Dokumentaren ”Vores Krig” følger PTSD-ramt families sammenbrud på tæt hold

Piet Svendsen er ramt af PTSD efter en udsendelse til Afghanistan. Men PTSD'en går i lige så høj grad ud over hustruen Svandis og parrets tre børn. Foto: Koncern TV

DR1 viser i aften dokumentaren ”Vores Krig”, der følger Afghanistan-veteranen Piet, hustruen Svandis og parrets tre børn i deres fælles kamp mod Piets invaliderende PTSD. Kameraerne kommer helt tæt på, mens familielivet falder fra hinanden, hvilket danner basis for en en både trist og tankevækkende dokumentar om en veteranfamilies prøvelser.

Da Piet Svendsen for 11 år siden vendte hjem fra Afghanistan, var han en anden, end da han tog afsted. Invalideret af krigstraumer blev han diagnosticeret med PTSD, hvilket efterfølgende udløste både erstatning og førtidspension. Men PTSD’en gør stadig i dag hverdagen vanskelig at komme igennem.

I dokumentaren ”Vores Krig”, der i aften vises på DR1, bliver det klart, at ikke kun Piet selv lider under hans kampinducerede traumer. Det samme gør hustruen Svandis og parrets tre børn, der alle må affinde sig med, at deres mand og far er til stede fysisk, men kun sjældent har det mentale overskud til også at være nærværende. Krigen i Afghanistan har aldrig sluppet taget i Piet, men er fulgt med hjem til Danmark, hvor den gennem mere end årti langsomt, men sikkert har draget en kile mellem ham og familien. Kameraholdet inviteres indenfor, netop som det hele begynder at ramle sammen, og ægteskabet skal stå sin hidtil hårdeste prøve.

Artiklen fortsætter under billedet …

Piet Svendsen bruger de fleste af sine vågne timer i et skur for sig selv. Han har ikke overskud til andet. Foto: Koncept TV

Hvor Piet før var aktiv og udadvendt, tilbringer han, mens kameraholdet følger familien, det meste af sin tid i et skur på gårdspladsen. Her søger han tilflugt fra menneskelig kontakt og omverdenens uoverskuelige forventninger. Tiden går med at spille PlayStation, se film og ryge vandpibe, og i timevis ad gangen ser familien ham slet ikke. Det flyder med madrester, opvask og coladåser, for skuret er det eneste sted, hvor Svandis ikke gør rent.

11 års tålmodighed slipper op

Det er i det hele taget op til Svandis at holde hjulene i gang. Når børnene skal op om morgenen, når der skal smøres madpakker, når der skal ryddes op eller købes ind. Alt påhviler Svandis, og med tre børn omkring sig kræver det sin kvinde. Kun familiens økonomi står Piet for. Men det skal vise sig at være en umulig opgave at holde balance i budgettet, når arbejdsskadeerstatningen for længst er brugt, og nerverne stadig dulmes med impulsindkøb og dyre veteranbiler. Det trækker yderligere veksler på et i forvejen anstrengt samliv.

Det kræver uanede mængder af tålmodighed og styrke af at være familiens primus motor, mens hjulene et efter et falder af: Først lukker banken familiens konto på grund af ubetalte regninger, og siden begynder Piet at eksperimentere med kokain. Med kameraholdet som flue på væggen slipper de sidste af Svandis’ ressourcer endelig op. Håbløsheden indfinder sig, og slaget for familien Svendsen synes tabt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Håbløsheden indfinder sig i familien Svendsen, efterhånden som det bliver klart, at der ikke er nogen bedring på vej. Foto: Koncept TV

»Jeg har fået tingene til at lykkes i 11 år, men nu er jeg bare udkørt,« som hun modløst konstaterer.

Svandis’ frustration gør ondt værre for Piet, der selvsagt i forvejen er ulykkelig og desperat. Han frustreres gentagne gange over ikke at vide, hvordan han kan arbejde sig ud af problemerne. Det rammer ham på hans maskulinitet, at han må overlade næsten hele ansvaret til sin hustru og alligevel fejler på sine få ansvarsområder. Til sidst er det ham, der træffer beslutningen om at lade sig separere fra Svandis. Kort efter indskrives han på Natur Retreat for Veteraner på Strynø.

»Jeg kan ikke mere. Jeg er den største parodi på en mand, der nogensinde har eksisteret,« udbryder han undervejs, og det gør indtryk, hvor bevidst han er om sin egen magtesløshed.

Hjælpes familierne nok?

“Vores Krig” går ualmindeligt tæt på familien gennem det meste af et år, og man får som seer et sjældent og meget privat indblik i, hvor altomsluttende og destruktivt PTSD kan være for de pårørende, samt hvor voldsomt det kan påvirke. Der er mange ofre for Piets sygdom. Først og fremmest, selvfølgelig, ham selv, men i lige så høj grad familien, der hverken kan gøre fra eller til, selvom de prøver.

Det klæder dokumentarfilmen ikke at gå alt for tæt på børnene, men man kan ikke undgå at spørge sig selv, hvordan det 11 år lange, smertefulde forløb har påvirket de tre børn, der aldrig har kendt til andet end en far uden overskud og en mor kørt ned til sokkeholderne.

Mens der stadig er rigeligt ubesvarede spørgsmål at stille ved den hjælp, samfundet tilbyder PTSD-ramte veteraner, giver “Vores Krig” anledning til at spørge, om den hjælp, familierne tilbydes i dag, er tilstrækkelig. Familien Svendsen får hjælp af en økonomisk rådgiver fra Veterancentret og Piet har fået 150 timers både psykologhjælp, men det tydeligt, at hjælpen i Piet og Svandis’ tilfælde ikke har været tilstrækkelig. Det er hjerteskærende og barskt, men også øjneåbnende.

”Vores Krig” kan allerede nu ses på DRTV og vises i aften mellem klokken 20 og 21 på DR1.