spot_img

Udbrud af Covid-19 om bord tvinger amerikansk hangarskib i havn

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det amerikanske hangarskib ”USS Theodore Roosevelt” er dirigeret til Guam, efter at man har konstateret “adskillige” tilfælde af Covid-19 ombord. Her skal skibet blive, mens den 5.000 mand store besætning testes for smitte. Ingen besætningsmedlemmer har dog været behandlingskrævende, skriver NavyTimes.

Det amerikanske hangarskib ”USS Theodore Roosevelt” har været nødt til at afbryde sin patruljering i Stillehavet for at søge mod øen Guam i det vestlige Stillehav. Det sker som konsekvens af et udbrud af sygdommen Covid-19 blandt mindst otte besætningsmedlemmer. I Guam skal den resterende del af besætningen nu testes for smitte, inden skibet får lov at genoptage patruljeringen. Det skriver NavyTimes, der citerer den fungerende amerikanske flådeminister Thomas Modly.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Family and Friends of TR,Thank you for your continued support of your Sailors, our ship, and the Navy. The TR Team is…

Posted by USS Theodore Roosevelt on Monday, March 30, 2020

I tirsdags konstaterede man de første tre tilfælde ombord, men allerede dagen efter var tallet steget til otte. Det er uvist, hvor mange besætningsmedlemmer, der i skrivende stund er smittet. Meget tyder dog på, at tallet er blevet betragteligt højere siden da.

”Vi har konstateret adskillige yderligere tilfælde, og vi er nu i gang med at teste hele besætningen,” fortalte Thomas Modly således ved en pressekonference torsdag.

”Skibet er operationelt, hvis situationen kræver det, men nu sejler vi det til Guam. Ingen besætningsmedlemmer får lov at bevæge sig længere væk fra skibet end kajen.”

Uvist, hvordan smitten er kommet ombord

De smittede søfolk har alle udvist milde symptomer og er derfor ikke blevet hospitalsindlagt. De er dog blevet fløjet i forvejen til netop Guam, hvor de aktuelt sidder i karantæne. Imens er arbejdet med at teste den store hangarskibsbesætning i gang ombord.

”Vores medicinske stab ombord på ”USS Theodore Roosevelt” gennemfører tests i overensstemmelse med CDC’s (det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed, red.) retningslinjer, og vi arbejder på at øge hastigheden så meget som muligt,” fortalte USA’s chef for flådeoperationer Thomas Gilday i en officiel udtalelse, der ligeledes blev udsendt torsdag.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Det vides endnu ikke, præcis hvordan søfolkene ombord har pådraget sig smitten. ”USS Theodore Roosevelt” lå senest til kaj i Da Nang i Vietnam femten dage før, at de første tilfælde blev konstateret ombord. På dette tidspunkt var der kun 16 bekræftede smittetilfælde i hele Vietnam, alle i og omkring hovedstaden Hanoi længere nordpå. Ifølge Gilday kan en alternativ forklaring på udbruddet dog også være, at smitten er bragt ombord af fly og piloter, der ikke er hjemmehørende på skibet.

Dansk fregatten stak til søs onsdag med 130 om bord

Udover at teste alle 5.000 besætningsmedlemmer, arbejder man desuden på at kortlægge de smittede søfolks færden ombord, så man kan isolere de besætningsmedlemmer, de har været i kontakt med, ligesom man har iværksat tiltag for at holde person smittefrit til at gå vagt.

”Vi regner med flere positive tests, og de søfolk, der testes positive, vil blive transporteret til det amerikanske flådehospital i Guam for yderligere udredning og behandling,” fortalte Thomas Gilday, der samtidig forsikrede om, at skibet vil blive grundigt rengjort for at mindske smittefare.

Herhjemme skabte det en del debat i sidste uge, da fregatten “Niels Juel” stak til søs med 130 mand om bord for at sejle med det franske hangarskib “Charles de Gaulle” i tre uger. Besætningen påmønstrede for en uge og var alene isoleret to dage inden afgang. Sejladsen finder sted samtidig med, at de danske myndigheder har forbudt forsamlinger på mere end 10 personer og pålagt hele befolkningen om at holde en afstand på minimum to meter til andre.

Andre læste også

DF-ordfører om besparelser efter OK24: »Så amatøragtigt, som det kan være«

Abonnement
Der er historisk mange milliarder på vej, men inden da skal Forsvaret i 2024 flere steder spare et større millionbeløb og gennemføre ansættelsesstop. Forklaringen skal findes i de nyligt overståede overenskomstforhandlinger, som resulterede i en lønstigning til statens ansatte. Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, finder timing og signalværdi dybt...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer