Spændingerne mellem Iran og Vesten stiger efter endnu en kontroversiel episode i Hormuz-strædet. Denne gang er et britisk tankskib onsdag morgen forsøgt tvunget ind i iransk territorialfarvand af iranske flådestyrker. Den engelske fregat HMS Montrose fik dog lagt sig imellem og forhindret yderligere eskalation.

Iran forsøgte tidligt onsdag morgen at tvinge et britisk tankskib i Hormuz-strædet ind i iransk territorialfarvand, muligvis med henblik på at beslaglægge skibet. Det skriver blandt andre BBC her til morgen. Episoden bekræftes af det britiske forsvarsministerium.

”I strid med international lov forsøgte tre iranske flådefartøjer at hindre passagen gennem Hormuz-strædet for det handelsskibet British Heritage,” udtaler en talsmand for ministeriet torsdag morgen.

Angiveligt skulle de iranske skibe have forsøgt at presse olietankeren, British Heritage, mod iransk farvand, inden den engelske fregat HMS Montrose fik lagt sig imellem og tvunget de iranske skibe til at opgive deres forehavende. Montrose skulle i den forbindelse have afgivet en advarsel til de iranske krigsskibe.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Protection of trade – the Royal Navy’s most fundamental role…@HMS_MONTROSE escorting BP Tanker, MV British Heritage in Gulf yesterday fended off interference from Iranian gunboats by training guns on them and warned off by radiohttps://t.co/sS5mvXaJzF pic.twitter.com/glIjAbZ15Q

— NavyLookout (@NavyLookout) July 11, 2019

“Vi er bekymrede over denne hændelse og opfordrer fortsat de iranske myndigheder til at deeskalere situationen i området,” fremgår det endvidere af den officielle udtalelse fra forsvarsministeriet.

Episoden er den seneste i en række af konfrontationer mellem Iran og vestlige handelsskibe og flådestyrker og menes at være en gengældelse for sidste uges beslaglæggelse af tankskibet Grace 1, der sejlede med iransk råolie, som i strid med internationale sanktioner var på vej til Syrien. Grace 1 blev beslaglagt af britiske styrker i Gibraltar.

I Tehran afviser man at have med onsdagens episode at gøre. Her kalder man det desuden ”forskræmt” og ”håbløst” at bruge et krigsskib til at eskortere civile handelsskibe.

Ekspert: Sandsynligvis kun diplomatisk reaktion

Episoden med British Heritage er den seneste i en række kontroversielle hændelser i og omkring Hormuz-strædet. Først blev en japansk og en norsk tanker i midten af juni udsat for et mineangreb, en uge senere blev en amerikansk drone skudt ned, og nu har Iran altså angiveligt også forsøgt at beslaglægge et britisk tankskib.

Der spekuleres derfor i, hvilke konsekvenser denne seneste episode får for det i forvejen anstrengte forhold mellem Iran og Vesten. Udenrigsredaktør på Kongressen, Philip Christian Ulrich, forklarer, at den iranske hævnaktion selvsagt ikke gør noget godt for situationen i regionen.

”Helt overordnet øger det selvfølgelig spændingerne, at iranerne og briterne på den måde går efter hinandens skibe. Begge sider – om det er amerikanerne og briterne eller iranerne – ønsker at undgå en militær konfrontation, men den her situation øger selvfølgelig risikoen for det.”

Philip Christian Ulrich mener dog ikke, at verden er kommet væsentlig tættere på en krig mellem Iran og Vesten. Man vil strække sig langt for at løse striden diplomatisk.

”Om briterne deployerer krigsskibe til regionen i den her situation, skal jeg ikke kunne sige, men der kommer en eller anden form for reaktion. Formodentlig bliver den i første omgang holdt diplomatisk, for iranerne fik jo ikke fat i skibet. Og alle parter holder sig for øje, at man skal undgå den der konfrontation så vidt muligt,” forklarer han.

Ingen amerikanske eskorter

Fordi episoden alene involverede britiske skibe, skal man heller ikke forvente at se en øget amerikansk tilstedeværelse i det snævre farvand, som en anseelig del af verdens olie skibes ud igennem. Netop amerikanerne har ellers skærpet tonen overfor Iran betydeligt den seneste tid.

“Den amerikanske forsvarschef, Joseph Dunford, har været ude at sige, at amerikanerne for eksempel ikke vil agere eskorte for international skibsfart gennem Hormuz-strædet, hvilket ellers også har været en af spekulationerne,” fortæller Philip Christian Ulrich.

Man skal heller ikke forvente nogen væsentlig amerikansk reaktion på gårsdagens episode, forklarer Philip Christian Ulrich. Det må de involverede lande i udgangspunktet selv løse indbyrdes. Den passive tilgang er formet af Trumps modvilje mod at agere politimand for andre nationer, og det forbliver således et anliggende mellem briterne og iranerne, hvordan situationen skal løses.

”Hvis et britisk skib skal igennem Hormuz-strædet, vil amerikanerne gerne støtte med efterretninger og overvågningskapacitet, men en reel eskorte må landene simpelthen selv stå for,” siger Philip Christian Ulrich.