spot_img

Auditørkorpset sigter stabschef i SOKOM for brud på tavshedspligt

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det kan komme til at koste stabschefen i Specialoperationskommandoen dyrt, at han udtalte sig til OLFI om en tidligere medarbejder. Auditørkorpset har afhørt kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst og sigtet ham for brud på sin tavshedspligt. Samtidig efterforsker auditørkorpset også sagens økonomiske aspekter.

Det begyndte som en historie om en unavngiven økonomiansvarlig i Specialoperationskommandoen (SOKOM), som havde rejst til og fra henholdsvis sit hjem i Rungsted og sit arbejde på Flyvestation Aalborg for 128.000 kr. alene i 2018, og som samtidig havde underskrevet og godkendt sine egne bilag. Siden kom det frem, at han var den direkte årsag til, at en civilansat kontorassistent så sig nødsaget til at lade sig afskedige efter 17 positive år i Forsvaret.

Kontorassistenten hedder Karin Reuss Iversen, og hun valgte i slutningen af april at stå frem i OLFI med sin historie. Ifølge Karin Reuss Iversen var hendes brøde, at hun to gange havde gjort kolleger opmærksomme på, at chefen ikke måtte underskrive sine egne bilag. Han hedder Bjørn Martin Röst, og ham ville OLFI gerne tale med. Han havde dog indledningsvis afslået alle forespørgsler om interview.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan en kommandørkaptajn fra SOKOM alene i 2018 rejste til og fra arbejde i Aalborg for 128.000 kr. og fik det hele betalt af Forsvaret.

Da OLFI endelig fik fat i hans nummer, tog han telefonen og svarede beredvilligt på spørgsmål, ligesom han efterfølgende godkendte sine citater. Til OLFI fortalte Bjørn Martin Röst, at Karin Iversen var »uduelig«, og at hun »gik i baglås« og »gav op«. Han forklarede videre, at han aftalte med HK, hvad der skulle stå i hendes aftrædelsesaftale, så »hun ikke blev fyret på grund af uduelighed«. Ifølge Bjørn Martin Röst var hans nu forhenværende medarbejder »fuldstændig uden selvtillid«. Det var »hende selv, der meldte sig syg«, og ifølge chefen var Karin Reuss Iversen kommet i en situation, »hvor man sidder og græder over for sin tillidsrepræsentant og selv ønsker at fratræde«.

Bliver efterforsket af auditørkorpset

Allerede inden offentliggørelsen af den første artikel besluttede Forsvarskommandoen at overdrage sagen til Forsvarsministeriets Auditørkorps med henblik på en afklaring af, om der kan være foregået noget strafbart. Den efterforskning pågår stadig og handler om de økonomiske aspekter, godkendelse af egne bilag og aftalegrundlaget for Forsvarets dækning af overraskende høje rejseudgifter til og fra arbejde. Men efter artiklen om Karin Reuss Iversen fik auditørkorpset endnu en sag at efterforske.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Karin Reuss Iversen, som måtte forlade SOKOM i unåde efter bare tre måneder og efter at have stillet spørgsmål ved chefens godkendelse af sine egne bilag …

»Jeg kan bekræfte, at vi har afhørt Bjørn Martin Röst og sigtet ham efter straffelovens §152 om brud på tavshedspligten som offentligt ansat,« siger auditør Claus Risbjerg fra Auditørkorpset i Viborg.

Ifølge den går strafferammen fra bøde til fængsel:

»Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder«. »Foreligger der særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel ind til 2 år,« fremgår det af loven.

I SOKOM kalder Bjørn Martin Röst hele sagen og dens videre udvikling for trist, og han lægger heller ikke skjul på, at den påvirker ham.

»Selvfølgelig er jeg træt af sagen. Jeg er også ked af det og skuffet, men det kan man ikke bruge til så meget. Auditørkorpset mener, at jeg har udtalt mig ærekrænkende. Hvis jeg har gjort det, kan jeg blive straffet for det. Jeg mener, at man skal se sagen i en større sammenhæng, og det er, at vi har forsøgt at give Karin de bedste forudsætninger for hendes afskedigelse,« siger Bjørn Martin Röst.

Tilfredshed med sigtelse af tidligere chef

Karin Reuss Iversen er i dag videre og arbejder i det private erhvervsliv. Hun lægger ikke skjul på, at hendes ansættelse i og afskedigelse fra SOKOM har påvirket hende voldsomt, og at det har taget mange måneder at komme sig over den behandling, som hun fik – ikke mindst af Bjørn Martin Röst.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst, som er under voldsom kritik for at have rejst for 128.000 kr. til og fra sit arbejde i Aalborg alene i 2018, have godkendt egne bilag, og som som nu bliver undersøgt af Forsvarsministeriets Auditørkorps …

På den baggrund glæder hun sig over, at auditørkorpset tager sagen alvorligt og har valgt at sigte hendes tidligere chef.

»Jeg er lettet. Jeg har hele tiden frygtet, at sagen bare ville løbe ud i sandet. At auditørkorpset sigter Bjørn Martin Röst viser, at det tager sagen alvorligt, og det glæder mig,« siger hun.

Auditørkorpset bekræfter over for OLFI, at de to sager om henholdsvis økonomi og brud på tavshedspligten bliver efterforsket samlet, men at der på nuværende tidspunkt ikke er rejst nogen sigtelse i den økonomiske del.

I august påpegede Karin Iversen første gang uregelmæssigheder i godkendelsen af personlige bilag hos den økonomiansvarlige i Specialoperationskommandoen (SOKOM). Kort efter blev hun afskediget på grund af “samarbejdsvanskeligheder”. Foto: Mick Anderson

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer