Topmøde

Forsvarsministeriet fremlægger resultater af undersøgelse om krænkende adfærd

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsministeriets fremlagde i dag resultaterne af en større undersøgelse, der blev gennemført i efteråret med henblik på at klarlægge omfanget af kønskrænkende adfærd på Forsvarets tjenestesteder. Resultaterne viser, at der blandt både fastansatte og værnepligtige opleves problemer med krænkende adfærd, men at omfanget er begrænset.

Forsvarsministeriet præsenterede i dag resultaterne af den omfattende undersøgelse af kønskrænkende adfærd, man satte i gang i efteråret. Cirka 12.000 fastansatte og 2000 værnepligtige har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver svarprocenter på henholdsvis 62 for fastansatte og 78 for værnepligtige. Svarene er indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen for 2019.

Af resultaterne fremgår det, at 1,5 procent af de fastansatte og 1,9 procent af de værnepligtige har været udsat for kønskrænkende adfærd. I de fleste tilfælde er der tale om såkaldt “uønsket seksuel opmærksomhed” i form af kommentarer eller vittigheder, skriver Forsvarsministeriet. 0,5 procent af de fastansatte har desuden oplevet kønskrænkende berøringer, mens tallet blandt værnepligtige befinder sig noget højere på 1,8 procent.

Der kan også konstateres enkelte tilfælde af meget alvorlige krænkelser. Således har 0,05 procent af de fastansatte og 0,2 procent af de værnepligtige været udsat for seksuel tvang, mens henholdsvis 0,02 og 0,2 procent af undersøgelsens deltagere har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt.

Tydelig kønsdiskrepans i besvarelserne

Undersøgelsen viser derudover, at en del af medarbejderne har en oplevelse, at der hersker en kønskrænkende omgangstone eller kultur på arbejdspladsen. Det svarer 3,4 % af de faste medarbejdere og 4,4 % af de værnepligtige. Det er overvejende kvinder, der oplever denne kultur, og kønsdiskrepansen bliver endnu tydeligere i besvarelserne af, hvem der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed: Her svarer hele seks procent af kvinderne bekræftende, mens det for mændene kun er 0,4 procent.

Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne:

»Det skal være tydeligt for alle, at vi ikke accepterer nogen form for kønskrænkende adfærd i Forsvaret. Vi skal være en god og tryg arbejdsplads. De værdier, vi kæmper for ude i verden, kæmper vi også for herhjemme, herunder ligebehandling mellem kvinder og mænd. Det er først og fremmest chefernes ansvar at sørge for, at kønskrænkende adfærd ikke finder sted. I efteråret lancerede jeg sammen med forsvarschefen en større pakke af initiativer på området. De initiativer arbejdes der nu med i hele organisationen, og det arbejde fortsætter.«

De samlede resultaterne af undersøgelsen kan findes på Forsvarsministeriets Personalestyrelses hjemmeside, hvor der også kan fordeles på styrelser, værn og køn.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer