spot_img

Forsvaret er ikke længere værd at kæmpe for!

DEBAT: For to år siden var jeg lige begyndt i dét, som, jeg troede, var en drømmestilling og et spring på karrierestigen som civilansat HK´er i Specialoperationskommandoen. Men det skulle vise sig at være det modsatte. Min ansættelse i Forsvaret endte med, at jeg i stedet nærmest blev sparket ud stemplet som »uduelig« for at påpege lovbrud begået af min egen chef.

Min karriere i Forsvaret begyndte for mange år siden, da jeg søgte ind som værnepligtig. Endelig havde jeg fundet et sted, som accepterede mig, som den jeg var. Et sted hvor jeg lærte, at jeg kunne meget mere, end jeg selv troede – hvor jeg dagligt fik afprøvet og udforsket mine grænser. Det var dér, at jeg blev voksen og lærte rigtigt meget om mig selv.

Desværre kom jeg ud for en episode under en øvelse, hvor jeg fik smadret mit knæ og måtte afbryde min værnepligt før tid. Men Forsvaret ville jeg ikke slippe, så jeg søgte ind som kontorelev og fik en elevplads ved det daværende Nyboders Kommandantskab i København. Jeg lærte også min senere mand og ægtefælle at kende i Forsvaret. Gennem tiden er det blevet til flere gode arbejdspladser, mange gode chefer og kollegaer, og også en del venskaber har jeg fået gennem årene.

En international mission i Grækenland er det også blevet til, da jeg var udsendt med hold 1 for EU’s grænsepoliti Frontex og arbejdede i en flygtningelejr. Det var en kæmpe oplevelse og et privilegie at få lov til at være en del af. Så Forsvaret har præget mit liv igennem mange år, og både på det arbejdsmæssige og personlige plan har jeg mange gode minder med mig.

I alle årene var jeg stolt af at arbejde i Forsvaret og syntes, at det var ”værd at kæmpe for”. Det gør jeg ikke længere.

Der var rigtig meget, som ikke stemte

I juli 2018 fik jeg ansættelse i Specialoperationskommandoen (SOKOM). Jeg var spændt, da jeg begyndte, for SOKOM var efter min naive opfattelse noget af det ypperste i Forsvaret. Det var her, nogle af de bedste og dygtigste soldater i hele Forsvaret arbejdede, og jeg opfattede det som en ære at få lov til at være en del af deres hold.

En af mine opgaver var at controlle fakturaer. Ret hurtig begyndte jeg at undre mig, da jeg opdagede, at noget ikke stemte. Der var faktisk rigtig meget, som ikke stemte. Der blev brugt penge på ting, som jeg ikke kunne forstå, at man skulle bruge penge på, og mange anskaffelser blev leveret på medarbejdernes private adresser. Alle fakturaer og udgifter skulle godkendes af min chef – også det, han selv havde indkøbt. Dén praksis stemmer i hvert fald ikke overens med reglerne, idet man ikke må godkende egne bilag og udgifter.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan en kommandørkaptajn fra SOKOM alene i 2018 rejste til og fra arbejde i Aalborg for 128.000 kr. og fik det hele betalt af Forsvaret.

Enhver godkender har en stedfortræder, og jeg undrede mig over, at jeg ikke kunne få lov til at sende min chefs bilag til godkendelse hos en anden. Jeg begyndte at stille spørgsmål, men fik ordre om bare at gøre, som jeg fik besked på: At sende alt til godkendelse hos min chef – også hans egne bilag! Jeg blev mere og mere utryg ved det hele og prøvede flere gange at gøre opmærksom på, at den praksis ikke bare er forkert, men også ulovlig.

Så begyndte balladen. En dag blev jeg kaldt til det, jeg betragter som en tjenstlig samtale. Til stede var min chef og en af mine kollegaer. Til samtalen fik jeg at vide, at jeg ikke duede til jobbet, at jeg ikke virkede interesseret i at lære, og at jeg skulle tage mig sammen og lytte efter. Reprimanden kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg vidste udmærket, at jeg ikke kunne det hele på daværende tidspunkt, men jeg havde trods alt kun været der i nogle uger. Og så begyndte jeg at tvivle på, om jeg vitterligt var den rette til jobbet.

Men kampgejsten havde ikke forladt mig, og jeg ville bare det job! De skulle ikke få mig ned med nakken. Jeg kæmpede en kamp, samtidig med at jeg blev ved med at ytre mig kritisk over SOKOMS måde at godkende og forvalte Forsvarets midler på.

Læs også: SOKOM købte computertasker i ægte læder til chefer for 2.200 kr. stykket

Det resulterede i den anden tjenstlige samtale. Da blev jeg for alvor bekymret. Jeg kontaktede HK, fordi jeg havde en dårlig fornemmelse. De anbefalede mig at gå hjem, indtil de havde fundet ud af, hvad der var op og ned i min sag. I tre uger gik jeg uden at vide noget, og pludselig en dag blev jeg præsenteret for en fratrædelsesaftale. En fratrædelsesaftale?!

Jeg var chokkeret. Det betød jo, at jeg skulle ud af Forsvaret, at jeg mistede mit arbejde, at jeg på det nærmeste blev fyret! Jeg havde ifølge HK ikke andet valg end at underskrive aftalen. Ikke én gang stillede min faglige organisation spørgsmål til, at Forsvaret indstillede mig til fratrædelse efter så mange år. Ikke én gang var nogen interesseret i at høre min side af historien.

Jeg blev præsenteret for et fait accompli. Skriv under for dit eget bedste. Gør du det ikke, bliver det værst for dig selv!

Få dét problem til at gå væk!

For HK gjaldt det om at få en god fratrædelse på plads, og for SOKOM gjaldt det om at få et problem – mig – til at gå væk. Denne taktik har vi set i flere efterfølgende sager, hvor chefen for Specialoperationskommandoen har udtalt netop disse ord: Få det til at gå væk!

Og væk var jeg så, “fyret” på grund af »uduelighed«, som min chef udtalte sig om mig til en journalist. Den udtalelse skulle han siden komme til at betale 5.000 kr. i bøde for. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op, indtil jeg kontaktede Peter fra OLFI.

Han var den eneste, som troede på mig. Den eneste, som lyttede til min historie og fik mig overbevist om, at der var noget at komme efter. Med fælles front gik vi til bunds i sagen og brugte flere måneder på aktindsigter, som fik mig til at spærre øjnene op. Det, jeg havde opdaget i min korte tid i SOKOM, var kun toppen af isbjerget. Og selvfølgelig skulle SOKOM af med mig, for jeg blev ved med at stille spørgsmål og ville ikke bare lukke øjnene for, hvad der foregik, ligesom flere af mine daværende kollegaer gjorde. Sådan et misbrug kan ikke foregå, uden at flere får nys om det.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Karin Reuss Iversen, som måtte forlade SOKOM i unåde efter bare tre måneder og efter at have stillet spørgsmål ved chefens godkendelse af sine egne bilag …

På baggrund af min historie, OLFIs aktindsigter og spørgsmål gik Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR) ind i sagen og gennemførte en undersøgelse af SOKOMS brug af Forsvarets midler. Den viste, at der var rod i både indkøb, godkendelse af bilag og brug af Forsvarets kreditkort. SOKOM fik en advarsel og ændrede nogle procedurer, og samtidig blev sagen overdraget til Forsvarsministeriets Auditørkorps, som begyndte en strafferetlig efterforskning af sagen.

Min historie kom i OLFI, og jeg fik håb om, at mit navn ville blive renset. At jeg måske ville blive genansat, og at retfærdigheden ville ske fyldest.

Auditørkorpset lukkede en ellers “sikker vinder”

Jeg begyndte aktivt at søge stillinger igen og håbede naivt, at det nok skulle lykkes. Jeg ved ikke, hvor mange stillinger jeg præcis har søgt, men det er langt over 30. De fleste af stillingerne har jeg været mere end velkvalificeret til, men fik afslag efter afslag. Flere gange var afslagene direkte forbundet med min sag fra SOKOM, og flere gange kom de opslåede og søgte stillinger i genopslag. Jeg var blevet til ”Karin fra OLFI”, som ingen turde røre med en ildtang. Hende, som bare skabte problemer og negativ omtale.

I efteråret 2019 blev sagen så pludselig henlagt af auditørkorpset. En ifølge efterforskerne ”sikker vinder” var på ingen tid vendt til det modsatte. Der var lige pludselig ikke beviser nok, og auditøren indstillede derfor sin efterforskning. Pudsigt nok kom den besked samtidig med, at min tidligere chef gik på pension med sin tjenestemandspension for resten af livet.

Efter halvandet års kamp er der stadig ikke sket noget. Jeg har henvendt mig personlig til forsvarschef Bjørn Bisserup, som lovede at sætte sig ind i sagen. Han vendte dog tilbage med den nedslående besked, at han ikke ville foretage sig noget, da der foreligger to forskellige opfattelser og versioner af min fratrædelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst, som er under voldsom kritik for at have rejst for 128.000 kr. til og fra sit arbejde i Aalborg alene i 2018, have godkendt egne bilag, og som som nu bliver undersøgt af Forsvarsministeriets Auditørkorps …

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ser heller ikke noget problem. Hun mener, at alt er foregået efter reglerne og henviser til en ny whistleblowerordning, som hun har etableret. Ja, hun er da dygtig! Men den hjalp mig ikke i 2018, for dengang var der ingen ordning. Flere politikere har engageret sig i min sag, og den har været diskuteret i Folketingets Forsvarsudvalg flere gange. Men intet er sket, og jeg tror ærlig talt heller ikke længere på, at det nogensinde kommer til at ske.

Hvis man virkelig ville til bunds i min sag, ville det kræve en oprydning, som ville kaste endnu mere skam over Specialoperationskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og dermed både Forsvaret og Forsvarsministeriet. Og man kan ikke beskylde disse myndigheder for at savne negativ omtale. Med rette. Man ønsker ganske enkelt ikke at rydde op i dette system. Skaderne ville være for omfattende – så hellere dække over hinanden og gøre mig som budbringer til problemet. Jeg synes, at man har oplevet det før.

Forsvaret er ikke Karen værdigt længere

Så nu vil jeg stoppe kampen, for nej! Forsvaret er ganske enkelt ikke længere værd at kæmpe for! Jeg er i dén grad kamptræt, og jeg synes ærlig talt ikke, at Forsvaret er mig værdigt længere. Hvorfor i alverden kæmpe for at komme tilbage til et system, som så tydeligt ikke vil vide af mig, og som hellere beskytter forbryderne end at hjælpe dem med det moralske kompas og integriteten i orden?

Jeg har gjort min pligt, gjort opmærksom på aldeles ulovlig omgang med offentlige midler – dine og mine penge, som nogen har misbrugt i årevis i en af de mest hæderkronede myndigheder i det danske forsvar. Jeg har faktisk sparet Forsvaret for en hulens masse penge, men jeg endte med at tabe alt på den konto!

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Karin Reuss Iversen, som har fået afslag på samtlige ansøgninger til stillinger i Forsvaret …

Denne sag har haft så enorme personlige og arbejdsmæssige omkostninger for mig. Mit tidligere store netværk er skrumpet til en størrelse XS. Jeg har mistet venskaber og kontakter, som ikke vil kendes ved mig længere – enten fordi de er bange for deres karriere, eller fordi de ikke tør af en anden grund. Jeg har fået smadret min karriere, som jeg har brugt mere end 17 år af mit liv på.

Jeg har haft mit livs største nedtur og været helt nede og vende. Men nu skal det være slut! Denne sag skal ikke koste mig mere. Jeg vil slutte af med at sige TAK til min mand og mine børn, som har været med til at bære mig igennem det her. Min mand har støttet mig og været ligeglad, hvis min sag skulle få konsekvenser for hans egen karriere.

Læs også: Forsvarschefen vil ikke give “Karin fra OLFI” en undskyldning

Men jeg vil også sige TAK til Peter fra OLFI, den allerbedste wing-man man kan forestille sig. Han troede på mig, når ingen andre gjorde. Han fik mig i gang igen, da modet svigtede flere gange undervejs, også da jeg fandt ud af, hvad og især hvem jeg var oppe imod. Han tror stadig på mig og min sag og kæmper fortsat min kamp.

Jeg har mistet min arbejdsplads, min karriere og venner samt gode kollegaer, men jeg har i det mindste min ære i behold! Det er mere end, hvad man kan sige om min tidligere arbejdsplads. Og når en dør lukkes, åbner en anden. Den vil jeg finde nu. Tak for kampen.

What doesn´t kill you makes you stronger!

Karin Reuss Iversen har gennem snart to år uden held kæmpet for at få sit navn renset efter en ulykkelig sag i Specialoperationskommandoen. Foto: Mick Anderson

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jakob Nybo
Læser
Jakob Nybo
25. august 2020 12:40

Rystende læsning.
@Karin, du er sej og stærk.

Wedell Christensen
Læser
Wedell Christensen
9. august 2020 19:08

Det primære er, om der er begået en lovovertrædelse af en chef eller andre i Forsvaret, vedr. Forsvarets økonomi. Dette burde stå over en tilsyneladende regressiv fagforenings ageren, samt resten af ageren fra Forsvarets instanser. En misforstået norm, der tilsyneladende støttes af Forsvarsministeren. Derfor er der brug for et kulturskifte i Forsvaret.
Jeg synes det er godt, at Karin og OLFI viser endnu et problem i Forsvarets kultur.

DenGamleGarder
Læser
DenGamleGarder
7. august 2020 9:08

Hej Rasmus, jeg vil godt give dig ret langt hen ad vejen i din anologi. Men den er måske ikke helt brugbar i Karins situation. Det virker på en udenforstående som om, at hun nærmest blev lokket ind i et job, som hun tydeligt gjorde opmærksom på, at hun ikke havde de nødvendige forudsætninger for, med lovning om kurser til at hjælpe hende igang. Og det virker også som om, at hun blev udvalgt på baggrund af hendes professionelle virke i andre positioner og jeg håber, da ikke at et af kriterierne var, at man mente hun kunne kontrolleres som en marionetdukke. Og når hun så træder i karakter som en pligtoipfyldende controller, så vælger man at tryne hende og bede hende om at holde kæft – det tyder jo på, at hun havde fat i den lange ende af problemet.
Desværre må man som i Karins tilfælde give fortabt, når hele systemet ser sig sur på en – og på det nærmeste truer hende.
Denne sag viser desværre i mine øjne blot, at der er ingen røg uden ild, og at der foregår eller foregik yderst kritisable ting i Specialoperationskommandoens øverste lag, som hvis man begyndte at pille i et lille hjørne, så ville hele korthuset falde. Og det er der ingen der tør rode sig ud i – for hvor piller man så næste gang.
Pilleriet overlades i stedet til Olfi, som gør sit yderste for at finde de betændte huller, men som trods alt er nødt til at forlade sig på whistleblowers, som ikke tør stå frem sålænge de gør tjeneste i forsvaret.

Hej Karin,
du har fuldstændig ret – forsvaret fortjener ikke dig og dine kompetencer. Mennesker med integretet og moral er ikke velkomne – i hvertfald ikke, hvis de er uenige med ledelsen. Du ønskes al mulig held og lykke med din fremtid og jeg håber, at dette aldrig kommer din bedre halvdel til skade (og det ville i så tilfælde ikke være din skyld i mine øjne). Du finder med garanti et sted, hvor din integritet og ansvarsfølelse er velkommen. Husk – gå aldrig tilbage til en fuser.

Rasmus
Læser
Rasmus
7. august 2020 9:57

Pointen er, at man må nogen gange må acceptere at bliver uretfærdigt behandlet uden at kunne forstå, eller kunne gøre noget ved det på en arbejdsplads andet end at komme videre.. Og ja tak til Karin for at turde stå frem for at gøre op med urimelige forhold i Forsvaret. Det har jeg stort respekt for. Og jeg ønsker Karin snart må komme videre på en af de mange arbejdspladser, hvor de sætter pris på integritet og ansvarfølelse, når nu det ser ud til at det ikke skal være i Forsvaret.

Rasmus
Læser
Rasmus
6. august 2020 21:27

Uden at på nogen måde kunne udtale mig om den konkrete sag, som jeg ikke på nogen måde kender, så vil jeg sige, at arbejdspladser kan være som ægteskaber. Nogen gange ender de lykkeligt andre gange i skilsmisser. Ligesom skilsmisser, så kan der sagtens være en helt uskyldig forurettet part, som har prøvet at gøre alt rigtigt, der bliver ramt, og det bare er den anden part, som ikke kan og vil det forhold mere. Det kan være, at der en chance i fremtiden eller den er væk, men det er vigtigt, at man kan komme videre fra det forliste forhold og skabe sig et nyt. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært det er, når det er et langt ægteskab som et med Forsvaret. Og jeg kan også godt forstå, hvis der er nogen, der ikke kan lide min analogi med ægteskab om arbejdspladser, fordi det er en forsimpling af teorien bag en organisationskultur, som ændrer sig på en anden måde end følelser mellem to personer, men det er langt hen ad vejen mener jeg en fungerende analogi, fordi organisationer også består af mennesker som danner en fælles kultur og historik.

ottochristensen
Læser
ottochristensen
6. august 2020 13:40

Hej Karin,
Jeg synes du har kæmpet en brav kamp, så at sige alene mod et kæmpe system, med adgang til uanede ressourcer. Forsvaret har behandlet dig skammeligt. Jeg har fuld forståelse for, at du ikke orker mere, forhåbentligt vil OLF følge ulovlighederne i SOKOM til dørs.
Jeg håber du finder en god arbejdsplads, hvor dine kompetencer kan komme til anvendelse.