“Forundersøgelse” er ifølge auditørkorpset en regulær strafferetlig efterforskning

Forsvarsministeriets Auditørkorps indleder en undersøgelse af sagen om påstået nepotisme i Hærstaben. Collage: OLFI

Når Forsvarsministeriets Auditørkorps anvender begrebet ”forundersøgelse” om en indledende efterforskning, er der tale om en militær opfindelse, som ikke har hjemmel i lovgivningen. Begrebet “forundersøgelse” eksisterer ikke i retsplejeloven, og der er derfor i realiteten tale om en strafferetlig efterforskning.

Hvad mener Forsvarsministeriets Auditørkorps egentlig, når det taler om en ”forundersøgelse”? Det spørgsmål har en del stillet sig selv, når auditørkorpset har fortalt om det tidligste stadie i en militær efterforskning. Med god grund.

Da OLFI publicerede artiklen ”H.-C. Mathiesen gik på isen” i oktober 2018, iværksatte auditørkorpset på eget initiativ en såkaldt ”forundersøgelse” af de beskrevne forhold om muligt tjenestemisbrug i den daværende Hærstaben. Efter halvanden uge udsendte auditørkorpset så en pressemeddelelse om, at ”forundersøgelsen” overgik til en regulær strafferetlig efterforskning.

Senest har auditørkorpset meldt ud, at den militære anklagemyndighed stadig og nu på femte måned er i gang med en ”forundersøgelse” af mistanke om vennetjenester i Frømandskorpset, modtagelse af gaver samt forhold omkring anskaffelsen af nye motorer til korpsets nye RHIB’er (Rigid Hull Inflatable Boats – gummibåde med hård bund, red.). OLFI er vidende om, at auditørkorpset i den anledning har indkaldt vidner til afhøring, men hvilke regler gælder egentlig, når der alene er tale om en ”forundersøgelse”? Det har OLFI spurgt auditørkorpset om.

“Forundersøgelse” tager ikke afsæt i retsplejeloven

I et skriftligt svar til OLFI forklarer auditør Claus Risbjerg, at Forsvarsministeriets Auditørkorps løbende modtager henvendelser vedrørende mulige strafbare forhold begået af militært personel. I en del af disse sager er det ifølge ham ikke muligt alene på baggrund af det modtagne materiale at fastlægge, om der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold. I disse tilfælde er der ifølge Claus Risbjerg behov for at indhente yderligere oplysninger for at foretage denne vurdering.

»I Auditørkorpset har vi valgt at anvende begrebet ”forundersøgelse”, når situationen er den, at vi har behov for at indhente yderligere oplysninger til brug for denne vurdering,« skriver Claus Risbjerg.

Begrebet ”forundersøgelse” er imidlertid en egen militær opfindelse, som ikke tager afsæt i retsplejeloven. Derfor knytter der sig heller ikke særlige regler til en “forundersøgelse” ved auditørkorpset, som i realiteten er det samme som en strafferetlig efterforskning.

»Som et led i en ”forundersøgelse” gennemfører auditørkorpset ofte afhøring af vidner, ligesom der ofte også indhentes oplysninger fra forskellige myndigheder i Forsvaret. Selv om begrebet ”forundersøgelse” ikke er en terminologi, der anvendes i retsplejeloven, er det retsplejelovens regler for strafferetlig efterforskning, der finder anvendelse og dermed også regulerer auditørkorpsets arbejde i disse situationer,« skriver Claus Risbjerg.

Retsplejelovens regler gælder også for auditørkorpset

Det betyder, at retsplejelovens regler for afhøring af vidner finder anvendelse, når auditørkorpset indkalder vidner til afhøring. I den forbindelse skal auditørkorpset derfor også leve op til de regler, der beskriver vidners rettigheder og pligter, som fremgår af retsplejelovens kapitel 68.

Spørgsmålet er så, hvad der ifølge auditørkorpsets egne og interne regler afgør, om indledende efterforskning skal overgå til også i auditørkorpsets termer at have betegnelsen »efterforskning«.

»Vurderer auditørkorpset i forbindelse med denne forundersøgelse, at der er en mere underbygget formodning om, at der kan være begået et strafbart forhold, vil der blive indledt en egentlig strafferetlig efterforskning,« skriver Claus Risbjerg.