stadig ikke hængt op. Der bliver kun nødtørftigt gjort rent. Det er virkelig … det er sgu ikke særlig okay,« fortæller han og bakkes igen op af Jens.

Artiklen fortsætter under billedet …

Jens er selv seniorsergent og har som kursusansvarlig ved selvsyn konstateret, at det kniber gevaldigt med at leve op til helt basale hygiejnehensyn på de værelser, der bruges til overnattende kursister. Problemet har været det samme på de tre tjenestesteder, han har arbejdet på de seneste år.

»Der skal selvfølgelig ikke være spindelvæv eller støv. Der skal ikke være kalk i toiletterne eller skægrester i vasken. Det forventer man, at der er styr på, når man booker sig ind på et hotelværelse. Det er gået voldsomt ned ad bakke. Hygiejnetilstanden på hotel- og udlejningsværelserne ligner simpelthen noget, der er løgn,« siger han og uddyber:

»Spindelvæv bliver ikke fejet ned, der kan være kaffepletter på skrivebordet og kalk i toiletterne. Brusehoveder, der ikke bliver vedligeholdt, så der kommer fire skæve stråler ud. Sengene bliver ikke skiftet, men det ligger lige så meget på FES’ side. Der sker bare ikke noget ved det, når man henvender sig.«

”Ejendomsstyrelsen mangler røv i bukserne”

Selvom ISS er genstand for det meste af kritikken, går heller ikke Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) fri. Her lever man ikke op til sit ansvar, mener Jens. Han peger i den forbindelse på, at bygningstekniske mangler formelt er ejendomsstyrelsens ansvar, men at der heller ikke bliver gjort noget ved bygninger, der er ubeboelige på grund af skimmelsvamp eller lignende uacceptable forhold.

I Oksbøl står flere bygninger ubeboelige hen, fortæller han. Det samme gør sig gældende på Almegårds Kaserne på Bornholm, som OLFI allerede én gang har beskrevet i forbindelse med etableringen af den såkaldte ”sansesti”. Her er flere indkvarteringsbygninger dårligt isolerede, ramt af skimmelsvamp og frekventeret af mus, der skider i køkkenskabene. Mange af manglerne er dokumenteret af meme-profilen hrn_memes, der over flere måneder har samlet video- og billedmateriale, der viser, hvor galt det står til.

Artiklen fortsætter under billedet …

Jens mener også, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et medansvar for ISS’ inaktivitet og manglende udbedring af de mange fejl og mangler. Det er den stiltiende accept, der giver ISS mulighed for at svigte sine ansvarsområder uden konsekvenser.

»Det er ”salamimetoden”, ikke? ISS prøver hele tiden at rykke ved grænserne, velvidende at der ikke er nogen i ejendomsstyrelsen, der har røv nok i bukserne til at fortælle dem, at det her ikke er okay, at de ikke lever op til aftalen, og at de skal få det rettet.«

Problemet er ikke ”de blå mænd”

Både Svend Christensen og Jens understreger, at utilfredsheden og harmen ikke er rettet mod ISS’ ansatte. De gør, hvad de kan, og arbejder inden for de rammer, der nu engang er.

»Det er vigtigt at nævne, at det her også er en urimelig situation for de mennesker, der arbejder i ISS. Langt de fleste personer i ISS er personer, der er blevet virksomhedsoverdraget fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, dengang det hed FBE (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, red.), og rigtig mange af dem er kede af, at de ikke kan komme til at levere de faciliteter til Forsvaret, som de tidligere var stolte af at levere,« siger Svend Christensen.

Jens istemmer igen:

»Det er verdens sødeste mennesker, rengøringspigerne og ”de blå mænd”, der render rundt derude. Mange af dem – jeg tror, det er omkring 85 procent – er medarbejdere, som har været ansat i Forsvaret før overdragelsen til ISS. De er så kede af, at de ikke kan gøre det godt nok. Lige nøjagtig dem, der har været her hele tiden, kender godt vores behov for, at tingene er i orden på kantinen, driften og alle de der ting. De kan bare ikke, for de har kun to arme.«

På mange måder er kampen mod ISS derfor også en kamp for ”de blå mænd”, lyder det samstemmende fra de to aktivistiske soldater.

»Det er meget vigtigt for gruppen, at vi aldrig går efter personen, men at vi går efter sagen og firmaet. Vi kender jo de her ”blå mænd”, der går rundt på garnisonerne. Nogle af dem har været der i mange, mange år, og de er kede af situationen,« understreger Svend Christensen.

HKKF har påpeget problemer i årevis

I soldaternes fagforening HKKF kender forbudsformand Kurt Brantner alt til dårlig mad, manglende rengøring og måneders ventetid på helt elementære serviceopgaver.

»Det korte svar er, at det er utilfredsstillende og utilstrækkeligt. Jeg kan ikke sige det mere tydeligt. Det er på ingen måde i orden, at vores soldater møder sådan en forringelse, når vi taler kost, rengøring og andre serviceydelser,« siger han og gør opmærksom på, at HKKF har forudset det og advaret mod udviklingen gennem flere år.
»Vi har mange gange gjort opmærksom på, at maden ikke bare i Borris lejren, men mange steder er ikke bare er mangelfuld. Men at standarden er også under middel, og det er heller ikke i orden. Man har brug for energi, når man træner fysisk. Det har man ikke kunnet leve op til. Så ved jeg ikke, hvad det skyldes. Hvis det er fordi, at man ikke kan få økonomien til at hænge sammen, fordi man har budt for billigt, vi kan i hvert fald mærke en tydelige forringelse af standarden efter, at ISS trådte ind.«

Kurt Brantner fortæller, hvordan han oplever de samme frustrationer fra menig mand til øverste chef på Forsvarets tjenestesteder. Og lige som de ovenstående mener han heller ikke, at man kan pege fingre ad de ansatte, som trods alt prøver at gøre det så godt, som de kan.

»Når jeg taler med hærkommandoen, efterlyser den også bedre mad, bedre rengøring og bedre service, og cheferne er enige. Det er noget rod, og hvis det skal blive bedre, bliver man nødt til at rulle noget tilbage og give området en gevaldig saltvandsindsprøjtning. Madpakkerne formerer ikke sig selv i køleskabet – der skal flere folk på at lave dem. Og det samme med at skifte pærerne. Jeg ved, at regimenterne har fået større kompetencer til at vedligeholde kasernerne. Men jeg tvivler kraftigt på, om det er nok,« siger Kurt Brantner.

Ingen vil stille op til interview

OLFI har stillet både Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS Danmark en stribe spørgsmål, men dem har vi ikke kunnet få fyldestgørende svar på. Heller ikke vores interviewforespørgsler er blevet imødekommet.

Fungerende direktør i ejendomsstyrelsen er forsvarschef Bjørn Bisserup, der for tiden ligger under for Covid-19. Ham har OLFI også bedt om et interview med, men Forsvarskommandoen er endnu ikke vendt tilbage med et svar på, om han vil stille op til det på den anden side af sygdommen.

ISS er i skrivende stund de eneste, der er vendt tilbage, dog uden på nogen måde at forholde sig til den stribe af konkrete eksempler på fejl og mangler, OLFI spurgte ind til. I et skriftligt svar til fremgår det:

»I ISS lever vi af tilfredse kunder. Vi er dedikeret til at levere den bedst mulige service, hvilket vi gør til mere end en 60.000 kunder på verdensplan. Vi udtaler os principielt ikke om kundeforhold og henviser derfor til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse,« fremgår det af det kortfattede svar.

»Vi kan dog sige, at vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og dets tjenestesteder, og vi er fokuseret på at skabe en god service sammen med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Når der opstår specifikke udfordringer, skal vi sikre, at der bliver taget hånd om disse i tæt og koordineret samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Vi er derfor optaget af at fortsætte det gode samarbejde, så vi i fællesskab sørger for, at Forsvarets operative bliver bedst muligt understøttet på tværs af hele landet.«