Der er god grund til sætte fokus på krænkende adfærd i Forsvaret. Krænkende adfærd har store negative konsekvenser både for ofrene og de enheder, som de indgår i. Samtidig erkender både Forsvaret og de faglige organisationer, at der formentlig er et stort mørketal for hændelser, der ikke blev afdækket i undersøgelsen om krænkende adfærd fra 2019.

Under en løbetur i Irak blev hun standset af en uniformeret vagt. Beskeden fra ham kom bag på hende.

»Du må ikke løbe alene. Du risikerer at blive voldtaget.«

Den advarsel var, hvad Sara la Cour blev mødt med under en udsendelse til Irak tilbage i 2007. For de fleste mennesker ville det formentlig være en noget overraskende melding at få, når løbeturen foregår indenfor hegnet, hvor man burde kunne føle sig sikker.

»Jeg blev noget forbavset over situationen, og først senere gik det op for mig hvilken effekt, som beskeden havde på mig,« fortæller Sara la Cour.

Oplevelsen og ønsket om at skabe et forum for kvinder i Forsvaret førte i 2017 til, at Sara la Cour og en række andre tidligere samt nuværende kvindelige soldater stiftede foreningen Kvindelige Veteraner (KV). Foreningens formål er at skabe et rum, som kan være med til at højne kvinders generelle trivsel i Forsvaret.

Fra 2017 til 2019 fik foreningen sat lys på en række krænkende adfærds situationer og kulturer i forsvaret, som i yderste konsekvens kan forringe overlevelsesevnen for enheden på kamppladsen samt under generel indsættelse i opgaver. Kvindelige Veteraners arbejde var medvirkende til, at Forsvaret gennemførte en undersøgelse om krænkende adfærd – også kaldet KA – indenfor hele Forsvarsministeriets koncern i 2019. Her blev det påvist, at 4 pct. af alle ansatte i Forsvaret og primært kvinder havde været udsat for krænkende adfærd.

Antallet af ofre for krænkende adfærd kan betragtes som et ikke særligt højt tal, men de afledte effekter kan have store konsekvenser for både offeret og Forsvaret som en helhed.

Indikation af et problem

Beate Sløk-Andersen er post.doc ved Institut for Organisation på CBS og forsker til daglig i ligestilling, militære organisationer, kønsroller og organisations kultur.

»Jeg ser den krænkende adfærd som en svækkelse for Forsvaret samlet set. De afledte mønstre i forbindelse med krænkende adfærd udtrykker sig blandt andet ved problemer med fastholdelse af medarbejderne og utryghed i enhederne,« siger Beate Sløk-Andersen.

Hun uddyber, at det ikke kun er den krænkede, som lider skade, men potentielt set hele enhedens dynamik og effektivitet. Gruppens medlemmer kan blive splittede mellem gruppeloyaliteten og deres eget moralske kodeks, og det er ifølge hende et tegn på dysfunktionalitet. Den afledte effekt er, at fokus rettes indad i stedet for udad mod opgaven og de farer, som gruppen står overfor.

I undersøgelsen om krænkende adfærd i Forsvaret var der alene 57,2 pct. af det samlede antal ansatte, som deltog. Det lave antal deltagere nærer en mistanke om, at en del situationer med krænkende adfærd ikke er med i undersøgelsen, hvilket medfører formodning om et ukendt mørketal.

Forsvarets organisationer stiller sig ikke afvisende overfor den tese, men ønsker samtidig heller ikke at komme med gætterier.

»Der er et mørketal af en eller anden art, men jeg kan ikke sige noget om omfanget,” siger Jesper K. Hansen, som formand for Centralforeningen for Stampersonel (CS).

Årsager og konsekvens med mange lag

Også hos Forsvarskommandoen erkender man, at der kan være et betydeligt mørketal. Men man tager umiddelbart kun udgangspunkt i de resultater, som undersøgelsen har påvist. Årsagerne til den kønskrænkende adfærd er ikke nemme at stedfæste, idet det er en kompleks sammensætning af delelementer, som ender ud i usund adfærd på arbejdspladsen.

Ofte findes roden både i personlige og arbejdsmæssige forhold kombineret med organisations- og ledelsesmæssige forhold. En vejledning fra Arbejdstilsynet vedrørende krænkende adfærd fra februar 2019 nævner blandt andet mangelfuld information og kommunikation, manglende konstruktiv problemløsning og håndtering af konflikter, uklare værdier og normer for adfærd på arbejdspladsen som mulige årsager til krænkende adfærd.

Konsekvenserne af krænkende adfærd er komplekse og lader sig ikke nemt beskrive. Men grundlæggende er, at ofrene lider en overlast. Den samme type handling rettet mod to forskellige soldater kan også sagtens opleves meget forskelligt – for den ene vil det måske være ubehageligt og for den anden en betydningsløs oplevelse.

Fra Forsvarskommandoen, Hærens Sergentskole, Forsvarets organisationer og fra forskningsmæssig side lyder der også en anerkendelse af det potentielle negative udløb, som den krænkende adfærd kan have for både individ og enhed herunder tab af liv grundet splittede enheder, som har vendt opmærksomheden indad i stedet for udad mod truslen.

Oberstløjtnant Peter Nielsen er chef for Hærens Sergentskole i Varde en af dem med denne opfattelse.

»I en enhed, hvor det flyder med usund kultur og dårlige holdninger, har man bare ikke robusthed,” siger han.

Beate Sløk-Andersen fra CBS er enig:

»Hvis man oplever utryghed som følge af krænkende adfærd, vil det helt naturligt trække energi og opmærksomhed væk fra den operative opgave.«

For Sara la Cour viste de personlige konsekvenser sig at blive meget omfattende. I løbet af den militære tjeneste erkendte hun et selvhad mod eget køn, fordi det kvindelige køn var blevet opfattet som svagt og udsat for chikane og kønsfjendtlige bemærkninger. Oplevelserne fik også fysiske konsekvenser for Sara la Cour.

»Jeg oplevede, at mit køn stod i vejen for at blive accepteret som en ligeværdig soldat. Jeg ændrede simpelthen kropsholdning, så mine kvindelige former ikke var så åbenlyse,«

De første år efter sin udsendelsen til Irak var også præget af personlige udfordringer for Sara la Cour, som havde svært ved at knytte relationer til andre og havde stor mistillid til mænd generelt. Det hele kulminerede i 2013, da Sara la Cour fik stillet en diagnosen PTSD som følge af indsatsen i Irak og eksponering overfor krænkende adfærd i både Danmark og Irak.

Særligt var bevidstheden om fare for voldtægt tilstede, og når nogle af Sara la Cours mandlige kollegaer omtalte hende i kraftige seksuelle vendinger, skabte det endnu større mistro til kollegaer. Samtidig blev hendes egen opfattelse af sin sikkerhed forværret.

Forsvaret har sat fokus på krænkende adffærd

Som følge af den store medieomtale af krænkende adfærd i Forsvaret blev der i september 2019 iværksat en større kampagne, som skulle fastslå Forsvarets holdning til problemet. Hensigten med tiltagene var også at lette på forståelsen af ansvar for håndtering af krænkende adfærd ude i geledderne.

Overordnet set består kampagnen af en række plakater, som italesætter det uacceptable i krænkende adfærd. De er blevet hængt op rundt omkring på tjenestestederne. Derudover blev der i januar lanceret en hjemmeside (www.respektforhinanden.dk). Den oplyser både ledere og ansatte i definitioner af krænkende adfærd og vejleder om, hvordan man håndterer krænkende adfærd.

Samtidig gennemfører tjenestestederne ”her og nu arrangementer”. Her præges ledere og nøglepersonel om konsekvenser af krænkende adfærd og ansvar under imødegåelsen af samme. Ved møderne deltager blandt andet Forsvarets Personalestyrelse og organisationerne fra de forskellige personelgrupper i Forsvaret. Hos Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) hilser man tiltagene velkommen.

»Her og nu-arrangementerne er etableret på baggrund af manglende uddannelse i forvaltning i Forsvaret. Det ser vi gerne kommer ind igen sammen med læring om krænkende adfærd, og hvordan man opfører sig overfor hinanden,« siger Steen Gøtsche fra HOD.

På Hærens Sergentskole er undervisning i håndtering af krænkende adfærd så småt blevet introduceret igen, herunder fem timers specifik workshop, som der efterfølgende bliver refereret til løbende gennem elevernes ophold på skolen. Skolechef Peter Nielsen fortæller videre, at eleverne bliver præget fra begyndelsen i forhold til ordentlig adfærd.

Dog er skolen opmærksom på ikke at skabe en oplevelse af forskellighed eleverne imellem. Sidstnævnte er på baggrund af tilbagemeldinger fra kvindelige undervisere og elever. Fra Beate Sløk Andersen, CBS, er anbefalingen også at fokusere på uddannelse og italesættelse af kommende ledere.

»I de grundlæggende sergent- og officersuddannelser har du nøglen til ændring af holdninger og negativ kultur,« siger hun.

Uddannelse alene bringer dog ikke Forsvaret i mål. Beate Sløk-Andersen anbefaler derfor en fremadrettet systematisk opfølgning på kulturændringer for at imødegå krænkende adfærd herunder løbende kontrol og systematisk undervisning i emnet. For nuværende er der dog ikke en klar plan for fremadrettet opfølgning på krænkende adfærd i Forsvaret, men i Forsvarskommandoen såvel som Forsvarsministeriets Personalestyrelse arbejder man på flere tiltag.

»Vi kan ikke sige mere nu. Vi er stadig i et udviklingsstadie, og det tager tid at udvikle noget ordentligt. Det, der ikke må ske, er, at soldaterne og omverdenen tænker: Nu har Forsvaret hængt plakater op, så nu er den opgave løst,” siger oberst Susanne Lund, som er kommunikationschef i Forsvarskommandoen.