spot_img

Her de nye områder, som fremover tæller med i forsvarsbudgettet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsministeriet har på opfordring af Natos generalsekretær brugt de seneste måneder på at gennemgå udgifterne til Forsvaret. En mere ensartet opgørelse blandt Nato-landene øger med et fingerknips Danmarks forsvarsbudget med 3 mia. kr.

Nato-landene har haft en alt for forskellig måde at opgøre udgifterne til det nationale forsvar, og det har i de seneste måneder skabt en ophedet debat på grund af det øgede fokus på målsætningen om at nå 2 pct. af bnp. Målsætningen blev skrevet ind i sluterklæringen fra Nato-topmødet i Wales 2014, men er blevet tolket forskelligt i medlemslandene.

Nogle lande med USA i spidsen læser dokumentet som, at landene skal nå 2 pct. i 2024, men andre heriblandt Danmark mener, at der var tale om en hensigterklæring om at vende udviklingen mod øgede forsvarsbudgetter. Mens nogle lande har talt sundhedsudgifter og udgifter til pensioner med i forsvarsbudgettet, har dette aldrig været tilfældet i Danmark. Men det bliver der rådet bod på nu, når Nato-landene får en mere ensartet måde at opgøre udgifterne på.

Læs også: Forligskredsen finder flere penge og øger forsvarsbudgettet med 1,5 mia. kr. 

Natos generelle definition af forsvarsudgifter omfatter ifølge Forsvarsministeriet udgifter, der er afholdt for at opfylde landets egne væbnede styrkers behov, allierede styrkers behov eller alliancens behov. Om udgiften er afholdt inden for eller uden for det nationale forsvarsbudget, er ikke afgørende.

Norske Jens Stoltenberg har som Natos generalsekretær opfordret alle allierede til at undersøge, om alle forsvarsrelevante udgifter bliver indberettet til Nato. Danmark har fulgt Natos generalsekretærs opfordring og har ifølge Forsvarsministeriet været i dialog med andre allierede med henblik på at sikre, at den danske indberetning af forsvarsudgifter fremover bedre afspejler forsvarsrelevante udgifter.

Her er de nye udgifter på forsvarsbudgettet

Danmark vil fremover indberette yderligere forsvarsudgifter for i størrelsesordenen 3 mia. kr. og vil fortsætte arbejdet med at sikre, at alle forsvarsrelevante udgifter er inkluderet i den danske indberetning til Nato. De nye områder på forsvarsbudgettet dækker følgende:

1) Forsvarets indtægter fra salg af udfaset materiel, ejendomme og donationer muliggør et tilsvarende merforbrug, som alternativt ville have krævet en merbevilling til Forsvaret. Disse forsvarsindtægter fratrækkes derfor ikke forsvarsudgifterne fremover i indberetningen til Nato. Det forventes at øge forsvarsudgifterne med i størrelsesordenen 200 mio. kr. i 2023.

2) Sundhedsydelser i det almindelige sundhedssystem til nuværende ansatte i Forsvaret er en forudsætning for et velfungerende forsvar. Udgifter hertil indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 200 mio. kr. i 2023.

3) Kompetencegivende, civile uddannelser for militære nyansatte. Den civile, forudgående grunduddannelse for officerer og den forudgående, civile, kompetencegivende uddannelse for faglært stampersonel i det almindelige uddannelsessystem er forudsætningsskabende for militær ansættelse i Forsvaret. Udgifter hertil indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 50 mio. kr. i 2023.

4) Folkepension til tidligere personel i Forsvaret. Det fremgår direkte af NATO’s definition af forsvarsudgifter, at udgifter til alderspension (”retirement pensions”) til nuværende og tidligere medarbejdere er omfattet. Hidtil har den danske indberetning af forsvarsudgifter til Nato indeholdt udgifter til pensionsbidrag til nuværende ansatte og tjenestemandspensioner til tidligere ansatte tjenestemænd i Forsvaret. Fremover vil også udgifter til folkepension for tidligere personel i Forsvaret indgå i indberetningen af forsvarsudgifter til Nato i forhold til den periode, personellet har været tilknyttet Forsvaret. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. i 2023.

5) Danmarks finansieringsandel af EU’s forsvarsrelaterede initiativer. I EU Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 er der afsat midler til fremme af militær mobilitet samt til etableringen af Den Europæiske Forsvarsfond, som har til formål at styrke den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet. Danmarks finansieringsbidrag til de to EU initiativer indgår derfor fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til NATO. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 300 mio. kr. i 2023.

6) Danmarks pålignede bidrag til FN’s fredsbevarende operationer. Danmarks pålignede bidrag til FN’s fredsbevarende missioner medvirker til at sikre global fred og stabilitet og udgør dermed et vigtigt bidrag til Danmarks sikkerhed. Danmark og allierede deltager i visse af FN’s operationer og opnår dermed sikkerhed mv. som følge af øvrige FN styrkers tilstedeværelse. Dele af Danmarks pålignede bidrag til FN’s fredsbevarende operationer indgår der- for fremover i indberetningen af forsvarsudgifter til NATO. Udgifterne forventes at udgøre i størrelsesordenen 150 mio. kr. i 2023.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer