Det blev ikke til nogen afgørelse, da Forsvarsministeriets Personalestyrelse onsdag krydsede klinger med Rasmus Carlsen ved Retten i Glostrup. Den tidligere marinekonstabel har stævnet styrelsen, som i hans optik pressede ham til et urimeligt og siden misligholdt forlig efter en arbejdsulykke i 2013.

Der var ikke just rift om pladserne i retslokale 202, da Forsvarsministeriets Personalestyrelse og tidligere marinekonstabel Rasmus Carlsen onsdag tørnede sammen ved Retten i Glostrup. Her skulle parterne fremlægge deres respektive udlægninger af, hvad der er op og ned i sagen om det forlig, som de indgik i 2016. Forud for forliget ligger flere år med uenighed om størrelsen på den tabte arbejdsfortjeneste, Rasmus Carlsen blev tilkendt efter en arbejdsulykke.

Sagen trækker tråde tilbage til foråret 2013, hvor Rasmus Carlsen ombord på fregatten ”Peter Willemoes” kom til skade med sin arm og skulder, da en gasdæmper på en vandret luge svigtede. Rasmus Carlsens arm kom i klemme, og fra det ene øjeblik til det andet var han ude af stand til at passe sit arbejde som automatiktekniker. Karrieren i Søværnet var slut.

Siden 2016 har Rasmus Carlsens skiftende advokater ligget i juridisk strid med personalestyrelsen om, hvornår og hvor meget styrelsen skulle udbetale i tabt arbejdsfortjeneste. Striden kommer sig af, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse selv indledningsvis regnede sig frem til en månedlig tabt arbejdsfortjeneste på 58.000 kroner, men siden trak i land, da Rasmus Carlsen i juni 2016 blev opsagt og mistede sin optjente CU. Dermed skulle personalestyrelsen betale den fulde erstatning selv, hvad man dog afviste. Herefter blev udbetalingen sat ned til 28.000 kroner.

Onsdag skulle det juridiske slag så stå, men efter en overordentlig varm retsdag i det næsten tomme retslokale, måtte begge parter – og OLFI som eneste tilhører – tage fra Glostrup med uforrettet sag.

Følte sig presset til forlig

Retssagens omdrejningspunkt var indholdet af det forlig, parterne indgik i 2017, fire år efter arbejdsulykken. Op til forligsindgåelsen havde personalestyrelsen udbetalt de 28.000, som den havde fundet frem til efter opsigelsen, og som den derudover udbetalte med varierende og ofte ganske langvarige forsinkelser.

Rasmus Carlsen mener for sit vedkommende, at han blev presset til at acceptere et forlig, som sikrede ham alt for få penge i forhold til, hvad han kunne og ville være blevet aflønnet, hvis arbejdsulykken aldrig var sket. Hans advokat Lars Sandager gav i retten udtryk for, at kompensationen burde have afspejlet den løn, Rasmus Carlsen oppebar, mens han sejlede, og som han vil kunne få i en tilsvarende stilling i det civile.

Samtidig argumenterede han for, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse har misligholdt forliget ved at udbetale den tabte arbejdsfortjeneste alt for sent i adskillige tilfælde. Det er da også de mange forsinkede udbetalinger og flere uvarslede betalingsstop, der førte til, at Rasmus Carlsen i starten af 2019 valgte at stævne styrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Rasmus Carlsen forklarede i retten, at han sad i en økonomisk trængt situation, da forliget blev indgået. Som sin families eneste forsørger og med et nyindkøbt hus var der ikke råd til mange måneders usikkerhed om indkomsten. Derfor accepterede han styrelsens forslag om 40.000 kroner om måneden, selvom han i året op til arbejdsskaden havde haft en månedsløn et godt stykke over 60.000 kroner grundet sejlads og vagter.

Forud for forliget havde Forsvarets Personalestyrelse helt stoppet udbetalingerne, hvilket gav anledning til dybe bekymringer i familien, der udover Rasmus Carlsen består af hans hustru og to børn. Efter mange måneders tovtrækkeri indlod Rasmus Carlsen sig derfor på en aftale, han ikke mente – og stadig ikke mener – er fair. Med løftet om 40.000 kroner om måneden og 100.000 kroner i hånden følte han, at han var nødt til at sikre ro på bagsmækken.

Usikkerhed om udsigt til K60

Rasmus Carlsens advokat Lars Sandager lagde da heller ikke fingrene imellem, da han skulle udlægge sagen for retten.

”Man trækker tæppet væk under Rasmus Carlsen inden forliget,” argumenterede han og kritiserede i samme ombæring Forsvarsministeriets Personalestyrelse for at vride armen om på Rasmus Carlsen ved at stoppe udbetalingerne uden nogen form for varsel i forvejen.

”Man ved, at Rasmus Carlsen er økonomisk presset. Man kunne i det mindste have givet et halvt års varsel,” sagde han og pointerede, at Rasmus Carlsen både på en K60-kontrakt og i en civil stilling ville have tjent langt mere som automatiktekniker, end han gør i dag, hvor han for at skåne sin krop arbejder som energiteknolog.

Hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse ser man helt anderledes på sagen.

Styrelsen var ikke selv til stede i Glostrup, men alene repræsenteret ved Kammeradvokaten i skikkelse af advokat Sigrid Majlund Kjærulff. Hun gjorde undervejs i onsdagens retsmøde gældende, at styrelsen mener, at den har været endog meget generøs med det forlig, der blev indgået i sommeren 2017 med tilbagevirkende kraft fra 2016. Det skyldes usikkerhed om, hvad Rasmus Carlsens hypotetisk ville have tjent, hvis han ikke var kommet til skade, forklarede hun.

”De 40.000 favner usikkerhedsmomenterne og de forhold, som Rasmus Carlsen mener, skal føre til fastsættelse af tabt arbejdsfortjeneste,” sagde hun og gjorde klart, at 28.000 havde været mere rimeligt.

Derudover gjorde Sigrid Majlund Kjærulf på vegne af personalestyrelsen gældende, at der også hersker uvished om, hvorvidt Rasmus Carlsen ville være blevet tilbudt en K60-kontrakt, hvis han ikke var kommet til skade. Til at understøtte den argumentation havde personalestyrelsen forud for retsmødet udarbejdet en række statistikker, der illustrerer, at de fleste soldater på K35-kontrakter går på CU og forlader forsvaret i 31-årsalderen. Rasmus Carlsen var selv 29, da ulykken skete. Statistikken skelnede dog ikke mellem faggrupper, og Lars Sandager indvendte mod statistikken, at mange konstabler ikke er faglærte som hans klient og derfor mere tilbøjelige til at søge anden uddannelse.

Modtog kritik for arbejdsindsats

Kun et enkelt vidne var indkaldt til onsdagens retsmøde. Rasmus Carlsens chef på ulykkestidspunktet, kaptajnløjtnant Henrik Bøgelund, kunne fra vidneskranken fortælle, at Rasmus Carlsen i sin seneste FOKUS-samtale i 2012 havde modtaget en del kritik for ikke at være effektiv nok og for at være ophavsmand til for meget ”unuanceret brok” i forbindelse med tjenesten på den dengang spritnye fregat. Denne FOKUS-samtale fokuserede sagsøgte, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, meget på.

Underforstået: Rasmus Carlsen ville ikke være blevet tilbudt en tjenestemandskontrakt, hverken som sergent eller marinespecialist, når K35-kontrakten udløb syv år senere.

Henrik Bøgelund fortalte dog samtidig, at han havde set et udviklingspotentiale i Rasmus Carlsen, som af samme grund blev sendt på kursus som kølemontør, fordi Henrik Bøgelund satsede på ham som en del af sit mandskab fremadrettet. Kølemontørkurset gives typisk til besætningsmedlemmer, som man satser på vil blive i besætningen, fortalte kaptajnløjtnanten. Af samme grund var det her, Rasmus Carlsens advokat Lars Sandager lagde meget af sit fokus.

Det springende punkt i dagens retsmøde var dog stadig, hvad Rasmus Carlsen ville have tjent, hvis han ikke var kommet til skade og havde kunnet varetage de samme arbejdsopgaver fremadrettet – enten i Forsvaret eller civilt. Lars Sandager fremlagde undervejs et eksempel på lønnen i en civil stilling, som ville have sikret Rasmus Carlsen markant mere end de 28.000 kroner, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse undervejs i forløbet har gjort gældende.

Sigrid Majlund Kjærulf lagde omvendt vægt på, at det trak i den anden retning, at Rasmus Carlsen sandsynligvis ville være gået på CU under alle omstændigheder – en påstand, som han selv bestred, da han har “uddannet sig nedad” og i dag arbejder til en markant lavere løn, end da han var i Forsvaret.

Hvad udfaldet af sagen tager retten stilling til på et senere tidspunkt. Retsformanden gjorde opmærksom på, at man ville bestræbe sig på at have en afgørelse klar den 17. juli, men at der er risiko for, at det først bliver efter sommerferien. Både Rasmus Carlsen og personalestyrelsen må derfor vente på den endelige afgørelse lidt endnu.