ANALYSE: Folketingsvalget 2019 varsler en ny politisk kurs, som imidlertid ikke gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken. Til gengæld kommer forholdet mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet til at finde et mere naturligt leje. Nogle politikere går igen, andre røg ud, nye er kommet til, og nogle opnåede ikke valg.

Danskerne har talt. Folketingsvalget 2019 varsler et skifte i landets politiske kurs, og den slår et markant sving mod venstre. Den borgerlige regering med VLAK er slut, og landets næste statsminister hedder med stor sandsynlighed Mette Frederiksen (S). Hvordan hun bygger sit parlamentariske flertal, må tiden vise, og udfordringerne står allerede i kø med de forskellige røde partiers krav for at støtte en socialdemokratisk mindretalsregering.

Men at den kommer, tvivler de færreste på. Rykket mod venstre skyldes først og fremmest socialdemokraternes omfavnelse af de blå partiers udlændingepolitik, som har trukket stemmer retur fra Dansk Folkeparti over den politiske midte. Valgets store temaer har været klima og velfærd, mens udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken har været stort set ikke eksisterende. Hvorfor, kan man med rette spørge, når man ser på de udenrigspolitiske udfordringer, som Danmark og verden står over for.

Det korte svar gav en række eksperter og politikere her i OLFI forud for valget. Forsvars- og sikkerhedspolitikken ligger fast i et bredt forlig, som blev indgået i januar 2018 og udbygget med tillægsaftalen fra januar i år om at tilføre yderligere 1,5 mia. kr. til de i forvejen ekstra 12,8 mia. kr. til Forsvaret i den indeværende forligsperiode. Der er med andre ord enighed fra højre til venstre om retningen, internationale alliancer og ikke mindst de økonomiske vilkår for Forsvaret.

Normalisering i forholdet mellem to ministeriet

Er der så slet ikke noget at udlede på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område oven på folketingsvalget? Jo da. Først og fremmest skal Forsvaret have en ny minister. Siden november 2016 har han heddet Claus Hjort Frederiksen, og med en fortid som finansminister har Venstres grand old man indtaget en mere fremtrædende og markant rolle, end man normalt kan forvente af en forsvarsminister – bl.a. som medlem af regeringens koordinationsudvalg.

Med en stækket og uprøvet Anders Samuelsen (LA) som udenrigsminister har Claus Hjort Frederiksen tilranet sig et større råderum, end en forsvarsminister under normale omstændigheder har kunnet tillade sig i forhold til den siddende udenrigsminister. Claus Hjort Frederiksen har været meget åbenmundet og direkte i sin kritik af såvel Rusland som USA, og hans udtalelser har på flere områder lydt mere som en udenrigsminister end en forsvarsminister.

Det forhold kommer efter folketingsvalget til at ændre sig til det mere normale. Mange regner med, at den tidligere forsvarsminister i form af Nicolai Wammen (S) indtager Udenrigsministeriet, når Mette Frederiksen på et tidspunkt får dannet en ny regering. Under alle omstændigheder bliver posten som udenrigsminister givet til en af de tunge politikere i den kommende regering uanset partifarve og regeringssammensætning.

DF siger farvel til markant ordfører

Samtidig ligger det i kortene, at den kommende forsvarsminister bliver en mere uprøvet en af slagsen, al den stund at der i den kommende valgperiode ikke skal forhandles store forlig på plads på Forsvarets område. Dermed vender magtbalancen mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet tilbage i vatter.

Læs også: Hvilke overvejelser gør en statsminister sig om den næste forsvarsminister?

Ser man på det endelige valgresultat og Folketingets nye sammensætning, kan man samtidig begynde at se konturerne af det kommende forsvarsudvalg. Markante medlemmer er røget ud, andre skifter formentlig område, og nye medlemmer er kommet ind. Når udvalgsposterne skal fordeles, har partierne deres egne interne regler. Men typisk bliver de fordelt efter ønske, hvor der bliver taget højde for både anciennitet og personlige stemmer.

Blandt de nu forhenværende medlemmer af Folketinget og forsvarsudvalget er SF’s tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen, der i en årrække repræsenterede folkesocialisterne på det udenrigs- og forsvarspolitiske område, men som ikke genopstillede ved valget. I Dansk Folkepartis nåede Jeppe Jakobsen at opbygge respekt om sin person som en markant forsvarsordfører, men ved valget opnåede han ikke genvalg. Det gjorde Marie Krarup til gengæld ligesom Søren Espersen, som godt kunne være DF’s nye forsvarsordfører efter Marie Krarup exit fra området efter sommerferien sidste år.

Minister bliver næppe ordfører på samme område

Hos Socialdemokraterne bliver ministerveteranen Henrik Dam Kristensen med stor sandsynlighed minister igen, og partiet skal derfor have en ny forsvarsordfører – og forsvarsminister i tilfælde af en ren socialdemokratisk mindretalsregering. Det hører til sjældenhederne, at en tidligere minister bliver ordfører på det område, som han lige har været minister for.

Det vil derfor være overraskende, hvis Claus Hjort Frederiksen skulle gå hen og blive forsvarsordfører i Venstre. Mere naturligt ville være Jakob Ellemann-Jensen, som fik 19.388 personlige stemmer, og som samtidig har en fortid i Den Kgl. Livgarde og en stor interesse i Forsvarets ve og vel. Marcus Knuth er med sin fortid som både diplomat og soldat i Afghanistan en anden oplagt kandidat, som fik 9.523 personlige stemmer.

Hos de konservative fik Rasmus Jarlov næstflest stemmer med 10.270. Han har tidligere været formand for Folketingets Forsvarsudvalg og nærer en stor interesse for området som reserveofficer i Flyvevåbnet. Med til historien hører også, at det på trods af Nye Borgerliges valg til Folketinget ikke lykkedes for OLFI-bloggeren og reserveofficeren Klaus Kroll at blive valgt ind.