Et nedstyrtet russisk missil af Iskander-typen giver i disse dage anledning til løftede øjenbryn i Vesten. Missilet skulle have en maksimal rækkevidde på 500 kilometer, men nåede at flyve hele 650 kilometer, før det i torsdags styrtede under en test i Kazakhstan. Det giver stærke indikationer på endnu et russisk brud på den nu skrottede INF-traktat.
Det kan virke som en undseelig historie i det store nyhedsbillede, at et russisk missil er styrtet ned under en missiltest over Kazakhstan. Når nedstyrtningen alligevel vækker international opsigt, er det fordi, at Iskander-missilet nåede at flyve hele 650 kilometer. Det er væsentlig længere, end man hidtil har haft bevis på, at det kunne.
Rusland var indtil februar sidste år medunderskriver af den russisk-amerikanske INF-traktat, der satte rammerne for de to landes atomare nedrustning i kølvandet på Den Kolde Krig. INF-traktaten satte desuden øvre grænser på missilernes rækkevidde, og det er henset til denne del af traktaten, at det russiske missils styrt bliver interessant. Missilet burde nemlig ikke kunne flyve længere end 500 kilometer.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Et russisk Iskander-M missil er ved en test i Kasakhstan styrtet ned et forkert sted. Det mærkelige er at missilet fløj 650 kilometer inden det styrtede. Pudsigt at Iskander nu pludselig har længere rækkevidde end hvad der var tilladt under INF-traktaten. https://t.co/ttelEDPmeI
— Anders Puck Nielsen (@anderspuck) 14. januar 2020
Ikke desto mindre styrtede Iskander-missilet ned hele 627 kilometer fra, hvor det blev affyret, og grundet dets bane har det sandsynligvis fløjet tættere på de nævnte 650 kilometer. Meget tyder dermed på, at Iskander-missilerne, allerede mens Rusland var en del af INF-aftalen, har kunnet ramme mål på længere afstand, end man har ladet omverdenen tro.
En bekræftelse af mistanken
At russerne har snydt på vægten, bør dog ikke komme bag på nogen, mener major Karsten Marrup, der er chef for Center For Luftoperationer ved Forsvarsakademiet. Det var således russisk snyd med rækkevidden på krydsermissilet SSC-8, der første til, at traktaten sidste år blev ophævet af amerikanerne, bemærker han.
»Derfor er det selvfølgelig interessant, at Iskander-missilet, som man i bund og grund har kendt i flere år, nu viser sig også at kunne flyve længere end 500 kilometer og derfor også har været et brud på traktaten.«
Karsten Marrup anerkender, at man på det foreliggende grundlag ikke blankt kan afvise, at Iskander-missilet er blevet modificeret efter INF-traktatens ophævelse. Missilet kan også have haft længere rækkevidde, fordi det har fløjet uden sprænghoved og dermed har været lettere. Ingen af de forklaringer vinder dog gehør blandt eksperter på området, fortæller han.
Artiklen fortsætter under tweetet …
In time for…what, exactly? The end of polite, credulous nodding to the idea that Iskander was <499km INF compliant?
Unless I’m mistaken, Dennis Gormley called out Iskander before anyone else. https://t.co/EvoLPohl38
— Tom Karako (@tomkarako) 12. januar 2020
»Der er jo så også den mulighed, som mange har peget på i flere år: At det umuligt kan komme bag på nogen, at Iskander-missilet selvfølgelig kan flyve mere end 500 kilometer.«
Karsten Marrup mener ikke, at bekræftelsen af mistanken kommer til at udgøre noget større tillidsbrud mellem USA og Rusland.
»Der er stort set ingen tillid lige nu, så jeg kan ikke forestille mig, at det kan blive meget værre. Det her er virkelig ikke særlig overraskende. Det er en formodning eller en viden, man har haft længe og stiltiende har valgt at acceptere,« konstaterer han.