spot_img

Forsvarsministeren har besøgt de danske soldater i Afghanistan

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Afghanistan har stadig brug for Nato og det danske bidrag, som yder rådgivning og træning. Det mener regeringen, og i sidste uge besøgte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen de danske soldater i den afghanske hovedstad, Kabul.

Sikkerheden i store dele af Afghanistan er stadig udfordret, og fremtiden for det afghanske folk fortsat uvis. Det er analysen i regeringen, som finder det afgørende, at Nato fortsat understøtter den afghanske regering i dets bestræbelser på at sikre en positiv udvikling i landet.

Torsdag besøgte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), og her understregede ministeren over for de danske soldater i Kabul vigtigheden af, at Danmark fortsat støtter de afghanske sikkerhedsstyrker med træning og rådgivning.

”Sikkerhedssituationen i dele af Afghanistan er skrøbelig, og usikkerheden er stor omkring, hvad en mulig fredsproces vil medføre. Alligevel har det været opløftende for mig at opleve den forskel, som Nato og de danske soldater har gjort og stadigvæk gør. Det danske bidrag er en grundlæggende forudsætning for den afghanske regerings bestræbelser på at opbygge et bæredygtigt samfund,” siger Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

Det nuværende danske bidrag til Nato’s mission i Afghanistan er aktuelt på ca. 155 soldater, som bl.a. yder træning, støtte og rådgivning af de afghanske sikkerhedsstyrker i og omkring den afghanske hovedstad Kabul.

Udover at møde de danske soldater i Afghanistan havde forsvarsministeren under besøget lejlighed til at mødes med bl.a. Nato’s militære chef i landet, den amerikanske general Miller, og Nato’s øverste civile repræsentant, ambassadør Zimmermann. På disse møder blev Claus Hjort Frederiksen opdateret på den aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige situation i landet og havde lejlighed til at drøfte de igangværende fredsforhandlinger

”Der er ikke noget alternativ til en fortsat militær tilstedeværelse. Risikoen er, at Afghanistan vender tilbage som terrorrede, totalt kaos og stigende flygtningestrømme,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer