spot_img

CS-formand harcelerer over vederlag til nyudnævnt oberstløjtnant

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Det er ifølge fagforeningen CS ude af proportioner, at en oberstløjtnant få måneder efter sin udnævnelse kunne få udbetalt et engangsvederlag på 70.000 kr. I HOD ser formanden mere afdæmpet på vederlaget, som dog ligger markant over gennemsnittet for oberstløjtnanter.

Det har vakt en del opsigt og debat, at en oberstløjtnant få måneder efter sin udnævnelse kunne få udbetalt et pensionsgivende engangsvederlag på 70.000 kr. Det skete i december 2015, da AE som finansdirektør i Værnsfælles Forsvarskommando i Karup belønnede sin nyansatte chef for planlægnings- og analysesektionen i Økonomidivisionen, som OLFI kunne fortælle torsdag. Han blev ansat som major i juni 2015 og udnævnt til oberstløjtnant i sin nye stilling kort efter.

Senere avancerede han til vicechef i Økonomidivisionen under AE og fik i såvel december 2016 som i december 2017 begge år udbetalt 60.000 kr. i ikke-pensionsgivende engangsvederlag. I løbet af sin tjenestetid i Økonomidivisionen indledte han et hemmeligt kærlighedsforhold til AE, og i februar 2018 forlod oberstløjtnanten Økonomidivisionen for – efter kortvarigt at have forrettet tjeneste i Hærstaben – at tiltræde som bataljonschef ved et kamptropregiment i Hæren den 7. december.

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om finansdirektør AE, som tildelte sin kæreste et engangsvederlag på 60.000 kr. uden at orientere foresatte myndighed om sin inhabilitet …

I november fødte AE parrets fælles barn, og mens finansdirektøren er på barsel, efterforsker Auditørkorpset i øjeblikket sagen. Det sker for at afklare, hvornår parret indledte deres kærlighedsforhold og dermed muligvis brød forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Beløbets størrelse vækker harme blandt CS’ medlemmer

Jesper K. Hansen er formand i CS, som er den største fagforeningen i Forsvaret, der organiserer såvel sergenter i alle tre værn som konstabler i Søværnet og Flyvevåbnet. Han vil ikke blande sig i den enkelte medarbejders kvalifikationer, men forholder sig alene til størrelsen af de engangsvederlag, som den pågældende officer har fået udbetalt.

”Alene beløbets størrelse vækker harme både hos mig og hos vores medlemmer. Vi ser gang på gang, at der bliver givet de her høje tillæg i ledelsen, mens vores medlemmer skal slås for hvert evigt eneste tillæg. Det virker ude af proportioner, når en af mine tillidsrepræsentanter for eksempel skal kæmpe en lang og sej kamp for at forhandle et engangsvederlag på 10.000 kr. til et medlem, som har tilbragt flere måneder i Baltikum, deltaget i øvelser, udført sit arbejde i garnisonen og samtidigt forsøgt at uddanne sig, med argumentation om, at ‘der ingen penge er’,” siger Jesper K. Hansen.

Niels Tønning er formand for officersforeningen og meget kritisk over for forsvarsministeren ønske om at indskrænke de ansatte i Forsvarets ytringsfrihed. Foto: HOD

I Hovedorganisationen for Officerer i Danmark (HOD) ser formand Niels Tønning lidt mildere på sagen. Han understreger, at han ikke kender til begrundelsen for udbetaling af de pågældende vederlag, og det er ifølge ham nødvendigt for at kunne sige noget kvalificeret om beløbenes størrelse.

”Selv om vederlagene begge ligger lidt over gennemsnittet, skal man tage i betragtning, at vederlag i chefgruppen ikke kun gives for en særlig indsats. De skal også kompensere for alt overarbejde. Der vil formentlig også være en del merarbejde i medarbejderens opstart i afdelingen end i andet år,” siger han.

Af statens lønoverblik på Forsvarsministeriets område kan man se, at gennemsnittet for engangsvederlag blandt oberstløjtnanter ligger på 50.569 kr. I Hæren har oplysningen om den pågældendes vederlag derfor vakt opsigt, fortæller et medlem af Hærens chefgruppe til OLFI.

”Vreden er enorm. Mange andre oberstløjtnanter har været udnævnt i en del år, før de får et engangsvederlag i den størrelsesorden,” siger han.

Foreslår oprettelsen af lønudvalg til at fastsætte løn og tillæg

For Jesper K. Hansen viser sagen, at der åbenbart er rigeligt med penge, når det kommer til lønninger i ledelsen. Han efterlyser derfor en bedre dialog om anvendelsen af midlerne.

”Der er vist penge nok, men de bliver tilsyneladende brugt meget ensidigt. Vi bliver derfor nødt til at have en dialog om, hvordan pengene anvendes bedst muligt i relation til kerneopgaven. Det omtalte eksempel er blot endnu et bevis for nødvendigheden i at oprette lønudvalg, hvor der er en chefkompetence til at forhandle løn og tillæg. Lønudvalg er netop stedet, hvor ledelse og medarbejdere kan aftale kriterier og procedure for, hvordan tillæg og engangsvederlag skal gives. Det her er for meget,” siger han til OLFI.

En del af debatten har af naturlige årsager kredset om det forhold, at finansdirektøren og vicechefen øjensynligt var kærester, da AE tildelte oberstløjtnanten det seneste engangsvederlag i december 2017. På den måde minder sagen om en tilsvarende sag i Forsvarsministeriets Departement. Her sad departementschef Thomas Ahrenkiel i november 2016 med i et møde, hvor hans kæreste i form af Forsvarsministeriets kommunikationschef fik tildelt et engangsvederlag på 75.000 kr. Den sag medførte kritik fra Kammeradvokaten, som konkluderede, at departementschefen var inhabil og derfor ikke skulle have deltaget i mødet.

I HOD opfordrer Niels Tønning til, at man tænker sig om på alle niveauer.

”Generelt vil jeg pointere, at man skal lade være med at bringe sig i en situation, hvor der kan rejses tvivl om ens integritet. Det gælder for alle, men det bliver kun vigtigere jo højere oppe i hierarkiet, man befinder sig. Og det er sådan set ikke så svært, for man kan bare trække sig, når situationerne opstår. Det burde man selv kunne finde ud af,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken AE eller den omtalte oberstløjtnant.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
18. januar 2019 19:45

Jeg tror der er noget galt med den lønstatistik der linkes til. Det kan ikke være rigtigt at det gennemsnitlige engangsvederlag for en marinekonstabel er 30.249 kroner, og at en marineoverkonstabel får 52.006 kroner. Premierløjtnanter får med garanti heller ikke 35.310 i snit. Det er bare eksempler – den er gal mange steder.

Mh
Anders

ottochristensen
Læser
ottochristensen
19. januar 2019 21:05

Hej Anders
Jeg synes det er udtryk for stor ansvarlighed, at CS tager afstand fra forsvarsledelsens uanstændige forvaltning af statens midler. Jeg håber sagerne bliver nøje undersøgt, og eventuelle forseelser bliver sanktioneret.
Om den lønstatistik der henvises til er korrekt eller ej, er sagen om finansdirektøren og den hemmelige kærestes 60.000 kroners engangsvederlag, fuldstændigt uvedkommende.

Anders Puck Nielsen
Læser
Anders Puck Nielsen
19. januar 2019 22:47

Det var egentlig mest tænkt som en information til Peter Ernstved Rasmussen om at der er noget galt med statistikken. Måske er tallet for oberstløjtnanter også forkert.

Mh
Anders