INTERVIEW: Kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst fra Specialoperationskommandoen (SOKOM) i Aalborg fortryder, at han i 2018 parkerede i Københavns Lufthavn for 43.430 kr. på Forsvarets regning. Mandag aften fangede OLFI ham på en tjenestetelefon til et interview om rejsevaner, indkøb, journalistik og en afklaring på, hvordan SOKOM kan læse OLFIs artikler uden at være abonnent.

Han er formentlig den mest omtalte person i Forsvaret i den forgangne uge. Kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst er stabschef i Specialoperationskommandoen (SOKOM) på Flyvestation Aalborg og for alvor kommet i søgelyset fra flere sider, efter OLFI i denne uge kunne fortælle en række opsigtsvækkende historier. De handlede om, hvordan han har fløjet og parkeret i forbindelse med transport til og fra sit arbejde i Aalborg for 128.000 kr. alene i 2018, hvordan hans udleverede betalingskort fra Forsvaret er brugt til indkøb af lædertasker til chefer i SOKOM for 2.200 kr. stykket, hvordan t-shirts og termokander er købt på hans kort og leveret på privatadresser – og ikke mindst Karin Reuss Iversens fortælling tirsdag om, hvordan hun føler sig fyret fra SOKOM efter at have stillet spørgsmål til Bjørn Martin Rösts godkendelse af sine egne parkeringsbilag fra Københavns Lufthavn.

Inden offentliggørelsen af historierne har såvel SOKOM som Bjørn Martin Röst gentagne gange afvist at stille op til interview. Mandag aften fandt OLFI dog frem til Bjørn Martin Rösts tjenestetelefonnummer og ringede til ham kl. 21.30. Han tog telefonen, og det førte til et interview på 50 minutter, hvor SOKOMs stabschef svarede beredvilligt på spørgsmål om Karin Reuss Iversen, sine rejsevaner, indkøb af diverse genstande til SOKOM og ikke mindst en udveksling af holdninger om OLFIs journalistik.

»Jeg kan stå på mål for alt, hvad jeg har foretaget mig, og det har jeg ikke noget imod at fortælle om. Men jeg kan ikke lide vinklingen med, at jeg ikke giver lov til noget som helst og så sidder i mit hus oppe i Rungsted. Du skriver, at Jægerkorpset og Frømandskorpset har måttet lide under min administration af SOKOMs rejsevirksomhed. Ja, jeg har afvist en kaffe på Molslinjen, fordi der ikke var hjemmel til at dække den, og det er rigtigt nok, at jeg nogle gange er medvirkende til, at de må vente to timer for at få et billigere fly. Men jeg har til gengæld ikke stoppet, at man bruger 2.500 kr. i døgnet i New York eller et andet sted. Du skal ikke have ondt af så mange,« siger Bjørn Martin Röst.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan en kommandørkaptajn fra SOKOM alene i 2018 rejste til og fra arbejde i Aalborg for 128.000 kr. og fik det hele betalt af Forsvaret.

Så er jeg nødt til at spørge dig. Jeg har forsøgt at få et interview med dig flere gange, men du har konsekvent afvist at stille op. Hvorfor?
»Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle ringe til dig. Men her på stedet er det ikke mig alene, der bestemmer. Vi har også nogle rådgivere, en kommunikationsafdeling og et ledelsessekretariat, som ikke mente, at det var en god idé. Det er den ramme, som jeg fik beskrevet. Hvis jeg lige har siddet i et møde og hørt forsvarschefen sige, at han har deltaget i et interview, som ikke var gengivet korrekt. Det er klart, at så bliver man skeptisk. Nu taler vi sammen, og det har jeg ingen problemer med. Vi taler fornuftigt, og du lytter. Hvis vi kan være ærlige over for hinanden, så når man langt,« siger Bjørn Martin Röst.

Vidste ikke, at han godkendte sine egne bilag

Med banen kridtet op kan vi gå i gang med det, som er den helt overordnede historie om Bjørn Martin Röst i denne uge. Gennem aktindsigter kunne OLFI lørdag afdække, at Bjørn Martin Rösts rejseudgifter til og fra henholdsvis sit hjem i Rungsted og sin arbejdsplads hos SOKOM i Aalborg alene i 2018 løb op i den nette sum af 127.992,50 kr., hvoraf de 43.430 kr. udgjorde parkering i Københavns Lufthavn. Det foregik til trods for, at Bjørn Martin Röst bor 1,8 km fra Rungsted Kyst Station, hvorfra der hver morgen fra kl. 04.54 går direkte tog til Københavns Lufthavn med 20 minutters drift – dog med betydelige forsinkelser, som Bjørn Martin Röst forklarer.

Hvad værre var, at det samtidig fremgik, at Bjørn Martin Röst selv havde godkendt egne bilag. Efter OLFIs første aktindsigt i december bad Forsvarskommandoen Forsvarsministeriets Interne Revision om at udarbejde en revisionsrapport om brugen af betalingskort i SOKOM, og på baggrund af den har Forsvarskommandoen nu bedt Auditørkorpset om at undersøge, om der er grundlag for at indlede en regulær efterforskning.

Hvad er årsagen til, at du har godkendt dine egne bilag?
»Jeg har ikke bedt om, at jeg skal godkende mine egne bilag. Jeg ser måske 100 bilag om ugen, som jeg godkender. Der er nogle, der ikke har tænkt over, at mine egne bilag er sendt videre til mig. Selvfølgelig skulle jeg have været opmærksom på det. Men blandt 100 andre bilag … «

Du må have studset over, at du sad med dine egne bilag?
»Jeg sidder med seks-syv brobizzer, som er brugt på færgen og på broen og i lufthavnen. Det har jeg ikke tænkt over, og det er der ikke noget at gøre ved. Der er ikke noget at diskutere, for det var forkert. Men vi har også skrevet i et svar til dig, at ledelsen her i SOKOM var indforstået med min parkering i lufthavnen. Da vi blev opmærksomme på, hvad det egentlig kostede, så stoppede vi. Jeg er sådan set ligeglad med, om jeg skal tage toget, for så kan jeg sidde og læse avisen i stedet. For mig er det et spørgsmål om, hvor tit Kystbanen kører.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Karin Reuss Iversen, som måtte forlade SOKOM i unåde efter bare tre måneder og efter at have stillet spørgsmål ved chefens godkendelse af sine egne bilag …

Så du kører ikke længere i bil til lufthavnen?
»Nej, det er jeg holdt op med. Jeg kører i tog, og det har jeg gjort siden december. Ikke, fordi der ikke var hjemmel til det. Men fordi det var dyrt. To gange siden december har jeg taget en taxa, fordi toget var aflyst,« siger Bjørn Martin Röst.

Har du slet ikke selv tænkt over, at 43.430 kr. i parkering alene i 2018 var mange penge?
»Du kan godt sige, at det er dyrt. Men altså – man kan have en holdning til alt. Vi har overvejet det her nøje. Jeg indrømmer, at parkering i lufthavnen var unødvendigt, fordi toget kører, og jeg kan tage en taxa, når det ikke gør. I dag ville jeg heller ikke have gjort det med almindelig sund fornuft. Jeg har ikke noget problem med at sidde i Kystbanen kl. halv seks om morgenen. Det går nok, og på trods af min høje alder, har jeg da overlevet ind til nu,« siger Bjørn Martin Röst, som i dag er 60 år.

Kendte ikke noget til indkøb af lædertasker i ægte bøffellæder

Af artiklen lørdag fremgik det endvidere, at Bjørn Martin Röst selv bestilte sine Travel Pass med SAS, som kostede næsten det dobbelte af en togbillet med DSB mellem Aalborg og Rungsted Kyst Station. Men det er helt efter bogen, forklarer Bjørn Martin Röst.

»Jeg kender rejsereglerne særdeles indgående. Det kan du næsten regne ud efter 40 år i Forsvaret. Hvis man rejser på ”frirejse”, får man godtgjort billetten op til en pris svarende til en togbillet. Jeg er på tjenesterejse, for jeg er blevet forflyttet og er ikke længere på midlertidig tjeneste i Aalborg. Man har valgt at sige, at Forsvaret gerne vil betale for, at jeg kan flyve, så jeg kan være på arbejde mandag morgen kl. 08.00. Det kan godt være, at min rejse koster mere, end hvis jeg havde taget toget. Til gengæld arbejder jeg 60-70 timer om ugen, som jeg ikke får ekstra betaling for.«

Af OLFIs aktindsigt i udgifterne på Bjørn Martin Rösts af Forsvaret udleverede betalingskort fremgik det videre, at der var foretaget en del opsigtsvækkende køb. Bl.a. købte SOKOM med Bjørn Martin Rösts udleverede Eurocard i 2018 seks sorte computertasker af mærket Lucleon Montreal i ægte bøffellæder for 12.594 kr. Det skete ifølge SOKOM med følgende begrundelse:

»Taskerne er indkøbt til Specialoperationskommandoens ledelse med henblik på at kunne rejse med neutrale tasker i lande, hvor sikkerhedssituationen nødvendiggør, at man ikke fremstår med militære kendetegn, og der rejses i civilt tøj.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Det var computertasker som denne Lucleon Montreal i ægte sort bøffellæder, som SOKOM købte seks af i november 2017 til en samlet pris på 12.594 kr.

Hvad er årsagen til, at I køber de lædertasker?
»Det er ikke mig, der har købt de lædertasker.«

Var det den daværende chef for SOKOM – generalmajor Jørgen Høll?
»Ja, og en af hans medarbejdere. Jeg var ikke blevet spurgt forinden og har først godkendt det, da det var sket. Der er måske en anden holdning til tingene nu. Pointen er, at vi ikke går rundt med tasker i udlandet, hvor der står ”Forsvaret” eller ”Danish Defence” på, for så bliver man måske slået ihjel.«

Men Forsvaret har jo masser af computertasker uden logo?
»Jaa, når vi ikke kommenterer dine artikler, er det jo, fordi de er relevante.«

Ved du, hvem som fik dem udleveret?
»Det gjorde nogle af cheferne. Jeg var ikke bekendt med, at vi havde købt dem. Jeg er stabschef, så jeg er den tredjehøjest rangerende, og jeg har aldrig haft en af de tasker. Jeg har en af Forsvarets almindelige computertasker udleveret. Der ligger fire af de indkøbte lædertasker ude på lageret. De er stadig til rådighed.«

Hvor er de to sidste?
»Det ved jeg ikke.«

Er computertaskerne brugt i Danmark også?
»Jeg tror, at de er blevet brugt som almindelige arbejdstasker.«

Har Jørgen Høll afleveret sin tilbage?
»Det går jeg da ud fra. Men jeg kan sige, at den nuværende chef – generalmajor Peter Boysen – har ikke en taske udleveret. Og de der termokander fra Alfi, som er leveret på chefsekretærens private adresse, står her, og de er registreret.«

Men det er da bemærkelsesværdigt, at man køber Alfi termokander og får dem leveret på en privatadresse?
»Det forstår jeg godt, og man kan i hvert fald sige, at mistanken er vakt. Jeg forstår godt mistanken og din skepsis.«

Har brugt Bjørn Martins Rösts personlige kort i strid med reglerne

Men hvordan kan det være, at nogen i SOKOM kan købe lædertasker til cheferne med stabschefen Bjørn Martin Rösts personligt udleverede kreditkort, uden at han selv er vidende om det? Årsagen er, at SOKOM har brugt det i strid med gældende regler, og det indrømmer Bjørn Martin Röst blankt. Det fandt han dog først ud af, da Forsvarsministeriets Interne Revision efter OLFIs interesse for sagen afleverede sin revisionsrapport til SOKOM.

Er vi ikke enige om, at et betalingskort udleveret af Forsvaret er personligt og skal bruges i forbindelse med udgifter til rejser?
»Der er to typer kreditkort – et til udgifter i forbindelse med rejser og et til indkøb. Mit kreditkort er til indkøb. Udgifter til rejser lægger jeg selv ud for, og jeg får ikke noget forskud.«

Men kortet er stadig personligt?
»Ja, og det er det, som Forsvarsministeriets Interne Revision påpeger. Det må ikke bruges af andre, det har du fuldstændig ret i. Mit indkøbskort bruger jeg aldrig selv, for så kan jeg ikke attestere købene. Så jeg har ikke foretaget et eneste køb på mit eget indkøbskort. Det er udstedt til mig, og det er korrekt, at jeg må ikke låne det ud. Der er etableret en proces, hvor købet bliver godkendt forud for brug af kortet og hvor låneren skriver under på lånet. Det stod ikke i de papirer, som jeg skrev under på ved udleveringen. Men det står i nogle bagvedliggende bestemmelser.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Af flere bilag fra kommandørkaptajn Bjørn Martin Rösts udleverede firmakort af typen Eurocard fremgår det, at medarbejdere ved SOKOM har købt varer til levering på deres egne privatadresser.

Mange af købene i SOKOM er foretaget med dit kort?
»Ja. Det ligger i min skuffe på mit kontor, og så låner de andre det, når de skal bruge det. Hvis der er en repræsentationsmiddag, eller vi skal købe nogle termokander.«

Hvorfor bruger I det sådan, når det er dit personlige kort?
»I stedet for, at alle har et indkøbskort, er vi kun to, der har et.«

Er det ikke lige præcis det, der er imod reglerne – at du låner dit kort ud til andre?
»Jo, det kan du sige. Men jeg hæfter personligt for brugen af det kort. Det vil sige, at hvis nogen hæver 5.000 kr. til sig selv, er det mig, der hæfter for det. Når chefsekretæren bestiller termokander og i øvrigt får dem leveret hjemme på sin privatadresse, så er der en begrundelse.«

Er vi enige om, at hvis man fulgte reglerne, så skulle termokanderne være købt på en anden måde?
»Ja.«

»Vi synes godt om OLFI, og det har vi altid syntes«

Når man taler med Bjørn Martin Röst fremgår det tydeligt, at han har læst artiklerne om sig selv i OLFI. Han lægger heller ikke skjul på, at OLFI bliver læst flittigt i Specialoperationskommandoen.

Må jeg spørge dig, hvor du har læst artiklen om dig selv?
»Den har jeg læst på OLFI. Eller jeg har fået den fra en anden, så jeg kunne læse den, for jeg abonnerer ikke på OLFI.«

Er det en privat abonnent, som du har fået den fra?
»Ja.«

Jeg går ud fra, at Peter Boysen og ledelsen også har læst den?
»Ja, ja. Ja, ja. Der er jo også nogle, der abonnerer på det.«

Må jeg spørge dig om en ting: Synes du ikke, at det var rimeligt, at SOKOM betalte abonnement, når I alle sidder og læser artiklerne?
»Jamen gør vi ikke det? Er der ikke nogen, der har abonnement?«

Nej, ikke hvad jeg ved af og i hvert fald ikke som virksomhed.
»Nåårh, men det skal vi nok købe. Det er der ikke noget problem i. Vi læser det jo. Vi synes godt om OLFI, når indholdet vurderes objektivt og korrekt.«