Da Karin Reuss Iversen for halvandet år siden stillede spørgsmål til sin chefs ulovlige godkendelse af egne bilag i SOKOM, endte sagen med, at hun måtte forlad Forsvaret i unåde. Siden fortalte hun sin historie offentligt, og omkostningerne har været omfattende. Med fornemme papirer har hun søgt et hav af stillinger i Forsvaret. Men meget tyder på, at hun konsekvent bliver fravalgt pga. sin optræden i OLFI.

Hun finder sig ikke i mere. Karin Reuss Iversen er vred. Hun vil have sit navn renset og kræver en undskyldning fra den arbejdsplads, som gennem 17 år var hendes.

»Det kan ikke passe, at jeg bliver sortlistet og udelukket med et berufsverbot, bare fordi jeg har gjort min pligt ved at råbe op og stoppe en chef, som troede, at han var hævet over gældende love og regler. Jeg har gode papirer og en lang række af anbefalinger fra tidligere chefer. Alligevel får jeg afslag på alle ansøgninger, og flere af stillingerne er efterfølgende kommet i genopslag,« siger Karin Reuss Iversen.

Det er efterhånden halvandet år siden, at Karin ­Reuss Iversen måtte forlade Specialoperationskommandoen (SOKOM) i unåde. Ansættelsesforholdet sluttede brat, da den ærekære og lovlydige administrative medarbejder stillede spørgsmål ved chefens – kommandørkaptajn Bjørn Martin Rösts – godkendelse af egne bilag for tusindvis af kroner. Karin Reuss Iversen vidste udmærket, at den slags er ulovligt, men da hun ad to omgange havde gjort opmærksom på forholdet, blev hun på det nærmeste mobbet ud af sin overordnede chef og sin nærmeste leder.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Karin Reuss Iversen, som måtte forlade SOKOM i unåde efter bare tre måneder og efter at have stillet spørgsmål ved chefens godkendelse af sine egne bilag …

Gennem HK følte hun sig presset til at sige ja til en fratrædelsesaftale, som HK forhandlede på plads med SOKOM uden at have sat sig ind i Karin Reuss Iversens personalesag. I løbet af få måneder havde det, som skulle have været et karrierespring, udviklet sig til et mareridt og en afsked med den arbejdsplads, som hun gennem 17 år havde elsket. Afskeden fik store konsekvenser for Karin Reuss Iversen med en personlig nedtur og arbejdsløshed. Men hun mistede ikke sin kampgejst.

Værst havde hun det med, at ulovlighederne antageligvis fortsatte, og hun besluttede sig derfor for at kontakte dette medie. Ikke for at få hævn, men for at gøre opmærksom på den praksis, som den økonomiansvarlige i SOKOM øjensynligt fortsatte ufortrødent med. Hendes opråb i OLFI fik konsekvenser – i mere end én forstand.

Fik en bøde og lagde resten ned

Forsvarsministeriets interne Revision gik ind i sagen og konstaterede omfattende fejl i SOKOMs brug af firmaudleverede betalingskort. Bjørn Martin Rösts ulovlige praksis blev stoppet, hans ekstravagante rejsevaner og parkering for over 46.000 kr. i Københavns Lufthavn alene i 2018 blev bragt til ophør, Forsvarsministeriets Auditørkorpset blev bedt om at undersøge sagen og tildelte Bjørn Martin Röst en bøde på 5.000 kr. for at have brudt sin tavshedspligt i forbindelse med et interview med OLFI.

Men sagen om hans ulovlige godkendelse af egne bilag endte med at blive lukket ned. Årsagen var, at Bjørn Martin Röst uanset den ulovlige godkendelse af egne bilag formentlig havde fået godkendt sine ekstravagante rejser af sin foresatte, og derfor var udsigten til at kunne fælde dom minimal.

Man kunne på baggrund af hele forløbet og afdækningen af SOKOMs mildest talt lemfældige omgang med Forsvarets midler tro, at Karin Reuss Iversen ville blive hyldet som en helt og takket af såvel Forsvaret som Forsvarsministeriets Personalestyrelse for at sætte fokus på ulovligheder og gøre sin medarbejder- og borgerpligt ved at råbe op. Men sådan er det langt fra gået.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst, som er under voldsom kritik for at have rejst for 128.000 kr. til og fra sit arbejde i Aalborg alene i 2018, have godkendt egne bilag, og som som nu bliver undersøgt af Forsvarsministeriets Auditørkorps …

Karin Reuss Iversen har hverken fået tak eller undskyldninger. Tvært om er hun blevet mødt med afstand, mistro og skepsis, hver gang hun lige siden sin afsked med SOKOM har søgt stillinger i Forsvaret, som hendes uddannelser og personlige kompetencer ellers gør hende mere end kvalificeret til.

Mønsteret har gentaget sig selv ikke bare en, men hen imod 30 gange på halvandet år, og meget tyder på, at Karin Reuss Iversen ganske enkelt er udsat for det, som hun selv kalder et »berufsverbot«.

Chefen var skeptisk over for ”Karin fra OLFI”

I foråret 2019 begyndte Karin Reuss Iversen ellers endelig at tro på sit held. I midten af maj havde hun søgt endnu en stilling som kontorfuldmægtig i en af Forsvarsministeriets styrelser og blev inviteret til samtale. Kort inden samtalen var hun i telefonisk kontakt med den kvindelige sektionschef, som syntes, at Karin Reuss Iversen lød som en spændende kandidat med lige præcis det, som styrelsen ledte efter.

»Samtalen gik super godt, og jeg blev endda bedt om at udfylde et lønskema, som hun ville give videre til tillidsrepræsentanten. Jeg opfattede det som, at lønforhandlingen nærmest kunne gå i gang med det samme. Der var bare et lille aber dabei,« siger Karin Reuss Iversen.

Og dét lille aber dabei er Karin Reuss Iversen støt på flere gange.

»Jeg fik at vide, at chefen var lidt skeptisk, da han hørte, at jeg var ”Karin fra OLFI”. For kunne man have et godt og konstruktivt samarbejde med Specialoperationskommandoen med mig om bord? Selvfølgelig kunne styrelsen det, forklarede jeg. Sektionschefen gjorde det klart for mig, at mit forhold til SOKOM ikke havde nogen betydning for hende. Men, men, men. En uge senere blev jeg ringet op med beskeden om, at de desværre havde valgt en anden ansøger med en profil, som matchede bedre,« fortæller Karin Reuss Iversen.

Historien fra SOKOM er blevet Karins forbandede skæbne

Det var langt fra første gang, at Karin Reuss Iversen har følt sig bortdømt på grund af den historie, der nu er blevet hendes forbandede skæbne. Det skete allerede flere gange, inden hun overhovedet havde fortalt sin historie i OLFI:

Den 18. oktober 2018 modtog hun et afslag på en stilling som lønsagsbehandler i en af Forsvarsministeriets styrelser uden overhovedet at blive kaldt til samtale. Stillingen rummede de samme arbejdsopgaver, som Karin Reuss Iversen havde siddet med i flere år, og hvor hun var mere en kvalificeret til.

Den 30. oktober 2018 fik hun afslag på en stilling som medarbejder i en af Forsvarsministeriets styrelser, som hun var fuldt ud kvalificeret til. Karin Reuss Iversen kom end ikke til samtale, selv om styrelsen søgte flere medarbejdere. Ugen efter at have modtaget afslaget blev den pågældende stilling slået op igen med nøjagtigt samme stillingsindhold.

I januar 2019 var Karin Reuss Iversen blevet fritstillet fra SOKOM, og det fik en medarbejder fra Operationsstaben i det daværende Værnsfælles Forsvarskommando til at rette henvendelse til hende. Han kendte Karen Reuss Iversen og ville gerne sende hende på mission med Frontex til Grækenland, og alle formalia var på plads. Hun havde gennemført den nødvendige enkeltmandsuddannelse, havde i forvejen de nødvendige vaccinationer, hun kunne tage af sted med kort varsel og havde oven i købet værdifuld og meget påskønnet erfaring fra en lignende tidligere udsendelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

I august 2018 påpegede Karin Iversen første gang uregelmæssigheder i godkendelsen af personlige bilag hos den økonomiansvarlige i Specialoperationskommandoen (SOKOM). Kort efter blev hun afskediget på grund af “samarbejdsvanskeligheder”. Arkivfoto: Mick Anderson

»Han var informeret om, at jeg var blevet fritstillet, men det havde ingen betydning for ham. Jeg havde været afsted før og har holdt foredrag omkring min udsendelse for medarbejdere på Forsvarsakademiet. Jeg vidste, hvad det gik ud på og kunne tage af sted med få dages varsel. Jeg var så glad og glædede mig til forhåbentlig at kunne komme på mission med Frontex igen, men sådan skulle det ikke gå.«

Få dage senere modtog Karin Reuss Iversen en mail fra medarbejderen i Operationsstaben.

»Jeg har været i kontakt med Forsvarsministeriets Personalestyrelse. De kunne meddele, at da der er tale om en fritstilling efter uenighed ved SOKOM, så kan det desværre ikke lade sig gøre at anvende dig i Frontex-regi.«

Har flere uddannelser end de fleste HK’ere

Gennem 2019 er afslagene fortsat med at lande i Karin Reuss Iversens indbakke. I begyndelsen var hun overrasket, fordi hun altid har fået fornemme skudsmål og flotte anbefalinger. Tidligere chefer beskriver hende som en loyal, pligtopfyldende og ansvarsbevidst medarbejder, der samtidig løbende har uddannet sig til et niveau, som kun ganske få HK’ere kan matche.

Hun er oprindeligt kontoruddannet i offentlig administration og har siden gennemført kurser i ledelsesudvikling og problembehandling. I 2007 tog hun et enkeltfag i offentlig administration på merkonomuddannelsen, og i 2012 fik hun bevis på gennemførelse af auditoruddannelsen ved Force Technology. I 2014 afsluttede hun akademiuddannelsen i offentlig forvaltning, og i foråret 2019 fik hun sit eksamensbevis for gennemførelsen af sin diplomuddannelse i offentlig forvaltning, som kan sidestilles med en professionsbachelor.

Læs også: SOKOM købte computertasker i ægte læder til chefer for 2.200 kr. stykket

Med andre ord er Karin Reuss Iversen en uddannelsesmæssig kapacitet med dokumenteret faglig viden om alt fra forvaltningsret og personalejura til styring i velfærdssystemet og samfundsvidenskabelig analyse. Hun er samtidig en retskaffen medarbejder, der blot ønsker et godt arbejde med gode kolleger, men som samtidig har både mod og vilje til at råbe op, selv når chefer bryder loven. Og det er måske lige præcis problemet, når man drømmer om en ansættelse på Forsvarsministeriets område.

Modtager afslag på afslag på afslag

Den 7. februar 2019 modtog Karin Reuss Iversen et skriftligt afslag på en lederstilling i Søværnet. Inden afsendelsen af sin ansøgning havde hun taget kontakt til en tidligere chef – en højstående søofficer, som personligt anbefalede hende for den ansættende chef. Men Karin Reuss Iversen fik afslag, og kort efter kom stillingen i genopslag. Hun søgte igen og fik atter afslag. Ifølge Karin Reuss Iversen stod stillingen i oktober 2019 endnu ubesat.

Den 19. februar 2019 var Karin Reuss Iversen til samtale vedrørende et vikariat i Søværnet, og som så ofte før troede hun, at hun nu var tilbage på sporet.

»Jeg fik faktisk lovning på stillingen. Chefen skulle bare lige tale med personalestyrelsen omkring ansættelsesstart og min løn. Ca. 10 dage senere fik jeg et skriftlig afslag. Men stillingen blev først besat efter sommerferien sidste år,« fortæller Karin Reuss Iversen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan en kommandørkaptajn fra SOKOM alene i 2018 rejste til og fra arbejde i Aalborg for 128.000 kr. og fik det hele betalt af Forsvaret.

Den 8. marts 2019 modtog Karin Reuss Iversen afslag på en HR-partner stilling, som hun var blevet opfordret til at søge af den ansvarlige sektionschef. De konsekvente afslag gjorde Karin Reuss Iversen mistænksom. Hun henvendte sig derfor til Forsvarsministeriets Personalestyrelse og begærede aktindsigt i sin egen sag. Den viste sig at indeholde flere dokumenterbare fejl, falske påstande mod hendes person og en karakteristik af hende selv, som ifølge Karin Reuss Iversen måtte få enhver til at løbe skrigene bort. Hun blev så rasende, at hun klagede over Forsvarsministeriets Personalestyrelses håndtering af sagen.

Det fik hun ikke meget ud af. Af hendes sag fremgår det, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse lod den samme juridiske chef behandle klagen, som oprindeligt havde behandlet og afgjort sagen. Ikke overraskende for Karin Reuss Iversen mente personalestyrelsen og den juridiske chef ikke, at der var noget at komme efter, og der står sagen stadig.

Føler sig fanget i et Kafkask mareridt

Efter afslaget på klagen har Karin Reuss Iversen alligevel søgt flere stillinger i Forsvaret og i Forsvarsministeriets styrelser. I oktober 2019 søgte hun en stilling ved et tjenestested i Midtjylland, hvor hun kom til samtale, men fik afslag. Ligeledes i oktober anbefalede en tidligere chef for Værkstedsområde Nord hende til en stilling ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Frederikshavn, men her kom hun end ikke til samtale.

Samme chef anbefalede også Karin Reuss Iversen, da Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg søgte to overassistenter i november. Ingen samtale. I december slog Forsvarsministeriets Auditørkorps så drømmestillingen op hos Auditøren i Viborg, men heller ikke her var der brug for Karin fra OLFI.

I dag føler Karin Reuss Iversen sig fanget i et Kafkask mareridt, hvor hun spiller den ufrivillige hovedrolle.

»Jeg har søgt alle slags HK-stillinger som assistent, overassistent og kontorfuldmægtig. Men ingen vil røre mig med en ildtang efter min sag med SOKOM og min optræden i OLFI. Ingen af mine venner forstår, hvorfor jeg vil tilbage i Forsvaret. Men det vil jeg, fordi det giver en personlig tilfredsstillelse at arbejde i en højere sags tjeneste. Hvis jeg skal sige det lidt populært, fordi Forsvaret er værd at kæmpe for.«

OLFI har forelagt Karin Reuss Iversens anklager for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, men her er der hverken forståelse eller opbakning at hente. Styrelsen har ingen idé om, hvorfor Karin Reuss Iversen udelukkende har fået afslag på de søgte stillinger, og personalestyrelsen mener i det hele taget at have behandlet sagen efter bogen.

»FPS forstår ikke, hvad Karin Reuss Iversen skulle ”renses” for, og hvad vi skulle undskylde for, da FPS’ sagsbehandling er foregået sagligt og efter reglerne,« skriver styrelsen i et myndighedssvar.

Har intet andet valg end at fortælle om sagen i offentligheden

Den forklaring giver Karin Reuss Iversen ikke meget for, selv om den ikke kommer som nogen overraskelse. Men hvorfor fortæller hun egentlig hele sin rystende historie for OLFIs læsere og offentligheden?

»Det gør jeg, fordi retfærdigheden i denne sag er vigtigere end konsekvenserne. Jeg kunne have tiet og dermed været medansvarlig for en ulovlig økonomiadministration, og så havde jeg formentlig stadig haft et job i Forsvaret. Men det gjorde jeg ikke. Jeg sagde fra, og jeg troede naivt, at det var, hvad Forsvaret forventede af mig. Jeg er den eneste, der er blevet straffet i denne sag. Jeg mistede mit arbejde, og jeg kan stadig ikke få lov vende tilbage til Forsvaret. Det er helt vanvittigt og siger desværre meget om Forsvaret i dag.«

Er du slet ikke nervøs for konsekvenserne?

»Selvfølgelig er jeg det. Jeg er nervøs for konsekvenserne i forhold til mit nuværende job i det civile og for reaktionerne i Forsvaret. Men på det personlige plan kommer jeg ikke videre, før mit navn er renset. Når hverken personalestyrelsen eller SOKOM er villige til at løse det i mindelighed, har jeg ikke andet valg end at fortælle om min sag i fuld offentlighed.«