En flådestyrke af norske, britiske og amerikanske krigsskibe har i disse dage selskab af et dansk overvågningsfly i Barentshavet nord for Rusland, bekræfter Forsvarskommandoen. Øvelsen foregår inde i Ruslands eksklusive økonomiske zone og vil “helt sikkert provokere russerne”, fortæller militæranalytiker.

En international flådestyrke bestående af britiske, amerikanske og norske skibe får i disse dage dansk luftstøtte i forbindelse med øvelsesaktivitet Barentshavet, skriver The Barents Observer. Forsvarskommandoen bekræfter, at Danmark har sendt et Challenger-fly, der fungerer som maritimt patruljefly.

Udover den norske fregat ”KNM Thor Heyerdahl” består styrken af den amerikanske destroyer ”USS Ross” samt det britiske tankskib ”RFA Tidespring” og ”HMS Sutherland”, som er en fregat.

Det er ikke mere end fire måneder siden, at amerikanerne og briterne senest besejlede området, der er af stor strategisk betydning. Dengang vakte sejladsen opsigt, da det var første gang i tre årtier, at Nato-skibe befandt sig i farvandet, der geografisk befinder sig et godt stykke indenfor den russiske interessesfære.

Til forskel fra sejladsen i maj har de britiske og amerikanske skibe i denne omgang fået skandinavisk selskab. Nordmændene har ellers tidligere slået sig i tøjret under henvisning til, at man kun ønskede at deltage i øvelsesaktivitet, der foregik ud for Norges kyst. Denne gang sejler man imidlertid også nord for Fiskerhalvøen, der er russisk territorium.

Længere periode med russiske markeringer

Øvelsen finder sted efter en periode, hvor det russiske militær har ageret offensivt flere steder i verden.

”Vi har set det i Østersøen, hvor de har lavet nogle ret voldsomme landgangsøvelser. Der var episoden, hvor de krænkede dansk luftrum, og der var en episode i Sortehavet, hvor de fløj virkelig farligt i forhold til en amerikansk B-52 (bombefly, red.),” fortæller orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Russerne har desuden rørt på sig nær Alaska og i Syrien, hvor et russisk køretøj kolliderede med et amerikansk og sårede flere amerikanske soldater. I Barentshavet er initiativet for nuværende vestligt, men flådestyrkens tilstedeværelse skal ikke ses som et direkte svar på de russiske aktioner. Til gengæld kan man godt regne med at se flere bevægelser i området fremover, forklarer Anders Puck Nielsen.

Den vestlige tilstedeværelse er en del af en tendens, der er tiltagende i intensitet. Derfor er det også et udtryk for rettidig omhu at vise sin tilstedeværelse i området, der har stor strategisk betydning for Nato.

”Det er en del af den her stormagtsrivalisering, som viser sig mere og mere i Arktis, og hvor man viser, at Nato har evnen til at operere i Barentshavet. Budskabet er, at kommer det til en konflikt, kan vi godt presse russerne helt derop, så krigen kommer til at foregå der,” fortæller Anders Puck Nielsen.

Mest markant, at Danmark deltager

Det er dermed ikke overraskende, at Nato er tilbage i området. Til gengæld springer det i øjnene, at både Norge og Danmark pludselig deltager.

Sidste gang, vi talte sammen, bemærkede du, at det var markant, at nordmændene ikke deltog. Det gør de denne gang. Hvad fortæller det dig?

”Der er sket en eller anden udvikling. Sidste gang var de ikke med, og forsvarsministeren (Frank Bakke-Jensen, red.) var ude at sige ret tydeligt, at det var med vilje. Denne gang er de så med, så de har enten besluttet sig for, at det vil de gerne, eller også har der været en eller anden form for pres fra amerikansk-britisk side,” siger Anders Puck Nielsen, men tilføjer:

”I virkeligheden er det måske mest markant, at Danmark er med. En af de ting, jeg synes, er interessant ved den danske deltagelse, er, at det understreger, at det er Barentshavet, der er den mest militariserede del af Arktis. Det er der, hvor meget af det her foregår. Det er interessant, at vi sender et fly op at være med, synes jeg. Normalt, når vi taler om militariseringen af Arktis, taler vi meget om Grønland, men det her sender et signal om, at det i virkeligheden er en bredere problematik.”

Russerne bliver provokerede

Anders Puck Nielsen understreger, at Nato i modsætning til russerne overholder alle regler. Den såkaldte eksklusive økonomiske zone skal ikke forveksles med russisk territorialfarvand, som man sørger for ikke for alvor at nærme sig.

”Der er ikke som sådan noget som helst med, at man krænker russisk territorialfarvand. Ud fra havretten er det fuldstændig ukontroversielt, at man laver øvelser i den russiske økonomiske zone. Så det er ikke på den måde problematisk,” siger Anders Puck Nielsen.

Kan det ikke provokere russerne, at der ligger en Nato-flådestyrke så tæt på?

”Jo, helt sikkert. Det bliver de da provokerede af. Men det er jo en del af positioneringen i forhold til hinanden. Man sender nogle signaler, og det gør russerne jo også til Vesten.”

Kan man forvente på et tidspunkt at se flere danske overfladeenheder i de her områder?

”Det kunne man sagtens forestille sig. At Danmark på et tidspunkt vil deltage med en fregat for eksempel. Det kunne man sagtens,” siger Anders Puck Nielsen.

For nuværende er fregatten “Iver Huitfeldt” udsendt til Hormuz-strædet, hvor den indgår i den europæisk-ledede Operation AGENOR, der skal sikre den civile skibstrafik i området.