Tre determinerede kvinder spillede en hovedrolle på tredjedagen af retssagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen. Også forsvarschef Bjørn Bisserup vidnede ligesom tidligere viceforsvarschef Per Ludvigsen, som på trods af en kandidatgrad i jura afslørede manglende viden om forvaltningsloven. Tirsdag procederer auditør og forsvarer, inden der måske falder dom over middag.

Vi skal to uger tilbage i tiden. Mandag den 5. maj begyndte retssagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen med, at den tiltalte selv vidnede i retten. Anklageskriftet indeholder fem forhold, og det første er allerede beskrevet indgående i dette medie gennem retsreportager med vidneforklaringer. Det handler om, hvor vidt Hans-Christian Mathiesen i sin tid som hærchef ændrede på kriterierne for optagelse til operations- og føringsuddannelsen.

Anklageskriftets andet forhold handler om overtrædelse af den militære straffelovs §27 og videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder. Mere præcist går anklagen ud på, at Hans-Christian Mathiesen ifølge auditøren gav sin kæreste permanent adgang til sin indbakke på sin tjenestemail, hvorved kæresten kunne læse med i fortrolige mails bl.a. fra forsvarschefen stilet direkte til hærchefen.

Det forhold fyldte en hel del, da Retten i Viborg efter to ugers pause mandag genoptog retssagen med afhøring af de sidste seks vidner i sagen. Men lad os indlede med at genopfriske, hvad Hans-Christian Mathiesen egentlig sagde, da han selv blev afhørt om dette forhold for to uger siden. For vidste han selv, hvorfor kæresten havde fået adgang til chefen for Hærstabens indbakke?

»Jeg er ikke bevidst om, hvordan hun har fået adgang,« forklarede Hans-Christian Mathiesen og svarede, da auditør Claus Risbjerg spurgte, hvordan hun havde fået adgangen alligevel:

»Det er en fejl.«

Derpå viste auditør Claus Risbjerg en mail dateret den 4. april 2016 med mailemnet ”deling af kalender” sendt fra Hans-Christian Mathiesen til sin kæreste:

»Hej sødeste. Så skulle den gerne være i kassen. Jeg har også andetsteds givet dig tilladelse som redaktør. Sig til, hvis det ikke virker.«
Hvad hentyder du til der?
»Jeg aner det simpelthen ikke.«
Kunne det være adgang til din indbakke?
»Nej.«

Torben Koch er forsvarsadvokat for Hans-Christian Mathiesen, og han ville gerne have sin klient til lige at præcisere svaret og skære det ud i pap.

»Har du på nogen måde givet (kæresten, red.) adgang til at kigge i din indbakke,« spurgte han og kiggede på tiltalte.
»Nej.«
»Så du nægter, at du har givet adgang til din indbakke?«
»Ja.«

Kun ejeren af kontoen kan give adgang til indbakken

Mandag havde auditør Claus Risbjerg indkaldt vidnet B, som er afdelingsleder inden for IT i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og tilbage i 2016 arbejdede i Forsvarskommandoen. Det var en moden kvinde, som vidste, hvad hun talte om. Ifølge hende kræver det, at man som bruger aktivt går ind og søger efter den person, man ønsker at dele adgang til sin indbakke med. Det betyder, at man skal kende den persons bruger-ID. Hans-Christian Mathiesens kæreste havde bruger-ID ”PHS-01”, og præcis det bruger-ID havde adgang til hærchefens indbakke.

»Man har positivt været inde og søge det frem,« forklarede hun.
»Kan du vurdere, om det kan ske ved en fejl,« spurgte auditøren.
»Det virker usandsynligt.«

Det næste vidne M var en anden kvinde, som talte i lige så klart sprog. Hun arbejder tillige i FMI og er system- og driftsansvarlig for Forsvarets mailsystem og mailserver. Hun forklarede, at hun var involveret i arbejdet med at undersøge adgangene til Hans-Christian Mathiesens indbakke efter hans hjemsendelse i oktober 2018.

Ifølge hende kan man fra centralt hold give adgang til en bestemt mail via en Exchangeserver.

»Jeg var inde og tjekke på exchangeserveren, og der var ikke givet nogen rettigheder via exchange. Det ville have været mig eller min kollega, som skulle have gjort det. Når vi giver den, har man adgang til alt. Og man kan se ting, der er mærket privat. Men der var ikke sat nogen adgang.«
»Kan man så konkludere, at adgangene er givet via Outlook,« spurgte auditøren og henviste til hærchefens kalender og indbakke.
»Det er ikke sket fra centralt hold, så de kan kun være givet via Outlook.«
Kan andre gøre det?
»Nej, det er kun den, der ejer kontoen, der kan give rettighederne,« svarede hun.

Det var ikke en option at lade opgaven ligge

Et tredje vidne var også en kvinde L, som efter 30 års ansættelse i Forsvaret valgte at sige op fra sin stilling som chefsekretær for Hans-Christian Mathiesen i foråret 2018. Hun ville gerne prøve noget nyt, forklarede hun, uden at hun og Hans-Christian Mathiesen på noget tidspunkt under vidneudsagnet fik øjenkontakt i retssal G. Claus Risbjerg spurgte vidnet om anklageskriftets sidste forhold, der omhandler Hans-Christian Mathiesens private bryllup i 2018. Hvad skete der, ville auditøren vide.

»Jeg modtog en mail fra hærchefen og blev bedt om at skære nogle kort til og sende bryllupsinvitationer ud,« forklarede L.
Hvordan reagerede du på det?
»Jeg synes ikke, at det var min opgave.«
Hvad gjorde du?
»Jeg gik ind til HCs adjudant og hans militærassistent og spurgte, om det virkelig kunne være rigtigt, at jeg skulle varetage den opgave. Da jeg går ud fra kontoret, er jeg ikke i tvivl om, at det skal jeg.«
Hvordan?
»Jeg tænker, at jeg ikke skal stille spørgsmålstegn ved opgaven, men bare udføre den. Det var ikke en option, at jeg kunne lade opgaven ligge.«

Inden det kom så langt, var der imidlertid problemer med printeren i Hærstaben, og L fik derfor aldrig udført opgaven.

Bad sin inhabile stabschef om at route sagen uden om sig selv

På retssagens tredje dag kom vi rundt om hele anklageskriftet. Første vidne var tidligere viceforsvarschef Per Ludvigsen, der gik på pension i november 2017 med rang af generalløjtnant. Før det var han fra 2013-2014 chef for det, der dengang hed Hærens Operative Kommando (HOK), som var forløberen for Hærstaben.

Han gjorde meget ud af at fortælle, at der før i tiden havde været et krav om, at hærofficerer, der ønskede optagelse på de mest eftertragtede uddannelser i Forsvaret, skulle have været udsendt i en international mission med tilfredsstillende resultat. Det skyldtes de mange missioner, som Hæren havde været indsat i gennem 00’erne i Afghanistan og Irak. Men i og med at missionerne var ved at lukke ned, gav det ikke længere mening at have disse kriterier som ultimative.

»Det anså jeg for at være irrelevant.«

Det gav ifølge Per Ludvigsen ikke længere mening, at man skulle ekskludere en ansøger, alene fordi vedkommende ikke havde været udsendt i en international mission. Men kriteriet skulle dog ikke bortfalde.

»Det var sådan, at der kunne være et skøn,« forklarede han.

Når der ikke var sort-hvide og nedskrevne kriterier for optagelse på de mest eftertragtede uddannelser, skyldtes det ifølge Per Ludvigsen også, at man var nødt til at kunne tilgodese særlige forhold i udvælgelsen. Eksempelvis kunne en bestemt våbenart mangle kvalificerede officerer, og derfor var det vigtigt, at man havde et spillerum for at vælge kandidater, der opfyldte særlige krav.

Den tidligere viceforsvarschef forklarede, at stabschef og næstkommanderende Hans-Christian Mathiesen allerede ved Per Ludvigsens tiltræden som chef for HOK i 2013 gjorde chefen opmærksom på, at han havde indledt et kæresteforhold til en kvindelig kaptajn.

»HC gør mig opmærksom på, at han har et samliv med (kæresten, red.). Det er klart, at sådan en relation kan gøre tingene komplicerede. Både for (kæresten, red.), som har et samliv med stabschefen. Omvendt kan det også gøre sagerne komplicerede for os, og det var vi begge meget opmærksomme på. Da (kæresten, red.) i efteråret 2013 søger ind på Master i Militære Studier, kommer HC ind på mit kontor og siger, at hun har søgt om optagelse. Da siger jeg, at det er sidste gang, at du har haft noget med den sag at gøre,« forklarede Per Ludvigsen og sluttede den del af med en overraskende udtalelse hans kandidatgrad i jura taget i betragtning:

»Så bad jeg ham om at lave en routing, så sagerne blev routet uden om ham. Han var jo konkret inhabil.«

Per Ludvigsen erklærede altså sin stabschef inhabil, hvorefter han i strid med forvaltningsloven selv satte ham til at lave systemet for at undgå habilitetsproblemer.

Forsvarschef blev både vred og ked af det

Dagens mest prominente vidne var dog forsvarschef Bjørn Bisserup. Han forklarede, at han var på ferie nogle tusinde km fra Danmark, da denne signatur fredag den 19. oktober 2018 interviewede ham om artiklen ”H.-C. Mathiesen gik på isen”, som dette medie havde offentliggjort sent aftenen forinden.

»Der var en artikel i medierne om den sag, hvor jeg udtrykte tillid til Hans-Christian. Ikke desto mindre kom jeg umiddelbart efter i tvivl, fordi der var en professor i jura, der udtalte sig om, hvor tæt man må være på en sag, og hvor langt væk man skal holde sig,« forklarede Bjørn Bisserup.

Artiklen fortsætter under billedet …

Efterfølgende bad han derfor i Forsvarsministeriets Personalestyrelse om at få en vurdering af Hans-Christian Mathiesens habilitet i de sager, der handlede om kærestens optagelse på Master i Militære Studier, optagelse på operations- og føringsuddannelsen, ansættelse under Hans-Christian Mathiesen i Hærstaben og udnævnelse til major.

Efter tre dage kom der ifølge forsvarschefen svar fra personalestyrelsen, og han fik tilsendt noget korrespondance. Den indeholdt blandt andet en mail, hvor chefen for Hærstaben bad om at »få sat strøm til« sin kærestes udnævnelse.

»Da jeg fik læst korrespondancen, blev jeg ærlig talt vred og ked af det. Jeg bad om at få underrettet Forsvarsministeriet og overdraget sagen til auditørkorpset, og jeg foreslog ministeriet at fritage Hans-Christian for tjeneste.«

Hvad var det, der fik dig til at reagere?
»Det var en mailkorrespondance, hvor Hans-Christian beskæftigede sig med sin kærestes udnævnelse,« forklarede forsvarschefen.

Samtidig gav korrespondancen indtryk af, at kæresten blev optaget på operations- og føringsuddannelsen med Hans-Christian Mathiesens mellemkomst.

»Det havde jeg ikke set grundlag for i det materiale, som jeg havde set.«

Har du et billede af, at tiltalte har været ærlig over for dig?
»Det er klart, at jeg synes, at han burde have sagt, at han var involveret i sagen.«

Tirsdag formiddag procederer henholdsvis auditør Claus Risbjerg og derefter forsvarsadvokat Torben Koch for deres påstande. Herefter trækker retsformand Hanne Fanø sig sammen med de to domsmænd tilbage for at votere selve skyldspørgsmålet for hvert enkelt anklagepunkt. Hanne Fanø lover ikke en domsafsigelse tirsdag, men de mange timer til rådighed taler for, at der formentlig falder dom tirsdag.

Såfremt tiltalte bliver dømt, vil Claus Risbjerg og Torben Koch procedere for strafudmålingen, inden dommeren og domsmændene atter trækker sig tilbage for at udmåle selve straffen. Men alt det ved vi mere om, når dagen er omme.