Dansk jægersoldat omkommet under faldskærmsøvelse i USA

0
En dansk soldat er omkommet under en faldskærmsøvelse i USA. Soldaterne på billedet har dog intet med den aktuelle ulykke at gøre. Foto: Forsvarsgalleriet

En dansk jægersoldat er omkommet ved en faldskærmsulykke, oplyser Forsvaret tirsdag eftermiddag. Ulykken er sket i forbindelse med et træningsspring i USA, og de nærmere omstændigheder er nu ved at blive undersøgt.

En soldat ved Jægerkorpset er i går omkommet ved en faldskærmsulykke i USA, skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

“Det er med stor sorg, at jeg i nat modtog melding om, at en af vores soldater er omkommet i forbindelse med et faldskærmsspring. Mine tanker går til de efterladte, og vi vil nu rykke sammen og støtte de pårørende i denne svære tid,” udtaler chef for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter Boysen.

Det er endnu uvist, præcis hvad der er gået galt. De nærmere omstændigheder bliver nu genstand for en undersøgelse, skriver Forsvaret, der understreger, at man ikke har mere at tilføje på nuværende tidspunkt.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer