HKKF-formand Flemming Vinther slutter fred med bestyrelsen

Flemming Vinther valgte i dag at fratræde sin post som formand for HKKF efter længere tids konflikt med fagforeningens bestyrelse. Foto: HKKF

Det ulmende personopgør i HKKF’s bestyrelse ser ud til at være overstået. Sent mandag eftermiddag blev formand Flemming Vinther og ni bestyrelsesmedlemmer bag et mistillidsvotum mod formanden enige om at begrave stridsøksen og arbejde på at nå til enighed om den fremtidige linje for fagforeningen.

Der bliver ikke nogen ekstraordinær kongres i HKKF i den nærmeste fremtid. Det står klart efter gårsdagens møde i HKKF’s bestyrelse. Fronterne var ellers trukket skarpt op forud for mødet, og mens en kongres stadig lå i kortene:

»Et valg mellem arrogance og respekt,« kaldte de bestyrelsesmedlemmerne den ekstraordinære kongres, der skulle have været afholdt i går, men som på grund af for kort indkaldelsesperiode blev aflyst med tre dages varsel og erstattet med et bestyrelsesmøde.

Det var tilsyneladende et godt bytte, for selvom bølgerne er gået højt, ser vandet anderledes smult ud efter mødets afslutning. Sent mandag eftermiddag lykkedes det de stridende parter at nå til forsoning, og fremfor at afholde en ekstraordinær kongres vil bestyrelsen nu arbejde på at »genskabe tilliden,« fremgår det af HKKF’s hjemmeside.

På mødet har man identificeret årsagerne til de interne uenigheder, og med hjælp udefra vil man nu arbejde på at komme disse årsager til livs. Bestyrelsens mistillidsvotum til Flemming Vinther og sekretariatschef Anders Grønbæk er derfor trukket tilbage, og der er ingen planer om at indkalde til en ekstraordinær kongres på et senere tidspunkt.

»Bestyrelsen har lokaliseret, at der er intern uenighed om forståelsen af forbundets vedtægter, herunder fordelingen af ansvar og kompetencer mellem bestyrelse, forretningsudvalg og formand, ligesom der skal arbejdes med processer og kultur i bestyrelsen,« skriver HKKF videre.

»Vi har været helt ude ved kanten«

Det er da også en tilfreds formand, der gør status på afslutningen af et flere uger langt forløb, der længe så ud til at skulle have et noget mere dramatisk klimaks.

»Vi har været helt ude ved kanten at kigge og fik så en time-out, fordi kongressen skulle genindkaldes. Det gav mulighed for at tage en dyb indånding og tænke, ’kan der være en anden vej?’. Det er der, og det er jeg rigtig glad for. Alle rakte hånden frem i går, og nu kaster vi os ind i det her med al den energi, vi overhovedet kan mønstre,« siger Flemming Vinther og understreger, at parterne samtidig slår en streg over den barske retorik, der er gået forud for bestyrelsesmødet:

»De ord, der er sagt, er sagt, og de ord, der er skrevet, er skrevet. De står derude rundt omkring. Men vi er enige om, at med den her proces ønsker vi at kunne lægge dem bag os.«

Kan du forstå, hvis nogle af de medlemmer, der har fuldt med i korrespondancerne frem og tilbage, kan have deres tvivl i forhold til, hvor godt samarbejdet mellem jer kommer til at køre fremadrettet?
»Ja. Det kan jeg godt. Derfor må jeg bare, så ydmygt jeg overhovedet kan, bede vores medlemmer og vores tillidsvalgte om igen at vise os tålmodighed. Der sidder en bestyrelses nu, som er meget oprigtige i forhold til at gå den her vej. Vi gør alle sammen det her for at have en stærk organisation, som kan hjælpe medlemmerne i hverdagen, både på kort og lang sigt. Det der det, der driver os alle sammen.«

Alt skal ikke tilbage til det gamle

Mest af alt er Flemming Vinther lettet over, at det ikke bliver nødvendigt at genindkalde til ekstraordinær kongres. En kongres, uanset dens udfald, ville have sat dybe spor i HKKF, siger han:

»En kongres kan jo give en meget tydelig afklaring af problemstillingen, men den kan også resultere i et mandat, som er lidt Brexit-agtigt, 49-51 eller sådan noget. En kongres er vores ultimative redskab at ty til ved uenighed, det står i vores vedtægter. Men jeg foretrækker bestemt den her proces, og så håber jeg på vores tillidsvalgtes og medlemmers forståelse og tålmodighed med os,« fortæller Flemming Vinther.

Bestyrelsen fortsætter altså i samme konstellation som før, men både hos ledelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer er man bevidste om, at det ikke nytter noget at falde tilbage i samme usunde dynamikker som før. Alle parter er dog fortrøstningsfulde og optimistiske, fortæller Flemming Vinther:

»Jeg tror fuldt og fast på, at det er en god vej. Det er ikke en nem vej. Det er ikke sådan, at nu er alt tilbage ved det gamle. Det skal det heller ikke, for vi skal arbejde sammen på en anden måde fremadrettet. Det her bliver hårdt arbejde – også for bestyrelsen – men det tager vi på os, og der er ikke nogen af os, som skal have medlidenhed på den front.«