InterForce er sat i verden for at give soldater af reserven de bedste betingelser for at forrette militærtjeneste. Meget af aktiviteten i det civilt-militære samarbejde består imidlertid af jagter og golfarrangementer, og det vækker forargelse – også blandt deltagerne. InterForce-formand Søren Gade afviser kritikken.

Dommen falder prompte:

”Det har karakter af bestikkelse og fedterøveri. Når det her er det eneste, de kan finde på, løser de ikke opgaven bag de fine intentioner.”

Så skarp er kritikken fra erhvervslederen Michael, der gennem flere år har deltaget i en lang række InterForce-arrangementer, men nu går i rette med typen af aktiviteter. Michael ønsker ikke sit rigtige navn frem, men det er redaktionen bekendt.

Ideen var ellers både ædel og god, da InterForce så dagens lys i 1999. Formålet med samarbejdet var at forbedre forholdene for soldater af reserven og landets hjemmeværnsfolk. Gennem oplysning om både omfanget og karakteren af soldaternes militære forpligtelser ønskede forsvaret at give de civile arbejdsgivere en forståelse af, hvad den militære tilknytning indebar af omkostninger og gevinster for virksomhederne.

I dag, to årtier senere, er samarbejdets raison d’être den samme. På InterForce’s hjemmeside kan man læse, at visionen for InterForce er ”at udvikle forståelse og relationer mellem Forsvaret og den private og offentlige sektor og derved fremme samarbejdet mellem disse.”

Brobygningen sker ”via relationsbyggende arrangementer og anden kommunikation”, fremgår det desuden.

Ingen forpligtelse for støttevirksomheder

På interforce.dk kan offentlige og private arbejdsgivere skrive under på en såkaldt støtteerklæring. Den signalerer virksomhedens velvilje og forståelse for de ansattes tilknytning til Forsvaret, så man som medarbejder kan få fri til at forrette tjeneste uden at skulle bruge sine feriedage, når den militære pligt kalder.

Støtteerklæringen er imidlertid rent symbolsk og ikke forbundet med nogen form for juridisk forpligtelse, og som OLFI tidligere har beskrevet, kan det selv for ansatte i offentlige støttevirksomheder være forbundet med stort besvær at få fri til at forrette tjeneste, fordi der ikke er implementeret en politik for ansatte med reservetilknytning.

Til gengæld giver en underskrevet støtteerklæring direktører og topchefer adgang til en bruttoinvitationsliste til føromtalte relationsbyggende arrangementer, der består af en bred vifte af kulturelle tilbud af varierende militærfaglig relevans.

44 jagtarrangementer på tre år

Af en aktindsigt, OLFI har søgt, fremgår det, at InterForce i perioden primo 2015 til medio 2018 har afholdt i alt 44 jagter landet over. Dertil kommer otte golfarrangementer, adskillige skydninger, koncerter, air shows og sågar en studietur til flere destinationer på Grønland.

Artiklen fortsætter under billedet …

44 jagtarrangementer i InterForce-regi er det blevet til på tre år. Her er det fra en jagt på øvelsesterrænet i Oksbøl. Foto: InterForce

Jagterne tæller både riffel- og hagljagter, som afholdes på Forsvarets øvelsesterræner uden at have været i civilt udbud. De tilbydes til en udvalgt skare af erhvervsledere, der får lov at nedlægge kronvildt til spotpris – vel at mærke uden at der forlanges noget den anden vej. Det fortæller Michael, der selv har deltaget ad flere omgange.

”Jagterne er attraktive, fordi man får det hele til ingen penge. Det er helt vildt, hvad man får lov til. Man kan skyde store kronhjorte, der kaldes royals – en til hver mand – for 1500 kroner plus forplejning og fri bar. Det er helt vildt.”

I civilt jagtregi kan det koste op til ti gange så mange penge at nedlægge en royal, fortæller Michael.

Snak, øl og hygge til billige penge

Mens han selv har nydt godt af de billige jagter, har Michael svært ved at få øje på gevinsterne for InterForce, Forsvaret og for reservepersonellet.

”Jeg er forarget, fordi der ikke er et mål med det. InterForce får ikke noget ud af det, og Forsvaret fedter for de private virksomheder. Der er ikke råd til at købe basale ting i Forsvaret, men der er råd til det her. Hvis så Forsvaret fik noget ud af det og rekrutterede folk til reserven, men det er bare snak og øl og hygge til billige penge. Det er ikke en ansvarlig måde at bruge statens penge på,” konstaterer han.

Jagterne frekventeres af en eksklusiv skare af erhvervsledere og topofficerer, forklarer Michael. Det er således oftest medlemmer af chefgruppen, der deltager som repræsentanter for Forsvaret. Dertil kommer en række menige og befalingsmænd, der agerer ”praktiske grise” og sidst på sæsonen får lov at skyde et dyr som tak for indsatsen – en såkaldt slyngeljagt. Fra erhvervslivet oplever Michael flere gengangere fra jagt til jagt.

I stedet for den nuværende model bør alle jagterne udbydes civilt, mener han.

”Alternativet er, at man udliciterer jagterne på det frie marked. Så har man i hvert fald udliciteret, og så kan civile byde ind.”

Gade: Alle arrangementer er faglige

Golfarrangementerne kan Michael heller ikke se formålet med. Ligesom jagterne er de et symptom på et InterForce, der mest af alt kan beskrives som en ”tom skal”, som Forsvaret ikke ved, hvad man skal fylde med.

Man bør i stedet fokusere på rent faglige arrangementer, som den række af netværksmøder, der afholdes på Stærekassen i København. Dem er Michael anderledes positivt stemt over for. Ved disse møder er fokus lagt på ledelse og erfaringsudveksling civile og militære ledere imellem, og det er mere givtigt for alle parter, argumenterer han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ingen arrangementer afholdes uden et fagligt islæt, understreger Søren Gade, der her holder oplæg efter en jagt i Oksbøl. Foto: InterForce

”Her begynder vi at nærme os formålet. Man har trommet nogle virksomhedsledere sammen med forsvarets ledere, og her kan det civile erhvervsliv lære noget af Forsvaret. Det er nok det tætteste, man er kommet på at få noget ud af samarbejdet.”

Formanden for InterForce er tidligere forsvarsminister og nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet, Søren Gade (V). Han kan ikke genkende Michaels karakteristik af InterForce og afviser, at samarbejdet udadtil skulle ligne en jagtklub for de indviede. Hans egen medvirken er rent faglig, bedyrer han. Han mener heller ikke at have set de samme deltagere fra jagt til jagt.

”Det har ikke været old boys-netværk, når jeg er mødt op. Jeg har været med på alle jagter i år, for jeg har skullet holde tale alle gange, og så har jeg været med én gang sidste år,” sagde han, da OLFI interviewede ham om sagen i foråret.

Søren Gade fortæller, at samtlige arrangementer indledes og afsluttes med et oplæg om InterForce eller Forsvaret, og at netop disse faste indslag giver arrangementerne – og altså også jagterne – deres berettigelse.

”Du kan ikke sige, om det er faglige eller sociale arrangementer. Vi holder aldrig et arrangement, hvor der ikke er et fagligt islæt. Punktum. Aldrig nogensinde,” understreger Søren Gade.

Værdien af de faglige oplæg giver erhvervslederen Michael imidlertid ikke meget for. Dertil er behandlingen for overfladisk, mener han.

”Der bliver holdt en times foredrag om Forsvarets situation. Men det er ganske tandløst – en overflyvning.”

Jagterne kan ikke udbydes civilt

InterForce-formanden tager voldsomt anstød af Michael kritik, som han mener er helt forfejlet.

”Den må jeg bare på det kraftigste afvise. Hvis det var så hult, så brugte jeg ikke fire weekender af mit liv på at stå nede i Oksbøl og holde tale fredag aften og lørdag morgen. Det gjorde jeg simpelthen ikke. Det må jeg bare totalt afvise, for så spilder jeg mit liv.”

Søren Gade peger på, at det er til alles fordel, at jagterne afholdes i InterForce-regi. Alternativet er, at Forsvaret hyrer jægere ind til at regulere vildtbestanden på øvelsesområderne, og den økonomiske byrde ønsker man ikke at pålægge skatteyderne. Jagtområderne kan heller ikke udlejes, fordi de ligger på øvelsesterræner, der skal kunne inddrages til øvelsesaktivitet med kort varsel.

”Der er et kæmpe set-up, hvis du skal lave en jagt, og det kan blive ændret sådan her,” siger Søren Gade og knipser med fingrene.

”Der bliver færre og færre steder i Danmark, hvor du holder øvelse. De steder, hvor du holder øvelse, skal du kunne gøre det med kort varsel. Tager du til Oksbøl, er der stort set aktivitet hele tiden, og hvis en brigadechef finder ud af, at der skal køres en øvelse, så kører de en øvelse, uanset om du har betalt penge for at være der eller ej.”

Han bakkes op af sekretariatschef Finn Winkler, der til OLFI giver samme forklaring. Ikke desto mindre har man siden 2012 udliciteret jagt på fem af Forsvarets arealer i Nørre Uttrup, Tirstrup, Højstrup, Jægerspris og Raghammer på Bornholm, fremgår det af InterForce’s eget medlemsblad InterForce News.

Ingen effektmåling på samarbejdet

Om InterForce er andet og mere end en jagtklub afhænger af, hvem man spørger. Sikkert er det dog, at det efter to årtier ikke kan dokumenteres, om InterForce-samarbejdets har haft en effekt i praksis. Man effektmåler ganske enkelt ikke på indsatserne, ligesom man heller ikke sikrer sig, at virksomhederne indretter deres HR- og personalepolitikker, så de tilgodeser ansatte med tilknytning til Forsvarets reserve.

Læs også: Soldater af reserven føler sig svigtet af systemet

Søren Gade mener ikke, at InterForce kan forlange noget af virksomhederne til gengæld for at figurere på listen over støttevirksomheder. Han henviser igen til, at støtteerklæringerne er rent moralske og hverken kan eller skal være bindende.

”Lovmæssigt kan vi ikke komme og bede virksomhederne om at gøre noget. Det kan vi ikke.”

Også Finn Winkler understreger, at man ikke bliver smidt ud af InterForce, selvom man nægter sine ansatte fri til at forrette tjeneste. Der er ingen kriterier, som virksomhederne skal opfylde for at blive optaget på listen.

”Det er en ikke-forpligtende aftale, man laver. Fordi en virksomhed som Mærsk har skrevet under på, at de gerne vil være medlemmer af InterForce og dermed støtte op om Forsvaret og opgaveløsningen, og på at de principielt vil se positivt på, at man er medlem af reserven, så er der ingen forpligtelser, hvis vi ringer og skal bruge en af deres ansatte i tre måneder,” forklarer sekretariatschefen.

Finn Winkler forklarer, at der er stor forskel på, hvor meget arbejdsgiverne engagerer sig, men at man fremover vil øge kontakten til medlemsvirksomhederne.

”Nogle virksomheder deltager i arrangementer flere gange om året. Andre har meldt sig ind for tyve år siden og har ikke deltaget i nogen arrangementer, men har kun fået vores blad og adgang til hjemmesiden og det, de selv søger ud. Det er først med vores ambassadørordning, som vi lavede sidste år, at vi i en to- til treårig cyklus tager ud og taler med nøglepersonerne.”

Usikkerhed om antallet af støttevirksomheder

Netop antallet af støttevirksomheder figurerer prominent på InterForce’s hjemmeside og giver et indtryk af et samarbejde med bred opbakning fra det civile arbejdsmarked.

Man bør ikke figurere på listen over støttevirksomheder, hvis man ikke har tænkt sig at efterleve sin støtteerklæring og sætte handling bag ordene, siger Søren Gade. Samtidig skal listen være retvisende. Derfor har han også haft som fokusområde at sikre, at listen er opdateret, fortæller han.

”Jeg har gjort lidt ud af at få ryddet op i virksomhederne, så vi er sikre på, at det er rigtige virksomheder og ikke bare gammel strøm,” fortæller han.

En hurtig gennemgang af listen, der aktuelt tæller 1850 virksomheder, viser dog, at der stadig er noget at arbejde med. Uden de store vanskeligheder fandt denne signatur på få minutter en håndfuld eksempler på virksomheder, der enten ikke eksisterer, figurerer dobbelt på listen eller har skiftet navn.

Hedengangne PostDanmark, der i dag er en del af PostNord, optræder for eksempel hele fire gange, mens Kommunekemi, der har skiftet navn tre gange siden 2012 og i dag hedder Fortum Waste Solutions, også stadig er at finde på listen. Det samme gør sig gældende for flere selskaber, der ikke har eksisteret siden 2003.

Endelig er en lang række enkeltvirksomheder at finde på listen, uagtet at støtten til InterForce alt andet lige må være endnu mere uforpligtende, når man som virksomhedsejer både er chef og ansat.

InterForce har efter OLFIs research fjernet listen fra sin hjemmeside.