ANALYSE: Den fortsatte usikkerhed om den nu tidligere hærchef H.-C. Mathiesen bliver ved med at spænde ben for forsvarschefens chefkabale. Hvad skal der ske med Michael Lollesgaard? Hvem skal være chef for Danmarks Militære Repræsentation ved Nato? Og hvor længe forbliver stillingen som chef for Hærkommandoen midlertidig? Meget peger på en foreløbig afklaring inden for et par uger.

Hvilken fremtid har generalmajor Hans-Christian Mathiesen i Forsvaret? Hvor længe skal generalmajor Kenneth Pedersen være midlertidig chef for Hæren? Hvem skal være chef for Danmarks Militære Repræsentation ved Nato? Og hvad skal der ske med generalløjtnant Michael Lollesgaard, som nu i tre uger har spankuleret rundt i civile klæder som tjenestegørende general uden noget job?

Spørgsmålene er mange, og de falder alle tilbage på den sag, der i efteråret sendte Forsvaret ud i en større krise på grund af en række sager om nepotisme og inhabilitet afdækket af dette medie. I slutningen af oktober blev generalmajor Hans-Christian Mathiesen sendt hjem fritaget for tjeneste, mens Forsvarsministeriets Auditørkorps gik i gang med at efterforske sagen og de mange anklager mod hærchefen. I januar besluttede Auditørkorpset at sigte H.-C. Mathiesen, og det fik forsvarschef Bjørn Bisserup til at indsætte generalmajor Kenneth Pedersen som midlertidig chef for den nyoprettede hærkommando.

Nu venter alle inklusiv Hans-Christian Mathiesen og forsvarschefen på, hvad Auditørkorpset træffer af afgørelse. Slipper den nu tidligere hærchef med en reprimande, måske med en bøde, eller finder Auditørkorpset at have beviser nok til at rejse en tiltale? Hvis det sidste bliver udfaldet, kan Hans-Christian Mathiesen ikke undslippe en offentlig retssag med fuld adgang for pressen, og hvem der ellers måtte finde det interessant at overvære det juridiske slag.

Sagen kan trække yderligere i langdrag

En tiltale vil samtidig betyde, at Hans-Christian Mathiesens uafklarede fremtid kan trække yderligere i langdrag. Først skal sagen berammes, dernæst skal den gennemføres, og efter en eventuel domsfældelse kan såvel Auditørkorpset som Hans-Christian Mathiesen vælge at anke dommen alt efter udfaldet.

Forsvarschef Bjørn Bisserup har allerede gjort det klart, at han på grund af ansættelsesretlige regler ikke mener at kunne afgøre Hans-Christian Mathiesens skæbne uden en endelig juridisk afgørelse. Altså at gøre besættelsen af stillingen som chef for Hæren permanent. Det siger han, til trods for at alle – inklusive forsvarschefen – udmærket ved, at Hans-Christian Mathiesen aldrig nogensinde vender tilbage som chef for Hæren. Dertil er hans ry og rygte ganske enkelt for ramponeret. Spørgsmålet er, om forsvarschefen ændrer opfattelse og endegyldigt fejer H.-C. Mathiesen af spillepladen som chef for Hæren i tilfælde af en tiltale. Alt andet ville mildest talt virke besynderligt.

Under alle omstændigheder slipper han ikke for at slå stillingen som chef for Hæren op, uanset hvor godt Kenneth Pedersen i øjeblikket løser opgaven. Hverken Forsvaret, forsvarschefen, personalestyrelsen eller Hæren kan leve med, at lige præcis den stilling efter alle sagerne om inhabilitet bliver besat uden at være slået op i fri konkurrence. Så udsigten til en permanent besættelse af stillingen kan godt skulle tælles i måneder.

Og hvad gør forsvarschefen så? Og hvad gør Hans-Christian Mathiesen?

Risikerer at miste generalstjerner og i værste fald sit job

H.-C. Mathiesen er i øjeblikket ansat på en åremålskontrakt som generalmajor frem til den 1. september 2021, og han får derfor udbetalt fuld løn, mens han går i hjemmet i Viborg og overvejer situationen. Men ansættelsen på åremålskontrakt betyder også, han risikerer at måtte aflægge sine generalstjerner og træde tilbage på niveau som oberst, såfremt han får en (mild) straf og bliver endeligt løst fra sin stilling som chef for Hæren.

I almindelig tale kalder man det for en degradering, og spørgsmålet er, om han i det tilfælde overhovedet ønsker at fortsætte i Forsvaret eller søger nye græsgange i det civile? Man skal her huske på, at generalmajoren er sigtet for magtmisbrug efter straffelovens §155, som har en strafferamme på op til 2 års fængsel. Skulle Hans-Christian Mathiesen ende med at blive idømt en fængselsstraf – kort eller lang, betinget eller ubetinget – vil han blive fyret på gråt papir uden sin tjenestemandspension.

Det skyldes decorumkravet, som også kostede en skibschef i Søværnet jobbet efter være taget i at have løjet for retten. Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens § 10 og bestemmer, at en tjenestemand samvittighedsfuldt skal »overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver«.

Decorumkravet vokser med ansvaret, og det betyder af en topgeneral og medlem af Forsvarets ledelse har et større ansvar for at have en pletfri vandel end en oversergent ved et regiment. Med sagen fra Søværnet in mente kan man vide sig sikker på, at Hans-Christian Mathiesen ikke skal træde meget forkert, før personalestyrelsen vil være tvunget til afskedige ham.

Forsvarschefen hænger i et tidsmæssigt limbo

Uanset udfaldet af sagen mod Hans-Christian Mathiesen efterlader den forsvarschefen i et tidsmæssigt limbo, som han ikke selv har indflydelse på. I februar vinkede generalløjtnant Michael Lollesgaard efter to år som chef for Danmarks Militære Repræsentation ved Nato og EU (DAMIREP) farvel til Bruxelles for i stedet at drage til Yemen som chef for FN’s mission i det krigshærgede land. Kontrakten udløb den 1. august, og siden har han gået rundt uden at vide, om han skal A eller B, og om han fortsat er generalløjtnant eller atter generalmajor.

Stillingen som ny chef for DAMIREP har lige været slået op, og stillingen skal besættes den 1. september. Der er flere oplagte kandidater, som kunne være fristede af en tilværelse i Bruxelles, men det hele skal passe sammen. Michael Lollesgaard har aldrig lagt skjul på, at han trives bedst i den operative del af Forsvaret. Mange har af samme årsag set ham som den oplagte chef for Hærkommandoen. Men den post bestrider generalmajor Kenneth Pedersen – om end midlertidigt – og han gør det efter sigende glimrende og høster stor respekt for sit ikke ukomplicerede virke i kølvandet på H.-C. Mathiesen.

Flere kilder udtrykker på den baggrund forventning om, at Kenneth Pedersen formentlig får lov at blive som chef for Hærkommandoen, men hvad skal der så ske med Lollesgaard? En oplagt mulighed er stillingen som chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen. Den stilling havde Kenneth Pedersen, ind til han blev sendt til Karup, og den bliver i øjeblikket udfyldt af Michael Hyldgaard. Han er oberst og var før det vicechef i Operationsstaben. Han kunne let glide tilbage i sin normale stilling, som han blev beordret i tilbage i oktober og derfor ikke en gang nåede at sidde der et halvt år, inden han blev hevet op som fungerende chef.

Men det er alt sammen spekulationer, og i sidste ende afhænger udfaldet af Auditørkorpsets efterforskning mod H.-C. Mathiesen. Han bliver ved med at skabe kludder i forsvarschefens chefkabale, men om nogle uger er vi alle meget klogere.