Torsdag afleverede Folketingets statsrevisorer en ny rapport fra Rigsrevisionen, som atter retter kritik af Forsvarsministeriet. Ifølge statsrevisorerne har mangel på bemanding gjort Forsvaret sårbart og udgør en risiko for løsning af opgaverne i Søværnet og Flyvevåbnet.

De negative historier om dansk forsvar står nærmest i kø. Torsdag inden grundlovsdag afleverede Folketingets statsrevisorer en ny rapport fra Rigsrevisionen, som atter retter kritik af Forsvarsministeriet. Rapporten handler om Forsvarsministeriets styring af bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet, og konklusionen er nedslående – om end ikke overraskende for nogen ansatte i de to værn.

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret en tilstrækkeligt dokumenteret styring af opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet. Mangel på bemanding har gjort Forsvaret sårbart og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver i de to værn,« står der i rapporten.

Læs også: Hele Rigsrevisionens rapport om Søværnet og Flyvevåbnet

Rigsrevisionen har også set på Forsvarets evne til at uddanne og efteruddanne tilstrækkeligt personel, og på dette punkt retter statsrevisorerne også kritik af Forsvarsministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at der uddannes og trænes et tilstrækkeligt antal medarbejdere til Søværnet og Flyvevåbnet. Fx manglede der 134 officerer i 2018 i forhold til Forsvarsministeriets mål, og i en stikprøve havde kun 20 % af flymekanikerne gennemført den obligatoriske vedligeholdende træning,« står der i rapporten.

Mangler tekniske officerer

Det fremgår af forsvarsloven, at Forsvaret skal råde over styrker, hvis bemanding, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de fastsatte opgaver. Det indebærer bl.a. forsvar af Natos område og krisestyring mv. Samtidig skal Forsvaret kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet, deltage i løsningen af tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver med lande i og uden for Nato, koordinere søredningstjenesten i danske farvande og bidrage til løsning af konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver.

Det er disse opgaveløsninger, som Rigsrevisionen sår tvivl om, hvor vidt Forsvarsministeriet er i stand til at løse.

Med afsæt i stillingsnormeringsoversigterne viser undersøgelsen, at Søværnet og Flyvevåbnet i 2018 har haft en bemandingsgrad på henholdsvis 97 pct. og 90 pct. Det fremgår endvidere, at der i udvalgte faggrupper i Søværnet og Flyvevåbnet har været bemandingsmangler i undersøgelsesperioden. Fire ud af fem faggrupper i Flyvevåbnet har været underbemandede alle fire år.

I Søværnet har tre ud af fem faggrupper været underbemandede. Det betyder bl.a., at Flyvevåbnet i 2018 manglede 24 pct. tekniske officerer, mens antallet af kampflypiloter i 2017 var kommet til et kritisk punkt, hvor øget rekruttering og uddannelse var nødvendigt for fortsat at kunne løse opgaverne. Søværnet manglede i 2018 bl.a. 24 pct. elektronikfagteknikere i forhold til normeringen.

Undersøgelsen viser ikke, om der er for mange eller for få ansatte i værnene, men den viser, at Forsvarsministeriet ikke kan dokumentere en tilfredsstillende styring af bemandingen.

»Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at der er en tilfredsstillende balance mellem opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet. Konsekvensen er, at det er vanskeligt for Forsvarsministeriet at vurdere, om kommende opgaver kan løses,« står der i en delkonklusion.

Tidligere rapport pegede på lignende problemer

Baggrunden for undersøgelsen er, at der løbende har været indikationer på, at Forsvaret har haft problemer med manglende bemanding. Eksempelvis viste en tidligere beretning fra Rigsrevisionen om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver, at bemandingsmangler i Søværnet var en medvirkende årsag til, at Forsvarets fregatter og inspektionsskibe ikke havde haft en tilstrækkelig operativ evne i forhold til Forsvarets egne mål herfor.

Derudover har der i medierne været omtale af mangel på flymekanikere i forbindelse med en mission i Irak i 2015. Yderligere har Forsvarskommandoen i en rapport fra 2011 vurderet, at der var bemandingsmangler i Forsvaret, bl.a. på grund af utilstrækkelig uddannelse af nye medarbejdere. I rapporten fremskrev Forsvarsministeriet, at problemerne ville få konsekvenser for opgaveløsningen i 2019, hvis ikke de blev løst.

»Værnene udarbejder myndighedsbusinesscases og tilhørende stillingsnormeringsoversigter, hvor der er en kobling mellem opgaver og bemanding. Når disse lægges til grund, fremgår det, at der i en årrække har været uoverensstemmelser mellem opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet,« skriver Rigsrevisionen.

HOD-formand er enig i kritik

Rapporten fik ikke meget opmærksomhed torsdag, og hverken Forsvaret eller Forsvarsministeriet har kommenteret den – endsige fundet anledning til at omtale rapporten på egne hjemmesider. Niels Tøning er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), og han erklærer sig helt enig i kritikken, som dog på ingen måde overrasker ham.

»Rigsrevisionens kritik kommer ikke bag mig, og det gør Forsvarsministeriets reaktion heller ikke. Svaret til revisionen er, at ”vi har løst opgaven, selv om vi har været for få”. Det er sådan set det, ministeriet siger til sit forsvar. ”Vi medgiver, at vi måske ikke har styret det optimalt, og det vil vi kigge på. Men det vigtigste må være, at vi har løst alle opgaver”,« siger han og fremhæver en række negative konsekvenser.

»Underbemandingen har været en medvirkende årsag til, at medarbejderne er blevet presset og dermed har forladt Forsvaret. Afgangen er forøget. Man overgik til en lønsumsstyring og har kun haft fokus på, om man overholdt den. På den måde har man presset hele Forsvaret i den her fase med massive besparelser og har reelt set godkendt en utilstrækkelig organisation. Det betyder, at man er på bagkant fra begyndelsen. Så det kan godt være, at man har løst opgaven. Men det har været med betydelige omkostninger,« siger Niels Tønning.

Han udtrykker samtidig ærgrelse over, at Rigsrevisionen ikke på samme tid har undersøgt forholdene i Hæren.

»Jeg er ret sikker på, at det samme kritiske billede gør sig gældende i Hæren og måske i virkeligheden i endnu højere grad der,« siger Niels Tønning.