ANALYSE: Det vil være i H.-C. Mathiesens såvel som Forsvarets, auditørkorpsets og ikke mindst offentlighedens interesse, at sagen mod den nu tidligere hærchef kommer for retten. Uden rettens ord vil mistanken altid klæbe sig til de samme myndigheder og personer. Status på en sag, som kan ende i en historisk retssag.

Om få uger runder vi årsdagen for, at Forsvarsministeriets Auditørkorps på eget initiativ indledte en forundersøgelse af forhold omhandlende den daværende hærchef Hans-Christian Mathiesens embedsførelse. Det skete på baggrund af en artikel i dette medie, som afdækkede mulige forhold af magtmisbrug og nepotisme begået af hærchefen. Historien ”H.-C. Mathiesen gik på isen” fortalte, hvordan hærchefen havde hjulpet sin daværende kæreste ind på to eftertragtede uddannelser i Forsvaret ved at ændre på optagelseskriterierne, og hvordan han havde fået hende ansat og udnævnt til major i en stilling under sig selv med en årlig øget fælles husstandsindtægt på små 90.000 kr.

Forundersøgelsen mundede i januar ud i en sigtelse af hærchefen. Det fik forsvarschef Bjørn Bisserup til at indsætte generalmajor Kenneth Pedersen som midlertidig chef for Hæren, og i august valgte forsvarschefen at ansætte generalmajor Michael Lollesgaard som permanent chef for den nyoprettede hærkommando. Beslutningen var en de facto fyring af H.-C. Mathiesen, som aldrig vender tilbage som chef for Hæren.

Nu venter alle så på auditørkorpsets juridiske afgørelse og beslutning om, hvorvidt den militære anklagemyndighed vælger at rejse en tiltale mod Mathiesen. En tiltale vil betyde, at sagen skal berammes og køre ved en civil domstol i det civile retssystem. På grund af Hans-Christian Mathiesens bopæl i Viborg, vil det være i domkirkebyen, at en eventuel retssag vil køre, og det vil den med meget stor sandsynlighed gøre for åbne døre.

Sagens store joker er forældelsesfristerne

Siden auditørkorpset indledte sin efterforskning, har omkring 25 vidner været kaldt til afhøring. Sagen fylder et tocifret antal ringbind, og den har i en længere periode lagt beslag på to efterforskeres fulde arbejdstid hos auditøren i Viborg. Flere vidner er blevet genafhørt, ligesom hovedpersonen også har måttet svare på auditørens spørgsmål ad flere omgange. Samtidig er vidnernes lyst til at fortælle alt steget synkront med en voksende overbevisning om, at H.-C. Mathiesen aldrig vender tilbage til sit tidligere embede.

Når man som udenforstående anskuer sagen, er der en lang række forhold, der taler for, at auditørkorpset i løbet af kort tid vælger at rejse tiltale mod H.-C. Mathiesen. Dem vil jeg forsøge at liste her:

1) Hvis auditørkorpset efter et års efterforskning vælger at frafalde alle anklager, vil historien ende som en gigantisk skandale. Med sin sigtelse har auditørkorpset rejst det, man med ro i sjælen kan kalde en begrundet mistanke mod Hans-Christian Mathiesen. Falder sagen, står auditørkorpset både vingeskudt og forpjusket tilbage. Auditørkorpset vil fremstå som amatører og i offentligheden blive anklaget for at have udsat Hans-Christian Mathiesen for et karaktermord, som også har kostet ham karrieren og stillingen som chef for Hæren. Uanfægtet de juridiske beviser og overvejelser vil det være katastrofalt for auditørkorpsets ry og rygte. Alene for at undgå denne situation har auditørkorpset en interesse i at få sagen prøvet ved domstolene, hvor den mere omkostningsfrit kan tabe sagen på manglende beviser eller forældede forhold. Auditørkorpset skal dog leve op til objektivitetsprincippet og må kun rejse en tiltale, såfremt auditøren forventer at kunne føre en sag til domsfældelse.

2) Den store ubekendte faktor i sagen er forældelsesfristerne. Hans-Christian Mathiesens advokat indrømmede allerede i januar, at hans klient havde været inde over sagsbehandlingen af sin kæreste. Det er ulovligt. Men er det også magtmisbrug? Hvis auditøren alene vurderer det som (grov) pligtforsømmelse, skal han rejse tiltale efter den militære straffelovs §27, som har en forældelsesfrist på to år. Men da alle forholdene i sagen er ældre end to år, kan auditøren alene rejse tiltale efter straffelovens §155, som omhandler det langt mere alvorlige magtmisbrug med en forældelsesfrist på fem år. Det kræver meget stærke beviser, og hvis de ifølge auditøren ”kun” rækker til at få Mathiesen dømt for pligtforsømmelse, skal han i realiteten lade sagen falde. Vælger han at lade sagen falde, vil mistanken alligevel for evigt klæbe til Hans-Christian Mathiesen, og han vil i store dele af offentligheden stadig være dømt uden rettergang. Det kan hverken offentligheden, Forsvaret, auditørkorpset eller Hans-Christian Mathiesen være tjent med, og det er derfor i alles interesse at få sagen prøvet ved en domstol. En retssag er samtidig den eneste måde, at Hans-Christian Mathiesen kan blive renset en gang for alle.

Auditørkorpset har opbygget et endog meget negativt ry og rygte

3) Auditørkorpset har gennem mange år opbygget et endog meget negativt ry og rygte internt i Forsvaret. Årsagen er en række uheldige sager fra bl.a. krigen i Afghanistan. Det vakte både opstandelse og harme i Forsvaret, at auditørkorpset 2011 rejste tiltale for grov pligtforsømmelse mod en 27-årig premierløjtnant, som ifølge anklagen imod en mundtlig ordre havde ført sin deling ind et fjendtligt compound i Helmand, hvor en konstabel trådte på en sprængladning og mistede livet. Premierløjtnanten blev ved retten pure frifundet, og auditørkorpset blev i forbindelse med sagen opfattet som en værre fjende end Taleban.

Heller ikke sagen mod kompagnichef Eskil Berger gavnede Forsvarets ansattes syn på auditørkorpset. Officeren fra Den Kgl. Livgarde var elsket af sine svende for altid at gå forrest og være en både dygtig og omsorgsfuld chef. Men han blev ud af det blå sendt hjem fra Helmands grønne zone i unåde mistænkt og sigtet for grov pligtforsømmelse og behandlet hele vejen som en gemen forbryder, fordi han havde oprettet en bødekasser for Charlie-kompagniet på den såkaldte Patrol Baseline. Retten så dog anderledes på sagen og frikendte ham pure.

Auditørkorpset har ikke mindst på grund af sagerne fra Afghanistan en interesse i at rette op på sit dårlige ry og rygte. Det er en udbredt om end misforstået opfattelse, at Forsvarsministeriet kan bestemme over auditørkorpset. Mange tror derfor ikke på, at der vil blive rejst en tiltale mod en general og et nu forhenværende medlem af Forsvarets øverste ledelse, fordi det vil udstille Forsvaret i et ekstremt dårligt lys. Ved at rejse en tiltale kan auditørkorpset demonstrere, at det for det første agerer 100 pct. uafhængigt af Forsvarsministeriet, og at ingen er hævet over loven – heller ikke en højt dekoreret hærchef.

Selv Forsvaret ønsker sagen prøvet ved en offentlig domstol

I forlængelse af dette tror mange lige så fejlagtigt, at Forsvaret ønsker sagen lagt død. Det er ikke korrekt. Sagens omfang er kommet bag på mange – bare spørg forsvarschef Bjørn Bisserup, som indledningsvis forsvarede H.-C. Mathiesen, men i dag føler sig ført bag lyset af sin nu tidligere hærchef. I toppen af såvel Forsvaret som Forsvarsministeriet er man sig inderligt bevidst om, hvad der formentlig er foregået, og man er mere end klar over, at det ikke ser kønt ud.

Systemet ønsker af samme årsag gerne sagen prøvet ved en offentlig domstol, og holder mistanken om Hans-Christian Mathiesens magtmisbrug vand, kan man vide sig sikker på, at han vil få en ansættelsesretslig straf derefter – læs fyreseddel. Kun det vil give Forsvaret mulighed for at demonstrere, at tiderne med vennetjenester og nepotisme i toppen af den militære pyramide er endegyldigt forbi.

Skulle auditørkorpset ende med at rejse tiltale for brud på straffelovens §155 om magtmisbrug mod Hans-Christian Mathiesen, vil det i enhver sammenhæng være historisk. Aldrig før er en officer på det niveau blevet tiltalt for at have misbrugt sin stilling og sin magt til at fremme sin egen kærestes karriere.

Sagen vil endnu en gang sætte Forsvaret i et dårligt lys, og på pressepladserne i byretten vil ikke alene OLFI sidde klar med blokken. Det betyder, at sagen atter en gang vil køre som breaking og båndsløjfe i medierne. Men det er prisen at betale ikke bare H.-C. Mathiesen, men også for Forsvaret. Kun ved at gennemgå pinslerne kan Forsvaret begynde på en frisk.

Spørgsmålet er så, om mistanker om nepotisme i Forsvaret endeligt er forbi. Andre forhold taler for, at man kan have sine tvivl.