spot_img

Forsvaret giver civile leverandører økonomisk håndsrækning

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Coronakrisen har ramt Forsvarets mange civile leverandører lige så hårdt, som den har ramt det øvrige erhvervsliv. I anerkendelse af leverandørernes økonomiske vanskeligheder har Forsvaret fremrykket betalingerne for en række varer og tjenesteydelser. Indtil videre er omkring 100 millioner kroner sendt afsted før tid.

Forsvarsministeriet samarbejder fast med cirka 13000 leverandører, hvoraf de 11000 er danske virksomheder. Ligesom det øvrige erhvervsliv er mange af disse udfordret af den verdensomspændende coronakrise, men nu kan de danske leverandører se frem til en håndsrækning fra Forsvaret, der har besluttet af fremrykke sine betalinger til leverandørerne.

Indtil videre har Forsvaret fremrykket betalinger svarende til et beløb på omkring 100 millioner kroner. På den måde håber man at kunne hjælpe de civile samarbejdspartnere, der hver dage sørger for alt fra kantinedrift og arealpleje til mekaniske reservedele og stribevis af andre ydelser under Forsvarsministeriets ressort.

Den økonomiske håndsrækning har til formål at sikre, at de faste samarbejdspartnere holder sig oven vande og kommer ud på den anden side af, hvad der for nuværende tegner til at blive en dyb recession.

Leverandørernes overlevelse afhænger af Forsvaret

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen udgør Forsvaret for mange af virksomhederne en væsentlig del af det økonomiske eksistensgrundlag, men det er også i Forsvarets egen interesse at holde hånden under leverandørerne:

”Forsvaret er afhængig af mange gode danske leverandører for at sikre en god opgaveløsning. Mange af de leverandørers overlevelse hviler lige nu på aftalerne med Forsvaret. Derfor fremrykker vi betalingen af hundredvis af regninger. Samtidig er vi i fuld gang med at se på, om der er fremrykninger af investeringer og lignende, som kan understøtte dansk erhvervsliv her og nu,” udtaler hun.

Indtil videre har flere end 1000 danske leverandører modtaget deres tilgodehavender tidligt. At der har været travlt på regnskabsstyrelsens kontorer, illustreres tydeligt i antallet af gennemførte betalinger: Fredag den 3. april betalte styrelsen hele 5662 fakturaer, hvilket er 4000 højere end det sædvanlige dagsniveau.

Også i den kommende tid vil Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse have fokus på at betale leverandørerne hurtigst muligt, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, godkendt og bogført.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer