INTERVIEW: Regeringen ønsker at stille et dansk flådebidrag til rådighed for en britisk ledet mission i og omkring Hormuz-strædet. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser med stor alvor på situationen og forventer, at der vil gå en måned, før et dansk bidrag er klar til udsendelse. Det fortæller han i dette interview med OLFI.

Situationen i og omkring Hormuz-strædet spidser til. Senest har Iran for en uge siden indsat specialstyrker fra en helikopter og bordet og beslaglagt et britisk tankskib. Det fik den daværende britiske udenrigsminister til at kontakte en række lande med en forespørgsel om hjælp til en international maritim flådestyrke, der kan beskytte den internationale handelsflåde sejlads gennem Hormuz-strædet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har udtrykt sig positiv over for at sende et dansk bidrag til Hormuz-strædet, og der tegner sig allerede nu er flertal for missionen. Men hvor alvorlig er situationen?

»Jeg synes, at situationen er ret alvorlig al den stund at et britisk tankskib er blevet bordet og tilbageholdt af iranerne. At briterne nu kun sejler gennem Hormuz-strædet, når handelsskibene har militær eskorte, vidner om, at det er meget alvorligt mod navigationsfriheden og den maritime sikkerhed til søs. Derfor er det vigtigt for den danske regering, at vi sikrer overholdelse af international lov og ret,« siger Jeppe Kofod.

Forsvaret undersøger mulige bidrag til international styrke

Danmark råder over tre nye fregatter, og de har tidligere har været indsat i kampen mod pirateri ud for Somalias kyst. De ville derfor være oplagte til eskorte af danske flådefartøjer ud og ind gennem Hormuz-strædet, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvilket bidrag Danmark stiller med eller hvor længe.

»Vi er ved at undersøge hvilke maritime bidrag, som vi kan sende af sted. Spørgsmålet ligger primært hos forsvarsministeren, men det skal være et bidrag, som giver mening. Samtidig er det vigtigt at få et overblik over opgavernes karakter og omfang og hvilke partnere, der er med. Grundlaget for at være med vil vi gerne undersøge og afklare i tæt samarbejde med Folketingets partier,« siger den danske udenrigsminister.

Hvor meget betyder det, at missionen er britisk ledet og ikke amerikansk?

»Vi ved endnu ikke, hvordan den vil blive ledet. Men det vigtige for mig er, at det er en international mission. Det er primært Europa, der har taget initiativet. Men også lande uden for Europa er tænkt at skulle deltage. Det er alle søfartsnationer, der som Danmark kan se vigtigheden af at overholde principperne om international søfart. En massiv tilstedeværelse skal gerne lægge en dæmper på konflikten og ikke eskalere den.«

Hvad er tidshorisonten for at udsende et dansk maritimt bidrag til Hormuz-strædet?

»Der er møde i Udenrigspolitisk Nævn den 23. august, og der forventer vi at have et bedre overblik over opgaven. Hvis vi har behov for at indkalde nævnet tidligere, er vi også klar til det. Men vi kan se, at det både tager lidt tid for vores allierede at koordinere indsatsen og finde ud af, hvad vi kan bidrage med.«

Skal ikke bare sidde og vente på militær bidrag

Jeppe Kofod lægger ikke skjul på, at det for den danske regering er vigtigt at være velforberedt. Men det er ifølge udenrigsministeren ikke ensbetydende med, at der ikke også bliver arbejdet på at løse konflikten ad andre kanaler.

»Det er vigtigt, at vi bruger den nødvendige tid for at få operationen op at stå, og at vi samtidig fastholder det diplomatiske pres for at få løst konflikterne – både omkring det tilbageholdte britiske tankskib i Iran og med det iranske skib i Gibraltar. Vi skal ikke bare sidde og vente på, at operationen kan gå i gang. Vi skal i mellemtiden aktivt gøre, hvad vi kan for at mindske spændingerne i regionen.«

Har du eller Udenrigsministeriet været i dialog med Iran?

»Nej, vi har ikke taget kontakt. Men briterne, franskmændene og tyskerne har dialog med iranerne. Det vigtige for os er, at europæerne har en løbende dialog med iranerne for at få fundet nogle ordentlige løsninger på de aktuelle spændinger. Det gælder også at bevare atomaftalen og sikre, at iranerne ikke beriger uran ud over det tilladte. Vi holder de diplomatiske linjer åbne og understreger, at den maritime sikkerhedsoperation ikke er en del af den amerikanske strategi med at lægge maksimalt pres på Iran. Operationen skal alene sikre frihed til søs.«

Regner du med, at Udenrigsministeriet selv tager kontakt til Iran?

»Jeg er godt tilfreds med, at vi har de tre kernelande – Storbritannien, Frankrig og Tyskland – i forhold til atomaftalen, som har den direkte kontakt med iranerne. Vi bakker dem op og har et godt samarbejde med alle tre lande om situationen,« siger Jeppe Kofod.