spot_img

Ændring af personelloven giver mulighed for tre års genindkaldelse

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

En ændring til personelloven gældende fra 1. juli betyder, at kommende ansatte i Forsvaret efter endt tjeneste fremover vil kunne blive genindkaldt i op mod 36 måneder i tilfælde af krig eller krisesituationer. For nuværende ansatte bliver det til gengæld muligt at anmode om fritagelse fra den nye bestemmelse, skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

For godt en uge siden trådte en ændring til lov om forsvarets personel i kraft. Lovændringen betyder, at ansatte i Forsvaret fremover vil kunne indkaldes til maksimalt tre års militærtjeneste i tilfælde af krig eller krisesituationer. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside. Der er dog kun tale om militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, samt det nuværende personel, der altså vil kun anmode om fritagelse.

Ændringen kommer til at gælde personellovens § 9, der er blevet tilføjet en ny bestemmelse, så det nu fremgår, at ansatte med mindst et års ansættelse inden for Forsvarsministeriets område frem til folkepensionsalderen skal stå til rådighed i tilfælde af, at det vurderes nødvendigt. Samtidig vil hjemsendte værnepligtige kunne blive udpeget til at skulle indgå i såkaldte mobiliseringskompagnier i fem år efter deres hjemsendelse.

Det er den nu forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har stillet lovforslaget, som skal ses som et led i bestræbelserne på at øge Forsvarets evne til at mobilisere mandskab i tilfælde af krig og krise. Lovforslaget blev i marts vedtaget af forsvarsforligskredsen samt af Enhedslistens Finn Sørensen, der dog stemte for ved en fejl. Alternativet, SF og Enhedslistens øvrige medlemmer stemte imod forslaget.

Ændringen til personelloven trådte i kraft pr. 1. juli og gælder alle nuværende og kommende ansatte i Forsvaret. Nuværende personel (ansat før ikrafttrædelsen af bestemmelsen) kan dog ”efter anmodning blive fritaget på et hvilket som helst tidspunkt”, fremgår det af et opslag om den nye bestemmelse på Forsvarsministeriets Personalestyrelses hjemmeside. Personalestyrelsen understreger i samme forbindelse, at en sådan anmodning ikke vil have indflydelse på medarbejderens øvrige karriere indenfor Forsvaret.

Er man militært ansat vil man i løbet af august modtage et informationsbrev i sin e-boks, hvoraf det også vil fremgå, hvordan man søger om fritagelse for den nye bestemmelse.

Retsinformation.dk har endnu ikke opdateret personelloven, men du kan læse lovændringens eksakte ordlyd her.

Andre læste også

Værnepligtige fra Livgarden bistår med at redde uvurderlig kunst fra Børsen

Abonnement
90 værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde smed tirsdag formiddag, hvad de havde i hænderne, for at hjælpe til ved Børsen. Den knap 400 år gamle bygning stod fra morgenstunden omsluttet af flammer, og de værnepligtige hjælper blandt andet med at håndhæve afspærringer og med at redde kunstskatte. Lidt i klokken...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer