Hæren har en bemandingsprocent på over 90, og afgangen er mindre end tidligere år. Samtidig er det ikke muligt at tilbyde optagelse til alle egnede elever på uddannelserne til konstabel, sergent og løjtnant. Dermed er der ingen krise, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.
Søndag bringer Berlingske en stor opsat artikel, som udpensler Hærens problemer med mangel på personel i forhold til det pålagte antal opgaver. I artiklen fortæller brigadegeneral Henrik Lyhne uden omsvøb og klynk, at Hæren ganske enkelt ikke kan klare flere opgaver, fordi mandskabet er nedslidt og ikke tilstrækkeligt. Der er ikke tid til at øve og træne de grundlæggende militære færdigheder, fordi Hæren konstant skal løse opgaver i Irak, Estland, ved grænsen og i København. Det går ud over skydetræning og øvelser og rutinering i samarbejde på højere niveauer.
Læs også: General siger fra: “De kommende år kan vi simpelthen ikke løfte opgaven”
Få timer efter offentliggørelsen i Berlingske gik forsvarschef Bjørn Bisserup i forsvarsposition. I en længere artikel offentliggjort på forsvaret.dk kl. 10.00 forklarer han sammen med generalmajor Kenneth Pedersen, som er chef for Hærkommandoen, at alt er under kontrol.
Af artiklen fremgår det, Forsvaret vokser både i størrelse med nyt materiel og nye og flere enheder i takt med, at tiltag fra det nye forsvarsforlig implementeres. Det betyder først og fremmest, skriver Forsvarskommandoen, at der bliver flere soldater til at løse opgaverne, og at de får nyt og bedre materiel at løse opgaverne med, ikke mindst i Hæren.
Ifølge Forsvaret har Hæren i øjeblikket en bemandingsprocent på over 90. Afgangstallene fra Hæren har de seneste fire år ligget stabilt omkring 600, hvilket er væsentligt lavere end tidligere år. Søgning til Hærens Reaktionsstyrke (konstabelelev), Den Almene Sergentuddannelse og Løjtnantsuddannelsen er ifølge Forsvaret så stor, at det ikke er muligt at tilbyde alle egnede ansøgere en uddannelsesplads. Derudover har flere end 350 bachelorer og kandidater søgt om at komme i betragtning til uddannelsen på Hærens Officersskole mod knapt 275 ansøgere sidste år.
“Fortsat fokus på fastholdelse og rekruttering er afgørende, hvis vi skal fastholde en positiv udvikling. Særligt når Forsvaret skal vokse. Men når vi har en situation, hvor det ikke er muligt tilbyde alle egnede ansøgere en uddannelsesplads, vil jeg ikke gå så vidt som til at kalde det en personelkrise,” siger forsvarschefen.
Du kan Forsvarskommandoens svar på kritikken fra Henrik Lyhne her.
Nu siger antallet af afviste ansøgere jo ikke noget om bemandingssituationen.
For når skoler og andre uddannelsessteder kører med et lavt optag, vil antallet af afviste blive større, når søgningen øges.
Hvis optaget ikke er forhøjet i takt med at man ansætter flere mennesker, vil dette problem jo opstå.
Desværre viser Forsvarschefens og Chefen for Hærkommandoens udtalelser nok mere, at man forsøger at tækkes de politiske chefer.
For det ville da være besynderligt hvis en Brigadechefs opfattelse af dagligdagen og hans personels situation, skulle afvige fra den reelle virkelighed, i en grad der får ham til at hejse et bekymringsflag.
Man skal jo heller ikke glemme, at det jo ikke er direkte karrierer fremmende at komme med en udtalelse som den Brigadegeneralen gør! Og netop derfor hælder man til tanken, at der er noget galt. For der er jo ingen ved deres fulde fem, som sætter karrieren over styr uden grund…