Størstedelen af Forsvarets personel vil også i den kommende tid være hjemsendt eller arbejde fra hjemmekontoret grundet coronasmittefare. Men med påsken i bakspejlet begynder Forsvaret en gradvis genåbning, som betyder, at cirka 1100 medarbejdere bliver kaldt tilbage på arbejde for at løse samfundskritiske opgaver.
Med regeringens indvarsling af en gradvis genåbning af samfundet efter flere ugers nedlukning følger en tilsvarende forsigtig genåbning af Forsvaret. Det betyder, at de første civile og militære medarbejdere nu kaldes tilbage på arbejde på deres respektive tjenestesteder i de forskellige værn og myndigheder.
Der er i første omgang tale om cirka 1100 militært og civilt ansatte, som i denne uge møder ind for at opretholde Forsvarets evne til at løse samfundskritiske opgaver, skriver Forsvarskommandoen på Forsvarets hjemmeside.
”For at undgå væsentlige konsekvenser for Forsvarets beredskaber og indsættelsesevne, er der behov for en gradvis åbning. Det handler om evnen til at opretholde samfundskritiske beredskaber og leve op til Forsvarets forpligtelser i de igangværende internationale operationer,” forklarer forsvarschef Bjørn Bisserup.
Internationale forpligtelser prioriteres
Udover suverænitetshåndhævelse varetager Forsvaret en central rolle i Danmarks rednings- og evakueringsberedskaber. Det foregår dels gennem overvågning af luftrummet og dels som farvandsovervågning i indre danske farvande og i Nordatlanten.
For at sikre at Forsvaret kontinuerligt kan løse disse opgaver, vil både afløserhold og mandskab med ansvar for vedligeholdelse og klargøring af materiel også være tilbage på en række arbejdspladser landet over, skriver Forsvarskommandoen videre.
Samtidig skal soldater, der står foran internationale udsendelser, fortsætte deres træning og forberedelser. Foruden holdene, der i forvejen træner til at afløse i Afghanistan og Kosovo, drejer det sig blandt andet om det danske kontingent ved Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland, om det danske bidrag til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (også kaldet Frontex) og om den danske fregat, som senere på året skal udsendes til observatørmissionen EMASOH i Hormuz-strædet.
Løfter i flok, men hver for sig
Hovedparten af Forsvarets godt 20.000 ansatte må dog væbne sig med tålmodighed. Det gælder ikke mindst landets kommende værnepligtige, som for manges vedkommende må stå standby lidt endnu. De værnepligtige, der skulle være mødt ved Den Kongelige Livgarde den 1. april har foreløbig fået besked på, at de starter 4. maj i stedet, men meget kan nå at ændre sig. Forsvaret henstiller derfor til, at man løbende holder øje med sin e-Boks for yderligere opdateringer.
Hvad der videre kommer til at ske i den kommende tid, beror sig på, hvad sundhedsmyndighederne udstikker af retningslinjer. Forsvarschef Bjørn Bisserup tør derfor ikke spå om, hvornår Forsvaret igen opererer på fulde omdrejninger:
”Det er en helt usædvanlig situation, vi er i, som hele tiden udvikler sig, og hvor det er svært at forudse, hvornår vi er tilbage til normalen. Men heldigvis udviser Forsvarets medarbejdere stor velvilje og evne til at tilpasse sig omstændighederne. Vi løfter fortsat i flok, men hver for sig,” siger forsvarschef Bjørn Bisserup og tilføjer om perspektiverne:
”Det vil givetvis være nødvendigt løbende at justere i den genåbning, Forsvaret nu går i gang med, alt efter hvilke behov der viser sig,”