spot_img

Medarbejderlinjen bruges hyppigere, men sikrer ikke fuld anonymitet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsministeriet whistleblowerordning, den såkaldte Medarbejderlinje, har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra 2019 til 2020. Det kunne være blevet til endnu flere, men ordningen er for nuværende ikke tilstrækkelig tryghedsskabende, mener Karin Reuss Iversen, der selv måtte gå til medierne med sin sag.

Skandalesag efter skandalesag har affødt megen diskussion om behovet for de såkaldte whistleblowerordninger – kanaler til anonyme henvendelser, som offentligt ansatte benytte sig af, hvis de bliver vidne til ulovligheder i tjenesten. Behovet forekommer særlig stort på Forsvarsministeriets koncernområde, senest illustreret ved skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste, der blandt andre kostede FE-chef Lars Findsen og forhenværende departementschef Thomas Ahrenkiel en hjemsendelse.

På bagkant af flere forudgående skandalesager etablerede Forsvarsministeriet i januar 2019 den såkaldte Medarbejderlinje, som skulle bidrage til, at fremtidige møgsager ikke blev rullet ud for åbent tæppe i medierne. Medarbejderlinjen er underlagt Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR), som i starten af 2020 blev styrket med et enkelt årsværk, hvis hovedopgave det er at bemande linjen og tage imod henvendelser. Og noget tyder på, at pågældende medarbejder holdes beskæftiget. I hvert fald benytter stadigt flere ansatte sig af ordningen, oplyser Forsvarsministeriet.

»Medarbejderlinjen har registreret en stigning i det samlede antal anmeldelser (fra både ansatte og ikke-ansatte) i 2020 set i forhold til 2019. Medarbejderlinjen modtog 21 anmeldelser i hele 2019 og har i 2020 (indtil den 13. august) modtaget 30 anmeldelser,« skriver ministeriet til OLFI.

Hverken fyldestgørende eller dækkende ordning

I alt 31 af anmeldelserne er indgivet af ansatte på Forsvarsministeriets koncernområde, hedder det videre. Ud af disse har 20 anmeldelser været fra navngivne personer, mens otte har været indgivet anonymt. I tre tilfælde har de navngivne personer indgivet mere end én henvendelse.

Medarbejderlinjen er dog ikke whistleblowerne meget bevendt i sin nuværende udformning, mener Karin Reuss Iversen. Hun fik selv titel af whistleblower, da hun som controller i Specialoperationskommandoen protesterede over sin chef, som godkendte sine egne bilag. Protesterne kostede hende både jobbet og den videre karriere i Forsvaret, før hun gik til OLFI med sagen.

Læs også: Karin blev stemplet som »uduelig«, da hun stillede spørgsmål til chefens bilag

Sagen går forud for etableringen af Medarbejderlinjen, men Karin Reuss Iversen ville gerne dengang have haft en velfungerende ordning, som hun selv kunne have henvendt sig til, så hun kunne være blevet i Forsvaret:

»I kraft af, at jeg var den eneste controller på tjenestestedet, er det spørgsmålet, hvor lang tid jeg kunne være forblevet anonym. Men jeg kunne i det mindste have startet med det,« siger hun.

Ordningen skulle dog se noget anderledes ud end den nuværende Medarbejderlinje, hvis den skulle have givet Karin Reuss Iversen fuld tryghed.

»Medarbejderlinjen er overhovedet ikke fyldestgørende eller dækkende på nogen måde, som den er nu. Du kan sende en mail, men du kan ikke sende en anonym mail. Du kan henvende dig personligt eller sende et brev anonymt, men det er de eneste muligheder, du har. Et telefonopkald kan spores, og hvor meget kan du have med i et brev uden en masse bilag?«

Karin Reuss Iversen er ikke i tvivl om, at endnu flere ville have benyttet sig af Medarbejderlinjen på nuværende tidspunkt, hvis der fandtes flere muligheder for anonyme henvendelser.

Forventer løsning med anonym kommunikation

Der arbejdes dog på sagen. Forsvarsministeriet oplyser til OLFI, at man »deltager i det igangværende tværministerielle arbejde med at etablere retningslinjer for whistleblowerordninger på alle ministerområderne. Løsningen vil forventeligt indeholde et IT-værktøj, som muliggør kommunikation med anonyme anmeldere.«

Lige nu findes muligheden imidlertid ikke i Medarbejderlinjen. Derfor er det problematisk, når forsvarsministeren udadtil giver indtryk af, at ordningen er mere, end den er, mener Karin Reuss Iversen.

»Et af de argumenter, forsvarsministeren har brugt i forhold til min sag, er at henvise til den whistleblowerordning, hun har etableret i 2020 (ordningen blev forstærket med et årsværk i 2020, red.). Hvis det er Medarbejderlinjen, hun mener, er jeg et stort spørgsmålstegn, for så er hun ikke selv klar over, hvad den indebærer. Den er ikke fyldestgørende,« siger Karin Reuss Iversen og peger på Justitsministeriet som eksempel på, hvordan problemet kan løses mere hensigtsmæssigt.

Whistleblowere på Justitsministeriets område har selv ved elektroniske henvendelser garanti for, at oplysningerne behandles anonymt. Den garanti mangler for Forsvarets ansatte og for medarbejderne i de forskellige styrelser, og Karin Reuss Iversen er ikke i tvivl om, at mange derfor tænker som hun og undlader at benytte sig af ordningen.

»Det tror jeg bestemt! Der er for mange, der er bange for, at det koster karrieren, og det må man sige, at det har gjort,« konstaterer hun med reference til sin egen sag.

Ønsker sig helt uafhængigt organ

Karin Reuss Iversen ser ikke de store problemer i, at Medarbejderlinjen for nuværende ligger placeret hos den interne revision, som hun betragter som lige så uafhængige som eksempelvis auditørkorpset. Hun ser dog gerne, at man på sigt laver en fælles ordning, så whistleblowerlinjerne bliver mere ensrettede, og velfungerende tiltag kan komme flere til gavn.

»Det optimale ville være en ordning, der var fuldstændig skilt fra Forsvarsministeriets område. Man kunne lave et uafhængigt statsligt organ, som har ansvaret for alle ministerier, og som ikke bestiller andet,« siger Karin Reuss Iversen og bemærker, at hun gerne ser, at et sådant tilsyn får beføjelser til at se nærmere på tidligere sager.

For ansatte på Forsvarsministeriets koncernområde bliver det dog for nuværende ved Medarbejderlinjen – antageligvis snart suppleret af en særskilt whistleblowerordning for Forsvarets Efterretningstjeneste.

OLFI har spurgt Forsvarsministeriet ind til karakteren af de forskellige henvendelser til Medarbejderlinjen. Desuden har vi forhørt os om, hvorvidt nogle af henvendelserne har ført til straffe- eller disciplinærsager. Ministeriet er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Helhedsansvar – ja, men hvordan?

DEBAT. Ikke alt var fryd og gammen "i gamle dage", selvom stærke stemmer i forsvarsdebatten godt kan give det indtryk. Det er derfor også farligt at stirre sig blind på, at den eneste mulighed for at bringe Forsvaret tilbage på fode er strukturen fra før 2014, mener oberstløjtnant Flemming...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Wedell Christensen
Læser
Wedell Christensen
3. september 2020 12:58

Forsvarets whistleblowerordning er ikke anonym. Hvis Forsvarsministeren ville have gjort noget i den berørte medarbejders sag, havde hun grebet ind mod chefens lovovertrædelse og efterfølgende chikane. Forsvarsministeren andvender mundsvejr eller bliver uhyre dårligt rådgivet.