spot_img

Dansk transportfly redder liv i Mali

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det danske bidrag til FNs mission i Mali er i denne weekend halvvejs i sin opgaveløsning. Flyvevåbnets transportfly af typen Hercules C-130J er stærkt efterspurgt i det vestafrikanske land, hvor FN har lidt store tab blandt andet under transportkørsler. Derfor er flyet i høj kurs og bliver brugt flittigt.

BAMAKO, MALI

Man hører ikke meget om situationen i det afrikanske land Mali. Den nordlige del af landet har i årevis været hærget af etniske konflikter og islamistisk terror, og i den centrale del er sikkerhedssituationen på det seneste forværret. Selv om FN har været til stede i landet i mange år, og FN’s tropper arbejder side om side med både Malis hær og den franskledede Operation Barkhane på 4.500 mand, er det ikke lykkes at skabe fred og stabilitet i det vestafrikanske land, der er dobbelt så stort som Frankrig og for en stor del består af ørken.

Tvært om melder medierne konstant om dræbte soldater, primært fra den maliske hær men også fra Barkhane-styrken og MINUSMA. FN’s mission i Mali går under navnet Minusma, og den er i dag en af de mest blodige missioner i FN’s historie med over 200 dræbte FN-udsendte siden 2013.

Artiklen fortsætter under billedet …

Soldater fra Flyvevåbnets Tactical Support Squadron stårfor sikkerheden omkring det danske C-130 bidrag i Mali. Arkivfoto: Forsvaret/Anders Fridberg

En stor del af de dræbte FN-soldater er blevet ofre for vejsidebomber og angreb på transportkonvojer. Det er en af grundene til, at FN har efterspurgt et dansk transportfly, som i øjeblikket er udstationeret i Mali. Det fortæller Søren Bonfils, som er chef for det danske bidrag. OLFI møder ham i et af teltene i Camp Bifrost, som udgør den danske lejr.

“Vi har vores egne efterretningsfolk med og vurderer hver dag sikkerhedssituationen, inden vi flyver. Hvis vi er i tvivl om, at det er forsvarligt at flyve, så lader vi være. Vi kan også vælge at droppe lasten fra luften med faldskærm. Hvis sikkerhedssituationen taler for det, kan vi også sørge for kun at være på jorden i ganske kort tid, eventuelt med motorerne tændt, så vi hurtigt kan lette igen,” siger Søren Bonfils.

Stor efterspørgsel på dansk transportfly

Det danske transportfly og medfølgende mandskab kom til Mali i midten af november og har i denne weekend gennemført halvdelen af sin opgaveløsning. Det godt 60 mand store bidrag indgår i en rotationsordning med Belgien, Norge og Portugal.

Danmark bidrog senest i 2017 med transportfly til FN-indsatsen i Mali. Ligesom dengang er de danske udsendte soldater indkvarteret i Camp Bifrost op ad start- og landingsbanerne ved Malis eneste fungerende civile lufthavn. Den ligger uden for hovedstaden Bamako i landets sydlige del. Fra et tårn ved muren ind mod lufthavnen kan de udsendte, som ikke er med på flyvningerne, se det 35 meter lange fire motorers fly lette med kurs mod brændpunkter længere mod nord.

Artiklen fortsætter under billedet …

Søren Bonfils er chef for det danske C-130 bidrag til FN’s mission MINUSMA i Mali. Foto: Morten Bonde

Ud over besætningen på flyet består holdet bl.a. af støttepersonel, en efterretningsstab og en sikringsenhed fra Flyvevåbnets Tactical Support Squadron, der holder vagt omkring flyet. Opgaven for det danske Hercules er at transportere gods, syge og sårede, personel og militære enheder fra FN-styrken.

Planen er, at det danske transportfly fem dage om ugen skal flyve forsyninger til FN-styrker forskellige steder i de urohærgede områder i Malis centrale og nordlige del. Indtil videre er det blevet til rundt regnet fire flyvninger om ugen gennem tre måneder. Det fortæller Søren Bonfils, som er chef for den danske FN-mission i Mali.

“Der er stor efterspørgsel på vores C-130J. Vi kan løfte godt 15 tons gods, 70 soldater med udrustning eller en kombination af begge. Vi kan operere på meget korte baner af forskellig beskaffenhed og leverer altid kvalitet i opgaveløsningen. Vi er en kapacitet, der altid virker til at være efterspørgsel efter,” siger Søren Bonfils.

Statskup blev startskud til blodig konflikt

Minusma består både af en civil og en militær del. I øjeblikket er der i alt cirka 15.000 FN-udsendinge i landet. Hovedkvarteret ligger tæt på lufthavnen i den fredeligste, sydlige del af landet. I Bamakos støvede og osede gader er hverdagslivet ikke synligt præget af krigen. Ganske vist er mange centrale bygninger under bevogtning og beskyttet af sandsække og hegn. Men der har ikke været tilfælde af terror eller væbnede konflikter siden 2017.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det danske bidrag på omkring 60 udsendte bor alle i Camp Bifrost, som ligger tæt op ad start-landingsbanen uden for hovedstaden Bamako i Mali. Foto: Morten Bonde

Konflikten i Mali begyndte efter et statskup i 2012 ført an af den etniske gruppe tuaregerne, der traditionelt leder i landets nordlige ørken. Risikoen for, at væbnede grupper i 2013 ville overtage hele landet, førte til en international indsats uden fortilfælde med det formål at stabilisere Mali.

Mali er 25 gange større end Danmark og ligger i Sahel-regionen, hvor Libyens sammenbrud, tilstedeværelsen af internationale terroristgrupper, organiseret transnational kriminalitet, menneskehandel og narkotikasmugling er stærkt destabiliserende faktorer, som påvirker og forstærker eksisterende konflikter. Efter en langtrukken forhandlingsproces blev en fredsaftale underskrevet i forsommeren 2015. Minusma spiller i dag en central civil og militær rolle i fredsprocessen.

Mens de statslige strukturer er på plads i den sydlige del af Mali, hvor hovedstaden Bamako ligger, er store dele af det nordlige Mali stadig uden for statens kontrol. Det er primært FN-styrker i de uroplagede områder i Malis nordlige og centrale del, som det danske Hercules flyver forsyninger til.

Denne artikel er blevet til med støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

RETTELSE: Af artiklen fremgik det oprindeligt, at soldater fra Hæren holder vagt ved flyet. Dette var en fejl. Sikringsenheden er fra Flyvevåbnets Tactical Support Squadron. OLFI beklager fejlen. 

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer