Vupti! Nu bruger Danmark ifølge Nato 1,35 pct. af bnp på forsvarsudgifter

På bare et år er Danmarks bidrag til den fælles Nato-alliance vokset betydeligt, fremgår det af Natos seneste opgørelse over medlemslandenes forsvarsbudgetter. Virkeligheden dækker alene over en ny regnemetode og et økonomisk løft på under en mia. kr. Det bekræfter Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør.

Overraskelserne udeblev kun delvist i den opgørelse over medlemslandenes udgifter til forsvar, som Nato tirsdag offentliggjorde forud for dagens forsvarsministermøde i Bruxelles. Her deltager fungerende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) – man fristes til at kalde ham ”vikaren fra hængekøjen” – i det, der uomtvisteligt bliver sin sidste opgave i rollen som forsvarsminister.

Har man læst rapporterne fra Nato de seneste år, studser man alligevel over, at Danmark på et år er gået fra at bruge 1,17 pct. af bnp til 1,35 pct. i år, som det fremgår af den nye rapport. Ifølge Nato bruger Danmark i 2019 sammenlagt 31 mia. kr. på forsvar mod 25 mia. kr. i 2017. De tal virker overraskende høje, men der er en forklaring.

Med indgåelsen af forsvarsforliget i januar 2018 voksede forsvarsbudgettet med 12,8 mia. kr. over den seksårige forligsperiode med tilførsel af 800 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019. Dengang lød estimatet fra Forsvarsministeriet, at det ville bringe Danmark op på at bruge 1,3 pct. af bnp på forsvar i 2023.

Forskel på 5-6 mia. kr. fra forsvarsbudgettet til Natos opgørelse

Men med tillægsaftalen i år blev der tilført yderligere 1,5 mia. kr. i 2023, og derudover gennemførte ministeriet en ændret indberetningsmetode, som bevirker, at Danmark årligt indberetter ca. 3 mia. kr. mere til Nato. Pengene dækker primært over pensioner og udgifter til civil uddannelse af militært personel, og dertil kommer en række mindre udgifter, som heller ikke fremgår af forsvarsbudgettet på finansloven. Det forklarer generalløjtnant Per Pugholm Olsen, som er koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet.

»Hvis man kigger på det nationale forsvarsbudget i forhold til det, som vi indberetter til Nato, er der en forskel i størrelsesordenen på 5-6 mia. kr. I år står der, at vi bruger 1,35 pct. af bnp på forsvar, og det er alene pga. den ændrede regnemetode. Hvis udgangspunktet er det indgåede forlig i januar 2018, er der ikke efterfølgende tilført flere penge til Forsvaret før i 2023. Så tallene dækker udelukkende en anden opgørelsesmetode,« siger Per Pugholm Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Generalløjtnant Per Pugholm Olsen er civilansat koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet og har ansvaret for driften af Forsvarsministeriets koncern. Arkivfoto: Ernstved

Ud over den ændrede regnemetode skal man tage højde for andre faktorer, når man ser på Natos opgørelse. Det skyldes, at Natos aktuelle tal bygger på budgetter og prognoser, mens historiske tal længere end to år tilbage kommer fra faktuelle regnskaber. Der er derfor en vis usikkerhed knyttet til tallene, fortæller Per Pugholm Olsen.

»Til og med år 2017 er tallene baseret på faktuelle regnskabstal. Men når man kigger fremad, er det vores budgettal, som ligger til grund for 2019. Tilsvarene har Nato lagt en prognose for, hvad man tror, at bnp bliver i 2019, og det er ikke eksakte tal. Nato bruger mig bekendt fremskrivningen fra OECD om bnp, mens vi bruger Finansministeriets fremskrivning,« forklarer han.

Danmark indtager fjerdeplads i forsvarsudgifter per indbygger

Selv om udgifterne til forsvarsbudgettet i Danmark ifølge Nato altså nu pludselig er steget gevaldigt, ligger Danmark stadig på en mindre imponerende 19. plads af alle 29 medlemslande og ganske langt fra målsætningen om at bruge 2 pct. af bnp på forsvarsbudgettet.

Læs også: Danmark rangerer som nummer 19 ud af 29 lande i udgifter til forsvar

Samme placering havde Danmark også sidste år, selv om tallene var noget lavere. Samtidig bruger Danmark endnu ikke 20 pct. af forsvarsbudgettet på materielinvesteringer, hvilket er en målsætning for Nato. Det betyder, at vi på to at Natos vigtigste måleparametre ikke lever op til målsætningen, og derfor ligger vi ”den sorte boks” i en matrix med både de to målsætninger.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Ifølge Natos seneste opgørelse over medlemslandenes bidrag til alliancen tilhører Danmark fortsat den gruppe lande, som hverken lever op til målsætningen om at bruge 2 pct. af bnp (GDP) på forsvar eller at bruge over 20 pct. af budgettet på materielinvesteringer. klik på grafikken, hvis du vil se den i fuld størrelse uden skygge … Kilde:Nato

Til gengæld kan den nye socialdemokratiske regering glæde sig over, at Danmark rykker en plads frem på listen over udgifter til forsvar per indbygger til en fjerdeplads i hele Nato. Ifølge opgørelsen betaler hver borger i Danmark 4.994 kr. til forsvar, og det beløb overgår kun borgerne i USA, Storbritannien og Norge.

Så når man ser på den samlede opgørelse over medlemslandenes udgifter til Nato, er spørgsmålet, om der er de store overraskelser?

»Nej, der er ikke noget overraskende i den,« siger Per Pugholm Olsen.

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen, der før sin udnævnelse til civilansat direktør i Forsvarsministeriet var Danmarks militære repræsentant i Nato. Foto: Ernstved