Regeringen øger Danmarks internationale bidrag til lands, til vands og i luften

0
Danmark trækker sine midlertidigt hovedparten af sine tropper i Irak ud af landet i kølvandet på nattens iranske missilangreb. Billedet er fra et tidligere pressemøde. Foto: Regeringen.dk

Fredag lancerede regeringen en “stor sikkerhedspolitisk pakke”, som indeholdt både nye og flere allerede planlagte militære bidrag til internationale missioner. De nye tiltag rummer bl.a. et kirurghold til Syrien og en permanent kampbataljon på 30 dages beredskab.

Det var nogle tunge ministre, som fredag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn præsenterede det, som regeringen kalder en “stor sikkerhedspolitisk pakke med militære bidrag til forsvar af danske interesser”. Statsminister Mette Frederiksen (S) var flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen, og hvis antallet af ministre skulle signalere epokegørende nyheder, var indholdet mindre overraskende.

Den største nyhed var, at Danmark sender et kirurghold til Syrien, hvor det skal være stationeret sammen med amerikanerne på en koalitionsbase i det nordøstlige Syrien.

“Det er et hold, som, vi mener, vil gøre stor gavn, og som i øvrigt er meget efterspurgt af vores koalitionspartnere. Det andet handler om at styrke vores forsvar mod syd og øst. Vi ønsker at give et solidt bidrag til Natos beredskabsstyrker. Det gør vi selvfølgelig, fordi vi samlet set mener, at truslen er alvorlig,” sagde Mette Frederiksen under præsentationen.

Dette bidrag består af en kampbataljon fra Hæren, som fra 2020 permanent skal være klar til at rykke ud på et 30 dages beredskab. Bidraget er en del af Natos Readyness Initiative (NRI), som blev besluttet på Nato-topmødet i juni 2018, og som populært går under betegnelsen 30/30/30. Det indebærer, at Nato vil have 30 bataljoner, 30 eskadriller og 30 større skibe på 30 dages beredskab fra 2020.

Til denne styrkelse af Natos beredskab stiller Danmark tillige en fregat eller et støtteskib til rådighed sammen med fire kampfly.

Det tredje punkt i regeringens plan er at udsende et transportflybidrag med op til cirka 65 personer og et personelbidrag på op til cirka 10 personer til FN’s fredsbevarende mission, MINUSMA. Dette bidrag var allerede besluttet, ligesom beslutningen om et helikopterbidrag med op til cirka 70 personer og 1-2 stabsofficerer til den franskledede Operation Barkhane i Sahel-regionen også er et allerede lanceret forslag.

Som det fjerde sender Danmark igen en fregat til samsejlads med en amerikansk hangarskibsgruppe i Nordatlanten og Middelhavet.

”Vi skal være med i verdens brændpunkter, hvor Danmark har værdier og interesser på spil. Også med de militære værktøjer. Og vi skal gøre det med en bredere udenrigs- og sikkerhedspolitisk dagsorden for øje. Vi kobler de militære bidrag med en langsigtet diplomatisk, økonomisk og udviklingspolitisk indsats, siger udenrigsminister Jeppe Kofod, som bliver bakket op af forsvarsminister Trine Bramsen.

”Danmark og det danske forsvar er endnu en gang blevet bedt om at bidrage til fred og stabilitet ude i verdens brændpunkter. Den brede vifte af bidrag, som vi nu lægger op til at sende af sted viser med al tydelighed, at Forsvarets evner, materiel og soldaternes kunnen er særdeles efterspurgt af vores allierede,” siger Trine Bramsen.

Du kan se hele pressemødet fra Spejlsalen her.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer