spot_img

Iran angriber irakiske militærbaser med ballistiske missiler

Situationen i Mellemøsten ser ud til at eskalere yderligere, efter at Iran i nat gengældte sidste uges amerikanske dronedrab på general Qassem Soleimani. Det skete ved et koordineret missilangreb på to irakiske militærbaser, der huser både amerikanske og danske soldater. Ingen er dog kommet til skade ved angrebet.

Iran har tilsyneladende indledt sin gengældelse for drabet på general Qassem Soleimani, der omkom som følge af et amerikansk droneangreb natten til den 3. januar. To irakiske militærbaser er i nat omkring klokken 00.30 er blevet angrebet med i alt mindst 12 ballistiske missiler.

Den ene af de to baser, Al Asad-basen, der ligger i det vestlige Irak, huser udover lokale militærstyrker også amerikanske og danske soldater, der bidrager til træningen af irakiske sikkerhedsstyrker. Den anden base er placeret i den nordirakiske by Irbil. Endnu er der ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne ved nattens angreb, og USA’s præsident har da også anlagt en optimistisk tone i sin første Twitter-kommentar til missilangrebet.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Heller ikke blandt de omtrent 130 danske soldater på Al Asad-basen er der nogle tilskadekomne, skriver Forsvaret på sin hjemmeside og på Twitter. Fra Tehran er meldingen dog en anderledes bombastisk. Her påstår repræsentanter for det iranske militær, at angrebene skulle have kostet op mod 80 menneskeliv. Det skriver blandt andre Washington Post.

Præsident Trump har endnu ikke haft lejlighed til at kommentere yderligere på nattens missilangreb, men ventes at komme med en udtalelse i løbet af dagen. Indtil videre er det  derfor uklart, hvad gengældelsesangrebet får af konsekvenser for den iranske regering.

Et scenarie, alle kan være tilfredse med

Spørger man USA-ekspert og udenrigsredaktør på Kongressen Philip Christian Ulrich, skal iranerne dog ikke frygte, at USA for alvor skruer bissen på. Han har fulgt de iransk-amerikanske spændinger tæt, og selvom han finder det overraskende, at det iranske styre vælger et missilangreb, hæfter han sig ved at ingen er kommet til skade ved nattens angreb. Det er næppe tilfældigt, forklarer han:

“Det bliver gjort på en måde, som amerikanerne kan nå at opdage det (i tide, red.), hvilket giver muligheder for deeskalering. Amerikanerne har nu mulighed for at sende luftværnsmissiler til Irak, så det ikke sker igen, og kan derefter træde tilbage fra kanten af en stor krig. Var amerikanske soldater omkommet, var det et helt andet scenarie, men det ser ud til at være sket uden tab, og det kan alle være tilfredse med,” konstaterer han til OLFI.

Iranerne vil til gengæld være tilfredse med at have demonstreret, at de ikke sidder drabet på general Soleimani overhørig. Heller ikke de har interesse i en konventionel krig mod amerikanerne, som de ikke vil kunne vinde.

“Iranerne ved udemærket, at en landkrig mod USA ikke ender godt for styret i Tehran. Amerikanerne ved også godt, at en stor landkrig i Iran godt kan vindes, men det vil kræve enorme ressourcer, og det kan i sidste ende knække USA som stormagt,” siger Philip Christian Ulrich.

Iran vil “sparke USA ud af regionen”

Mens begge lande formentlig er tilfredse med udfaldet af nattens angreb, rasles der fortsat med de store retoriske sabler fra Iran. Den iranske præsident, Hassan Rouhani, skriver således på Twitter, at det endelige svar på mordet på Soleimani bliver at “sparke alle amerikanske styrker ud af regionen.”

Artiklen fortsætter under tweetet …

Herhjemme er der indkaldt til møde i Udenrigspolitisk Nævn, og statsminister Mette Frederiksen vil i eftermiddag kommentere på udviklingen i regionen, skriver Statsministeriet.

Opdateres …

Andre læste også

Piloters »skelsættende« bekymringsbrev bør tages alvorligt, mener eksperter

Abonnement
Det bør mane til eftertanke, når 30 yngre piloter i Flyvevåbnet ser sig nødsaget til at henvende sig direkte til forsvarsministeren med bekymringer om uddannelsesniveauet. Det mener flere eksperter, som understreger, at piloternes pointer er legitime og velbegrundede. En af dem er tidligere forsvarschef Christian Hvidt, som kalder brevet...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer