Hvorfor skader det karrieren at like OLFI?

Det kan have omkostninger og skade karrieren at give et like til en artikel på OLFIs Facebookside. Screendump: Facebook

KOMMENTAR: Ansatte i Forsvaret beretter, hvordan likes på OLFIs Facebookside bliver kritiseret af chefer. Læsere afliker OLFI og fjerner tidligere likes og kommentarer for ikke at skade karrieren. Der er grund til at slå fast, at OLFI er et forsvarsvenligt medie, som alene ønsker et effektivt og velfungerende forsvar ledet af personer med integritet, moral og etik.

Man kan lide eller hade OLFI, som man vil. OLFI hylder en fri og åben debat, og kritik af OLFI er lige så velkommen som ros. Til at fremme debatten har OLFI oprettet en Facebookside, en twitter-konto, en profil på Instagram, en side på LinkedIn, ligesom debatmodulet Disqus giver læserne af OLFI mulighed for at efterlade varige kommentarer direkte under artiklerne.

OLFI offentliggør gerne kritiske debatindlæg rettet mod OLFI, og denne signatur har gentagne gange opfordret kritikere til at skrive debatindlæg, som det ville være en fornøjelse at publicere som selvstændige artikler på OLFI. Desværre lader debativeren blandt læsere og Forsvarets ledelse til at være til at overse. Måske skyldes det, at man i nogle af Forsvarets ledelseslag ser OLFI som noget, Fanden har skabt. Et medie, der udelukkende fokuserer på kritik og negative historier. Måske.

Ingen burde imidlertid være i tvivl om, at OLFI lever og ånder for at sikre et robust, effektivt og velfungerende forsvar ledet af personer med integritet, moral og etik. I OLFIs værdiggrundlag kan man læse, at OLFIs værdier bygger på et demokratisk grundsyn og troen på, at et troværdigt forsvar og beredskab funderet på internationale alliancer er den bedste garanti for fred og sikkerhed. OLFI forsvarer de demokratiske frihedsrettigheder og kæmper for offentligt ansattes ret til at ytre sig frit – i uniform såvel som uden uniform.

Forsvaret trænger til at få trukket nogle gardiner til side

Det fremgår videre, at OLFI mener, at demokratiske principper som åbenhed og transparens er under pres i den offentlige sektor og derfor agter at bekæmpe lukkethed ved at stille spørgsmål, undersøge, afsløre og oplyse – også når det ikke er opportunt for de ansvarlige. Når der er så langt mellem de positive og neutrale historier på OLFI, skyldes det alene det nedslående faktum, at mængden af bekymrende tip og historier gør det nødvendigt redaktionelt at prioritere.

Og undskyld mig, men med Forsvarets talrige tandløse og selvrosende medier er det i mine øjne vigtigt med lidt modvægt, som kan bringe en smule balance. Det seneste års artikler om nepotisme og inhabilitet – og de seneste ugers historier om vennetjenester og netværk tyder på, at der inden for Forsvarsministeriets og Forsvarets egne rækker i den grad trænger til at blive trukket nogle gardiner til side, åbnet vinduer og få luftet godt og grundigt ud.

Noget tyder videre på, at et bredt udsnit af Forsvarets cheflag har et temmelig anstrengt, problematisk og meget kritisk syn på OLFI. En stor del af Forsvarets chefer forstår ikke, at OLFI arbejder til gavn og glæde for Forsvaret. Artiklerne om nepotisme og inhabilitet skader ikke Forsvaret, som kommunikationschef Susanne Lund kom til at sige i et interview med OLFI. Nej, de gavner Forsvaret, fordi der (forhåbentligt på et tidspunkt) bliver ryddet op, gjort rent og måske end da strammet op. Dét er pressens rolle, og det burde chefer og ledelse sætte pris på at få hjælp til, når samme ledelse ikke selv kan finde ud af det.

Nuvel, man kan måske have forståelse for en vis træthed i de øverste ledelseslag over dette medies konstante strøm af spørgsmål, aktindsigter og lidet flatterende artikler. Men man kan derimod ikke have forståelse for den manglende lyst til at stille op og svare på spørgsmål, hvis man som direktør og chef ellers ikke har noget at skamme sig over. Hvorfor denne lukkethed og afvisning?

Endnu mere bekymrende er den nidkærhed, som chefer i Forsvaret overvåger OLFIs Facebookside med. Big-brother-is-watching-you, når medarbejdere debatterer, liker og kommenterer OLFIs artikler. Det er nu sket ad flere omgange, at læsere henvender sig med besked om, at de har følt sig nødsaget til at fjerne både likes og kommentarer, fordi chefer har påpeget, at det nok ikke fremmer deres karriere at like OLFI, et givent opslag eller en bestemt artikel.

Moral er godt og dobbeltmoral dobbelt så godt

Andre skriver “bag om” via Messenger, mail, sms eller den fabelagtige app Signal, som gør det muligt at kommunikere krypteret. Her modtager OLFI masser af positive tilkendegivelser fra overraskende højt placerede kilder, som alene vil vise opbakning med ønske om, at den kritiske dækning fortsætter. Der er brug for den, lyder rationalet. Dét kan kilderne naturligvis ikke skrive offentligt på Facebook. Men de og OLFIs øvrige læsere i Forsvaret kan øjensynligt heller ikke vise opbakning ved at like artikler, uden at det ifølge dem selv kan få konsekvenser for karrieren.

Og dét er jo pudsigt. For hvem i Forsvarets ledelse er imod, at der bliver sat fokus på dårligdommene, sat projektør på vennetjenesterne og råbt op om urent trav? Det vil jeg gerne vide. Ja, OLFIs metoder med offentlighed i forvaltningen er rædselsfulde for dem, der har noget at skjule. OLFI walks the talk – for nu at blive i populærsproget. Lukker lyset ind og tilfører lidt frisk luft.

Man skulle tro, at der blandt Forsvarsministeriets og Forsvarets generaler, admiraler og højtstående officerer, direktører og chefer blev set positivt på, at man også i de høje luftlag offentligt tilkendegav sin opbakning til den frie og uafhængige presse, som alene ønsker Forsvaret det godt. Men ser man på listen over, hvem der har liket og følger OLFI, er fraværet af chefer, direktører og des lige slående.

Jeg forventer ikke, at man som chef elsker OLFI. Men det undrer mig, at man i toppen af pyramiden ser så kritisk på et medie, der alene har til formål at hjælpe Forsvaret med at holde stien ren, og at man oven i købet tillader sig at påtale overfor de loyale og hårdtarbejdende medarbejdere, når de med samme ønske giver en facebookside et like. Det kan godt være, at Forsvaret bryster sig af ytringsfrihed. Men virkeligheden viser desværre, at medarbejderne tier under en dyne af pres for ikke at blande sig i debatten – eller like nogen, der gør.