NEKROLOG: Bornholm har mistet en kærlig ildsjæl, som gennem 40 år levede og åndede for udsatte unge, der hver sommer ferierede på Almegårds Kaserne i Rønne. Oversergent Preben Kruse Rasmussen betød mere for Forsvaret, end mange måske er klar over, og han modtog sidste år forsvarschefens skjold for sin bemærkelsesværdige indsats.
De findes overalt. I folkeskolen, i sportsklubben – og i Forsvaret. Vi hører sjældent om dem, for de udfører deres arbejde uden store armbevægelser. De er hverdagens skjulte helte, som sætter sig langt større aftryk på denne verden, end nogen kan måle i et regneark. Med deres personlige fremtræden, høje moral og næstekærlighed spreder de både håb og tro på fremtiden for søgende sjæle ved at støtte, hjælpe og vejlede og fremstå som de gode eksempler og forbilleder. Med deres store personligheder inspirerer de på en måde, som sætter spor for livet hos dem, som er så heldige at få lov at lære dem at kende.
Se indslag om oversergent P.K. Rasmussen fra TV2 Bornholm her
Lørdag den 20. juli mistede det danske samfund en af dem. Jeg kendte ham ikke og har aldrig mødt ham. Men jeg forstår i dag, hvilken rolle oversergent Preben Kruse Rasmussen spillede ikke bare for hundredevis af unge og udsatte mennesker, som savnede en retning på livet. Men også for et helt lokalsamfund – i Rønne og på Bornholm.
Gennem 40 år var oversergent Preben Kruse Rasmussen tovholder for feriedrengene på Almegårds Kaserne. En institution, hvor unge drenge i alderen 13-16 år fra hovedstaden kunne komme til solskinsøen og gennem to uger i sommerferien snuse til livet som soldat og samtidig få nogle oplevelser for livet med bl.a. udflugter, rappelling og nogle gange flyvning i en af Forsvarets helikoptere. Det skete under Preben Kruse Rasmussens kærlige, men bestemte hånd.
De unge drenge blev iklædt uniform og lærte på dag ét at stå ret og rør og sige ”javel, hr. oversergent”. De lærte disciplin på den gammeldags måde, men med et glimt i øjet – og kærlighed, når der var behov for det. Det var der ofte, og Preben Kruse Rasmussen formåede på sin egen betryggende måde at skabe tillid og give drengene fra stenbroen en retning, de ikke havde fået andre steder.
Kondolencer afspejler Preben Kruse Rasmussens indflydelse
Når man læser de mange kondolencer, forstår man, hvor stor en indflydelse, Preben Kruse Rasmussen havde. Det er vel umuligt at klarlægge, hvor mange unge der valgte at blive soldater efter at have været enten feriedreng eller i praktik hos Preben Kruse Rasmussen. Men det var mange, og vi skal formentlig tælle i hundredevis måske tusinder. Som en major skriver på Facebook:
»Det var helt uden tvivl mit praktikophold i folkeskolen hos P.K., der inspirerede mig til et liv i forsvaret. P.K.’s fantastiske tag på unge mennesker med den helt rette blanding af disciplin, pligt, respekt og omsorg har hjulpet så mange på rette vej eller blot givet dem en positiv oplevelse for livet. Alene tallene, 13.000 praktikanter og 700 feriedrenge siger en hel del. Tak for det kæmpe arbejde, P.K., og hvil i fred!«
Eller som en af de unge, der nåede at kende Preben Kruse Rasmussen i fem år, skriver:
»Den 20. juli mistede jeg og mange andre en utrolig fantastisk mand. En mand, der var der for alle og tænkte på alle andre end sig selv. Preben har altid været der for mig, og jeg har nydt de år, jeg har kendt ham. Preben har virkelig gjort mig til en bedre person og givet mig et skub ud i min fremtid. Så tak Preben for at have været den mand, du har været, og for at have været der for mig.«
Joan og Christian driver Café Genlyd i Ekkodalen, hvor Preben Kruse Rasmussen havde sin vante gang både med og uden de unge praktikanter og feriedrenge.
»Hele sit liv var han i Hæren, og samtidig var han en af jordens fredeligste og mest elskelige mænd. Grønt blod i årene og et hjerte på størrelse med en Leopard-kampvogn. Han gav mere, end han tog i alle livets forhold og formåede at omsætte sit enorme menneskelige overskud til gavn for alle omkring sig … Vi tog afsked med Preben allerede i søndags på Rønne Sygehus. På én gang knugende sorgfuldt og smukt. Han vidste, at han skulle herfra nu. Og vi vidste det. Sammen sagde vi farvel med kram, kys og en lille bøn. Og vi fik takket ham for den ære, det har været at være en del af hans liv og for alt det, han gav. Han lyste i den grad på andre i livet. Det gør han fortsat i mange, mange år endnu.«
Modtog forsvarschefens skjold for sin indsats
Oberst Nicolai Abildgaard er chef for Opklaringseskadronen på Bornholm og i øjeblikket udsendt til Bagdad i Irak. Også han har været ved tastaturet for at sige farvel med et mindeord til den mand, som betød så meget for garnisonen i Rønne og for så mange andre.
»PK var på en gang både nærværende, omsorgsfuld og ydmyg. En unik menneskelig kombination, der lyste som et tidsløst og uforgængeligt fyrtårn for mange. Rigtig mange. Altid korrekt, altid pålidelig, altid frisk. Et menneske, der satte sit varige (og kærlige) aftryk på alle, der krydsede hans vej. Og det var ikke så få. Et gammelt vikingeordsprog lyder, at ‘ingen mand er sin egen skaber’. Det er sandt, for vi skabes og formes af rollemodeller. PK var en sådan rollemodel. En, der i særlig grad havde en gylden nøgle til ungdommens endnu ikke størknede sind. En, der satte retning og kurs, når der var brug for det. Og det er der af og til. Må lyset fra fyrtårnet skinne længe endnu.«
I fjor oplevede Preben Kruse Rasmussen den ære at blive inviteret til Forsvarskommandoen, hvor han skulle møde forsvarschef Bjørn Bisserup. Oversergenten fra Bornholm troede, at han skulle være sammen med en række andre, som arbejdede med noget af det samme som ham selv. Men i stedet var han hovedperson og fik tildelt forsvarschefens skjold som tak for sin imponerende og uselviske indsats.
På den måde nåede Forsvaret at takke ham, inden det var for sent. For pludselig gik det stærkt, da kræften fik tag i ham. Lørdag den 17. august kl. 13.00 bliver Preben Kruse Rasmussens urne bisat fra kirken i Gudhjem, og alle er ifølge familien velkomne. Der vil være fuldt hus og mere til. Og mon ikke, at der i løbet af dagen vil blive sagt det, som blev Preben Kruse Rasmussens motto:
»Aldrig farvel altid på gensyn«.
Æret være hans minde.