Karin Reuss Iversen nåede kun at være ansat som regnskabsbehandler ved Specialoperationskommandoen (SOKOM) i tre måneder. Da hun stillede kritiske spørgsmål til chefens godkendelse af egne bilag, begyndte mareridtet. Hun fratrådte sin stilling stemplet som et »problem« værende »uduelig« med »samarbejdsvanskeligheder« og har siden fået afslag på alle ansøgninger i Forsvaret. Nu finder hun sig ikke i mere og står derfor frem i OLFI med sin historie.

Karin Reuss Iversen er både chokeret og rystet. Efter 17 års problemfrit og lykkeligt arbejdsliv i Forsvaret udviklede sensommeren 2018 sig til et mareridt, der endte med hendes opsigelse fra Specialoperationskommandoen (SOKOM) i Aalborg efter bare tre måneders ansættelse, en personalesag i Forsvarsministeriets Personalestyrelse indeholdende usandheder om hendes korte ansættelse, efterfølgende afslag på alle hendes ansøgninger til stillinger i Forsvaret, annullering af en lovet udsendelse som administrativ medarbejder til Frontex, en øjensynlig blacklisting i Forsvaret, en personlig nedtur med sorte tanker og mere end et halvt år som arbejdsløs med hyppige besøg hos en psykolog.

Onsdag begynder Karin Reuss Iversen i en ny stilling i det private erhvervsliv, men det var ikke hendes eget valg, at det skulle komme dertil.

»Jeg har aldrig haft det så dårligt som over den sag. Jeg er et retskaffent menneske, som altid har løst mine opgaver til punkt og prikke, og jeg plejer at få ros for min indsats. At blive sparket ud af Forsvaret som uduelig og inkompetent har gjort ondt. I tre måneder var jeg psykisk helt nede i kulkælderen. Jeg lå søvnløs og kunne ikke koncentrere mig. Men jeg er heldigvis ved at komme videre i mit liv,« siger hun.

Hvordan kunne det gå så galt?

Dette er historien om en civilansat administrativ medarbejder, som altid har elsket Forsvaret og sine kolleger, har arbejdet pligtopfyldende og loyalt, og som har fået fine papirer og gode skudsmål. Men som også mødte Forsvarets værste side. Det skete efter ansættelsen i Specialoperationskommandoen i sommeren 2018, hvor forholdet til Forsvaret ændrede sig fra kærlighed til frygt, når hun skulle på arbejde.

Blev ansat i et job helt uden for sit erfaringsområde

Karin Reuss Iversen er uddannet kontorassistent i offentlig forvaltning og har siden taget en akademiuddannelse inden for det samme område. I foråret 2018 arbejdede hun som uddannelsesplanlægger ved Center for Taktik på Flådestation Frederikshavn 15 km nord for hjemmet i Sæby, og hun var samtidig gået i gang med en diplomuddannelse i offentlig forvaltning. Som 46-årig tænkte hun, at hvis hun skulle prøve noget nyt, var det nu.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan en kommandørkaptajn fra SOKOM alene i 2018 rejste til og fra arbejde i Aalborg for 128.000 kr. og fik det hele betalt af Forsvaret.

Derfor søgte Karin Reuss Iversen et job i Specialoperationskommandoen på Flyvestation Aalborg 50 km mod syd, hvor jobbeskrivelsen lød på håndtering af rejser og arrangementsstyring. Hun blev kaldt til samtale og kort efter ringet op og tilbudt … et helt andet job som regnskabsbehandler med økonomi og controlling som sit ansvarsområde.

»Det lå helt uden for mit erfaringsområde. Men kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst skulle være min chef, og han var god til at sælge stillingen. Det lød som en kæmpe chance. Der var dog ikke nogen jobbeskrivelse, så jeg betingede mig inden jeg sagde mit job op, at stillingen var permanent og forblev i Aalborg. Jeg spurgte videre, hvordan de kunne se mig i den stilling, når jeg aldrig havde beskæftiget mig med økonomi og controlling på det niveau? Han svarede, at det var en formsag, fordi jeg var en af de HK’ere, som havde videreuddannet mig løbende og udviklet mig. Jeg manglede bare nogle få kurser, og så ville min profil matche stillingen,« fortæller Karin Reuss Iversen, og den udlægning bekræfter kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst selv.

»Vi ansatte Karin, fordi hun havde dygtiggjort sig. HK-medarbejderne i SOKOM havde ikke lige så meget uddannelse som hende,« fortæller Bjørn Martin Röst. 

Havde en rigtig dårlig fornemmelse i maven

Den 1. juli begyndte Karin Reuss Iversen i sin nye stilling i SOKOM, som imidlertid gav problemer andre steder i systemet. Karin Reuss Iversen skulle have været udsendt som administrativ medarbejder til EU’s grænsepoliti-mission Frontex i Middelhavet i løbet af efteråret 2018, hvilket hun havde glædet sig til efter at have været udsendt et år tidligere. Hun blev bedt om at udskyde sin udsendelse pga. jobskiftet og fik samtidig at vide, at hun i stedet kunne komme med Frontex i løbet af 2019, når hun var kommet ind i sagerne i SOKOM.

Karin Reuss Iversen nåede kun at være på arbejde en uge, inden den aftalte sommerferie på tre uger lagde en naturlig dæmper på indlæringskurven. Således var hun først tilbage i begyndelsen af august, og her ramte virkeligheden hurtigt. Økonomiområdet viste sig at være en noget større udfordring, end Karin Reuss Iversen var stillet i udsigt, oplæringen var nærmest ikke eksisterende, ligesom der ikke var nogen kurser.

Hun havde dog selv læst op på reglerne omhandlende fakturering og regnskabsførelse, så da hun to uger inde i august blev præsenteret for et opsigtsvækkende bilag fra Københavns Lufthavn, var hun ikke i tvivl. Bilaget var en parkering på 1.280 kr., som Bjørn Röst selv havde foretaget, og beløbet var trukket på hans udleverede firmakort fra Forsvaret.

»Et af mine hovedområder var at være ansvarlig fakturabehandler på hele SOKOMs område. Jeg vidste så meget, at man ikke må godkende fakturaer, som omhandler en selv. Jeg havde godt nok fået strenge ordrer om, at alle fakturaer skulle til godkendelse hos Bjørn Röst, som var ansvarlig godkender – og ikke stedfortræder, som SOKOM nu påstår. Jeg printede bilaget og gik til en kollega for at spørge, om det kunne være rigtigt, at det skulle ind til Bjørn Röst. Ja, det kunne godt være rigtigt. Men han må jo ikke godkende sine egne bilag, sagde jeg. Det skulle jeg ikke stille spørgsmålstegn ved, fik jeg bare at vide.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Bjørn Martin Röst er kommandørkaptajn og stabschef i Specialoperationskommandoen. Her ses han i forbindelse med en audiens hos dronningen i marts 2003. Arkivfoto: Bjarne Lüthcke / Ritzau Scanpix

Karin Reuss Iversen undrede sig, men tænkte, at hun nok var lidt naiv, og at der måtte være en lovlig ordning, som hun ikke kendte til. Alligevel lod hun fakturaen fra lufthavnen ligge længe på sit bord, inden hun til sidst sendte den til godkendelse hos Bjørn Röst. Der gik dog ikke mere end en uge til halvanden, før der dukkede et nyt tilsvarende bilag op.

»Jeg printede det endnu en gang og gik hen til min kollega og sagde, at nu var den samme faktura her igen, og at det jo ikke kunne være rigtigt, at Bjørn Röst skulle godkende den? Svaret var direkte: ”Forstod du det ikke første gang? Du skal sende den ind til Bjørn, uden at du stiller flere spørgsmål”. Og det gjorde jeg så. Men jeg havde en rigtig dårlig fornemmelse i maven efter den måde, som jeg blev fejet af banen på. Jeg spurgte end da, om jeg selv skulle gå ind til Bjørn. Men det fik jeg et klart nej til. Det skulle jeg lade være med,« fortæller Karin Reuss Iversen.

Måtte tage sig sammen og udvise noget samarbejdsvilje

Derefter blev stemningen mellem Karin Reuss Iversen, kollegerne og Bjørn Röst kun dårligere. Kort efter fik Karin Reuss Iversen ansvaret for at controlle øvelsen Night Hawk, som er en stor tilbagevendende militærøvelse med deltagelse af både konventionelle og specialstyrker fra mange lande med et budget på over 12 mio. kr.

»Da havde jeg endnu ikke været på nogen kurser eller fået noget som helst regulær oplæring. Jeg følte mig meget usikker og havde det dårligt med at få pålagt så stort et ansvar for noget, som jeg endnu ikke havde kompetencerne til.«

Få dage senere spurgte en kollega under et morgenøde, hvad Karin Reuss Iversen ville sige til, at hendes stilling blev flyttet til Karup, hvor der var bedre muligheder for oplæring. Kollegaen havde talt med Bjørn Röst om, at det ville være en god idé, som ville give noget synergi og faglighed i jobbet.

Læs også: SOKOM købte computertasker i ægte læder til chefer for 2.200 kr. stykket 

»Jeg fik at vide, at jeg godt kunne blive i Aalborg i en periode, men jeg ved godt, hvad det betyder – at jeg hurtigt ville få arbejdsplads i Karup. Men jeg var ikke interesseret i at skulle køre til Karup over 150 km fra mit hjem, og under min jobsamtale fik jeg lovning på, at min stilling var en permanent stilling i Aalborg.«

Derfra gik det stærkt. Karin Reuss Iversen blev den 10. og 12. september kaldt til møde med først kollegaen og siden til møde med Bjørn Röst og kollegaen, som skulle have hjulpet Karin. Her fik Karin at vide, at SOKOM var skuffet over hendes arbejdsindsats, at hun var dårlig til at tage notater, havde en negativ indstilling til arbejdet – og i øvrigt blev ansat foran 25 ansøgere til jobbet.

»Jeg fik at vide, at jeg måtte vise dem, at jeg kunne det, som de forventede af mig. Jeg måtte tage mig sammen og udvise noget mere samarbejdsvilje,« fortæller Karin Reuss Iversen.

Karin Reuss Iversens beskrivelse af de uger i SOKOM flugter fint med Bjørn Martin Rösts egen udlægning.

»Det fungerede ikke, og Karin gav op. Jeg har aldrig oplevet det før. Hun gik i baglås ved tanken om økonomi,« siger han.

Faldt ned i en tilstand af chok og fortvivlelse

I SOKOM mødte Karin Reuss Iversen på sit arbejde med en oplevelse af at gøre alt forkert, uanset hvad hun gjorde. Hun kontaktede derfor HK og fortalte den faglige konsulent, hvordan hun oplevede, at hendes manglende oplæring blev brugt imod hende. HK-konsulenten anbefalede Karin Reuss Iversen at sygemelde sig, hvilket hun gjorde den 19. september efter ca. ni ugers tilstedeværelse i jobbet. Det blev samtidig afslutningen på Karin Reuss Iversens ansættelse i SOKOM. Efter at have talt med Bjørn Martin Röst var beskeden fra HK-konsulenten, at Karin skulle holde sig helt væk fra sin arbejdsplads. Konsulenten forhandlede en fratrædelse på plads med Bjørn Martin Röst, som Karin Reuss Iversen kraftigt blev opfordret til at skrive under på. Det gjorde hun den 9. oktober.

»Jeg faldt ned i en tilstand af chok og fortvivlelse og fattede ikke, hvad der var sket. Jeg sov ikke i flere dage og gik mere eller mindre ind i mig selv,« fortæller Karin Iversen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Efter sin opsigelse i SOKOM brugte Karin Reuss Iversen mange timer på denne bænk i Sæby, hvor hun kiggede tomt ud over havet og tænkte over, hvad hun egentlig havde oplevet i den kommando, som administrerer Danmarks hårdeste og skarpeste elitesoldater. Foto: Mick Anderson

En stærk familie med mand og to børn var en uvurderlig støtte i de første dage. Siden kontaktede Karin Iversen en psykolog og begyndte at gå lange ture i skoven og ved stranden i Sæby, hvor hun også brugte timer på at sidde på en bænk og kigge ud over vandet. På sin diplomuddannelse havde hun studeret lovgivningen, og langsomt vendte fighteren tilbage sammen med spørgsmålet ”hvorfor”?

»Jeg læste funktionærloven og konstaterede, at man behøver ikke at lægge låg på sagen, selv om man ifølge aftalen ikke må udtale sig om indholdet af selve aftalen. Bilagsfusk og omgåelse af reglerne er ikke underlagt tavshedspligt. Tvært imod er det min pligt at råbe op. Da jeg i december havde fået aktindsigt i min egen sag, var jeg slet ikke i tvivl.  Den var hård at læse, og jeg blev rasende, for der kunne jeg læse direkte løgne om mig selv. Da besluttede jeg mig for at ringe til dig,« siger Karin Iversen om kontakten til denne signatur.

Aftalte aftrædelse, så »hun ikke blev fyret på grund af uduelighed«

I Karin Iversens sagsakter kunne hun bl.a. læse, at en major i SOKOM den 24. september havde skrevet til Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), at »SOKOM ønsker at opsige pgl. i prøvetidsperioden, som udløber på søndag, d. 30 SEP«. Karin Iversen havde pga. sin anciennitet imidlertid ingen prøveperiode, og derfor gik den ikke. Hun kunne også læse, at Bjørn Martin Röst beskrev hende som et »problem«, og at det var hans opfattelse, at Karin burde »fratræde i gensidig forståelse«.

Videre påstod Bjørn Martin Röst, at Karin Iversen havde gennemført kurser i sagsstyringssystemet DeMars, hvilket ifølge Karin Iversen er i direkte modstrid med sandheden.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den 24. september 2018 skrev en major til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at SOKOM gerne ville opsige Karin Iversen i den prøveperiode, som hun slet ikke havde.

»Jeg var ikke på et eneste kursus i den korte periode, jeg var ansat i SOKOM. Hvis jeg var jurist i FPS og læste min sag, ville jeg også tænke, at der måtte være noget galt. Den sagsfremstilling kom til at ramme mig hårdt,« siger hun.

Spørgsmålet om de fejlagtige oplysninger fik OLFI mandag aften lejlighed til at spørge kommandørkaptajn Bjørn Martin Röst om, da OLFI ringede ham op på sin tjenestetelefon.

Det var jo dig, der ansatte Karin. Du skriver i sagen til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at hun fik en række kurser i DeMars, hvilket hun ikke gjorde. Hvorfor skrev du det?

»Jeg skriver kun det, der er i overensstemmelse med sandheden. Jeg kan ikke huske, hvad vi har givet hende af kurser, for hun fratrådte for et halvt år siden. Men jeg aftalte med HK, hvad der skulle stå i aftrædelsesaftalen, så hun ikke blev fyret på grund af uduelighed. Det er en ulykkelig situation. Sådan en person, der ligger ned, skal man ikke skubbe yderligere til. Hende skulle man gerne få til at fungere i samfundet et eller andet sted,« siger Bjørn Martin Röst.

Fik fremragende anbefaling og ros af øverste chef for Frontex

Efter afskeden med SOKOM søgte Karin Iversen flere stillinger i Forsvaret, som hun alle fik afslag på. Hun blev sågar kontaktet af en medarbejder fra Forsvarskommandoens operationsstab, som gerne ville have hende udsendt til Frontex med kort varsel, hvilket hun meget gerne ville. Men det satte FPS en stopper for på grund af hendes sag med SOKOM. Egentlig var det pudsigt, for før sin ansættelse i SOKOM høstede Karin Iversen kun roser for sit arbejde.

»TAC kan samtidig give Karin den allerbedste anbefaling. Hun er en meget pligtopfyldende og samarbejdsvillig medarbejder, der samtidig, som jeg vurderer det, besidder alle de kompetencer, der skal til for at bestride jobbet,« skrev kommandørkaptajn Stig Meyer som chef for Center for Taktik forud for Karin Iversens udsendelse med Frontex til Grækenland i 2017.

Artiklen fortsætter under billedet …

Et år inden sin opsigelse fra SOKOM fik Karin Iversen den bedste anbefaling fra sin daværende arbejdsplads på Flådestation frederikshavn.

Under sin udsendelse viste Karin Iversen samtidig, at hun var gjort af et helt særligt stof. Da en 17-årig dreng fra Syrien i flygtningelejren på Chios en weekend vred sig i smerter over en ring, han havde fået sat på sin finger, skred Karin Iversen ind. De lokale politifolk ønskede ikke at gøre noget, men da en samarit forklarede Karin, at drengen ville miste fingeren inden næste dag, hvis ikke der blev taget hånd om situation med det samme, trådte hun i karakter. Hun fik fat i en tolk og tog drengen med på sygehuset, hvor personalet reddede fingeren. Efterfølgende skrev chefen for Frontex missionen (Frontex Chief Officer), spanieren Pedro Martinez, direkte til Karin:

»Jeg vil gerne takke dig for din handling og anerkende dig for din opførsel. Små gerninger er nogle gange meget vigtige, og din støtte til drengen i dag var en storslået handling. Tak for din reaktion og vær vis om, at jeg kommer til at kommunikere dette faktum og din ekstraordinære handlekraft til Poseidon Team. Flot arbejde, tillykke Karin.«

Efterfølgende skrev den danske Mission Manager – en kaptajn i Operationsstaben i Danmark:

»Det er sgu fornem ros at få. Jeg skal sørge for at informere om det herhjemme også.« 

Føler sig brændemærket for resten af livet

Et år senere var ros og hæder afløst af personlig nedtur og knapt så rosende omtale.

»Når Karin hørte om økonomi, var hun fuldstændig uden selvtillid. Jeg sagde til hende, at jeg godt kunne vente et halvt år. Men det krævede, at hun selv ville medvirke til det. Så var det hende selv, der meldte sig syg, og så kom der et oplæg fra HK om, at hun skulle fratræde. Det er ulykkeligt, når man kommer i en situation, hvor man sidder og græder over for sin tillidsrepræsentant og selv ønsker at fratræde. Vi havde gerne ladet hende fortsætte. Men når hun melder sig langtidssyg og ikke mener at kunne fortsætte, så er vi nødt til at finde en ordning med HK. I stedet for at fyre hende på grund af uduelighed, fik hun en fratrædelse på seks måneder. Jeg synes, at det er en trist sag, som vi har prøvet at håndtere så godt, som vi overhovedet kunne. Det var et tilbud, og hun er fratrådt efter gensidig overenskomst,« siger Bjørn Martin Röst og nævner, at begge parter har lovet ikke at udtale sig om fratrædelsessagen.

Artiklen fortsætter under billedet …

I august påpegede Karin Iversen første gang uregelmæssigheder i godkendelsen af personlige bilag hos den økonomiansvarlige i Specialoperationskommandoen (SOKOM). Kort efter fyrede han hende på grund af “samarbejdsvanskeligheder”. Foto: Mick Anderson

På trods af ”gensidigheden” føler Karin Reuss Iversen sig i dag fyret fra SOKOM med prædikatet uduelig og inkompetent. Hendes fine karriere i Forsvaret er for den ærekære kontorassistent endt i nedværdigende personalesag, som har stemplet hende i systemet for resten af livet. Det er dette brændemærke, som Karin Reuss Iversen ikke vil acceptere, og hun ønsker derfor at få sit navn renset i fuld offentlighed.

»Jeg vil ikke finde mig i, at SOKOM på den måde kan kaste en medarbejder af i svinget, som blev lokket i en stilling uden at have de nødvendige kompetencer og uden at få den lovede støtte og de krævede kurser. Jeg er slet ikke i tvivl om, hvorfor jeg blev en personalesag i FPS. Jeg stillede spørgsmål ved nogle forhold, som jeg ifølge SOKOM bare skulle holde min kæft med. Men det vil jeg ikke. Jeg forsøgte at gøre opmærksom på ulovlighederne internt i SOKOM, og der kunne jeg ikke komme igennem. Nu har vi heldigvis fået et uafhængigt medie, som tager Forsvaret seriøst, og derfor tøvede jeg ikke med at stå frem med min historie i OLFI.«

På baggrund af Karin Reuss Iversens henvendelse søgte OLFI i december aktindsigt i kontoudtog omhandlende udlæg på Bjørn Martin Rösts af Forsvaret udleverede betalingskort. Henvendelsen fik Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR) til at undersøge sagen, og FIRs revisionsrapport fik i sidste uge Forsvarskommandoen til at overdrage sagen til Forsvarsministeriets Auditørkorps.