spot_img

Almegårds Kaserne får sansesti til syv millioner, mens indkvarteringen halter

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

På Almegårds Kaserne har soldaterne svært ved at forstå, hvorfor kasernen for nylig blev udstyret med en såkaldt sansesti. For mens ansatte og besøgende nu kan forkæle sanserne med en tur rundt i nyanlagte grønne omgivelser, ser det anderledes sløjt ud med indkvarteringsforholdene.

Selvom Forsvaret med det seneste forsvarsforlig fik en længe tiltrængt kapitalindsprøjtning, fattes riget øjensynlig stadig penge. I november kunne OLFI afsløre, hvordan budgetskred i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har betydet, at planlagt vedligeholdelsesarbejde på Forsvarets etablissementer udskydes, og siden rullede svindelskandalen i samme styrelse.

Men måske skal en del af forklaringen findes i de projekter, der rent faktisk er blevet gennemført. Det mener en række soldater, der længe har undret sig over, at Almegårds Kaserne som del af en nyligt overstået modernisering har fået anlagt en såkaldt sansesti, hvis nytteværdi de har svært ved at få øje på.

Den syv millioner kroner dyre sansesti – der rettelig hedder Nervebanen – skærer sig gennem det meste af kaserneområdet. Den tjener ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) flere forskellige formål: Dels afleder stien regnvand, og dels skaber den “mindre intensivt plejede arealer med større biodiversitet og forskellige opholdsrum, som giver mulighed for uddannelse og afslapning for den enkelte soldat.”

Desuden er det meningen, at stien skal udstyres med forskellige træningselementer og forhindringer “til gavn for individuel og gruppetræning”, fremgår det af et skriftligt svar, FES har sendt OLFI.

Artiklen fortsætter under billedet …

Sansestien på Almegårds Kaserne på Bornholm rummer fordybninger og grønne “søer”, som kan sætte soldaternes sanser fri og samtidig virker som bassiner i tilfælde voldsom regn. Foto: Morten Brandborg

En akilleshæl for de operative soldater

Spørger man rundt omkring på kasernen, er indtrykket dog, at sansestien mest af alt bærer præg af civilt projektmageri. Anlæggelsen har især vakt opstandelse, fordi vedligeholdelsesstandarden på kasernens indkvarteringsbygninger fortsat lader meget tilbage at ønske. Det fortæller flere soldater, som foretrækker at være anonyme, til OLFI.

”Der er brugt penge ud af et tomt budget på noget, som ikke gavner nogen i deres hverdag overhovedet. Jeg har endnu ikke mødt nogen, som syntes, at det var en fed idé. Mens det regner ind gennem taget i bygning 67, mens der er rotter, og mens bygningen er så utæt, at det kan betale sig at hænge en teltflage foran vinduet, kan man trøste sig med at slå sanserne løs på en sti, som snor sig ulogisk rundt på kasernen fuldstændigt tilvokset af ukrudt,” fortæller en af soldaterne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Bygningerne 67 og 68 på Almegårds Kaserne bliver kun nødtørftigt renoveret. Foto: Morten Brandborg

Han bakkes op af en kollega, der også har sin daglige gang på kasernen og selv har været indkvarteret i en af de omtalte bygninger:

”Der er andre ting, der bør forbedres, før der bliver tænkt på sansesti, en lille fordybelsesplads nede ved branddammen og på højbede, hvor der før holdt køretøjer. En af de ting er isolering af bygningerne 67 og 68, som bliver brugt til indkvartering af midlertidigt og fast personel. Jeg husker mine første år i bygning 67, hvor jeg om aftenen måtte sidde med tæpper for at holde varmen.”

En tredje soldat kalder sansestien for ”en arkitektonisk akilleshæl for de operative soldater”. Og han har måske en pointe, for sansestien har angiveligt allerede taget skade under vægten af de mange pansrede køretøjer, der bevæger sig rundt i området.

Forstyrrede trafikken

For nylig gav sansestien anledning til yderligere besvær, da det viste sig, at den hvide farve, den var malet med, forstyrrede bilisterne på kasernens område. I dag er sansestiens ”fodgængerovergange” derfor malet blå. ”Et klassisk eksempel på dårlig planlægning,” skriver en soldat til OLFI om episoden.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Som et kuriosum på Almegårds Kaserne, og for at imødegå rygter & forundring, hermed en forklaring på det umiddelbart…

Posted by Opklaringsbataljonen on Wednesday, 30 October 2019

Renoveringen af Almegårds Kaserne – og dermed også anlægningen af sansestien – er gennemført som en del af Projekt Grønne Etablissementer, som Forsvaret indledte i 2012. Projektet, der i dag er afsluttet, havde til formål ”at skabe mere miljørigtige og bæredygtige etablissementer”. Almegårds og Aalborg Kaserne blev i forbindelse med lanceringen udpeget som såkaldte “fyrtårns-kaserner”, og vinderprojekterne på de to tjenestesteder skulle fungere som pilotprojekter for Forsvarets fremadrettede klimastrategi.

Det vindende projekt på Almegårds Kaserne – og dermed også Nervebanen – er leveret af et konsortium bestående af Sahl Arkitekter, Tredje Natur, Cenergia, Oluf Jørgensen A/S og Viborg Ingeniørerne A/S.

Endnu ingen midler til udbedring af indkvartering

Konsortiets projekt vakte da også begejstring, da der skulle udpeges en vinder. I dommerbetænkningen til vinderforslaget kan man blandt andet læse, at “… Masterplanen har et markant landskabeligt greb, hvor der etableres en grøn, blå og social nervebane, der binder bebyggelsen sammen og tilfører området som helhed og de enkelte bygninger i området en række landskabelige og sociale kvaliteter, og samtidig virker som regnvandsopsamling, skybrudssikring og skaber nye mødesteder og aktiviteter.”

Af dommerbetænkningen fremgår det videre, at “… dette landskabelige bånd slynger sig gennem hele kasernens område i en fri organisk form og skitseres som et nyt samlende karaktertræk …”. Nervebanens mange kvaliteter er imidlertid til at overse for dens brugere, og hverken dommerbetænkning eller færdigt resultat vækker begejstring blandt kasernens brugere og medarbejdere.

Trods utilfredsheden med de økonomiske dispositioner, må de frustrerede soldater dog se langt efter en gennemgående renovering af bygning 67 og 68. De to bygninger indgik nemlig ikke i Projekt Grønne Etablissementer, og pengene til renovering skal derfor komme fra bygningsvedligeholdelsespuljen. Hos FES erkender man, at der udestår en del forbedringer, men dem er der endnu ikke afsat midler til, så for nuværende bliver der kun udført tagarbejde på de to indkvarteringsbygninger.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer