Regeringen og forsvarsministeren har de seneste år talt meget om truslen fra Rusland ved bl.a. at fremhæve en aggressiv russisk optræden i luftrummet over Østersøen. Trods øget russisk aktivitet i 2018 fortæller tallene en anden historie. Militæranalytiker kalder russerne aktive, men ikke aggressive.

Lige siden sin tiltræden som forsvarsminister i november 2016 har Claus Hjort Frederiksen (V) hyppigt talt om den voksende trussel fra Rusland. Han har talt om en »aggressiv russisk adfærd« som argument for at opruste og øge forsvarsbudgettet med 12,8 mia. kr. over seks år. Men mens befolkningen kan have fået den opfattelse, at truslen fra Rusland vokser dramatisk med »simulerede angreb« mod danske krigsskibe og en stigning i antallet af gange, hvor afvisningsberedskabet må på vingerne – så fortæller tørre tal en anden historie.

Således viser et svar fra Forsvarsministeriet til Folketinget, at russiske fly kun to gange siden 2013 har krænket dansk luftrum. Første gang den 10. juni 2013 tre dage før Folkemødets start det pågældende år og anden gang den 15. juni 2014 på Folkemødets sidste dag det pågældende år. Derudover har der været en nedgang i antallet af gange, hvor afvisningsberedskabet i form af to danske F-16 har været på vingerne for at afvise russiske fly – dog med en markant stigende tendens i 2018.

Artiklen fortsætter under grafikken …

I 2014 toppede antallet af afvisninger med 59, hvoraf de 51 var identificerede russiske fly og de syv af dem var »formodet« russiske. I 2015 faldt antallet af afvisninger til 40, og i 2016 var antallet nede på 21, hvoraf to af dem var civile. I 2017 voksede antallet til 37 med en markant stigning i 2018, da afvisningsberedskabet måtte på vingerne 27 gange – alene i årets første små seks måneder.

Russernes aktivitet i Østersøen afhænger af indsatsen i Syrien

Men udsvingene har sine naturlige forklaring fortæller major og militæranalytiker Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet.

»Det lader til, at aktiviteten i Østersøen afhænger af, hvor engagerede Rusland har været i Syrien. Da russerne var meget aktive i Syrien, fløj de ikke nær så meget i Østersøen. Nu er de hjemme igen, og man kan se, at tallet for første halvår af 2018 svarer stort set til det samlede antal året før. En ting er, at vi tænker på Rusland som en stormagt. Men vi skal huske på, at Rusland har et forsvarsbudget på størrelse med Tysklands, og de både udvikler og tester en del nyt materiel. Russerne har ikke uanede midler, og missionen i Syrien har været dyr. Det er således nærliggende at tro, at de på grund af missionen i Syrien ikke har haft så mange ressourcer at bruge i Østersøen,« siger Karsten Marrup.

Artiklen fortsætter under videoen …

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har dog ikke ændret sin opfattelse af Rusland, som han stadig kalder aggressiv. Han mener således ikke, at to registrerede russiske krænkelser af dansk luftrum på seks år siger noget om den samlede trussel fra Rusland.

»Nu er krænkelse af luftrummet én problemstilling. Noget andet, hvad vi oplever i Østersøen med tætte overflyvninger og simulerede angreb på danske skibe, og russiske fly som vi må afvise i forbindelse med Baltic Air Policing i Baltikum. Det er ikke det fulde billede, at russerne lige krænker dansk luftrum. Det er ikke raketvidenskab at se, hvad truslen fra Rusland er. Vi har set en oprustning og frem for alt, at Rusland er villig til at bruge militær magt til at opnå politiske resultater. Det har vi set i Georgien, det har vi set i Ukraine, og vi ser det i Syrien. Det er det, der skræmmer,« siger han til OLFI.

Russernes adfærd skræmmer ikke militæranalytiker

Russernes opførsel i Østersøen skræmmer dog ikke Karsten Marrup, som ser den aktuelle russiske adfærd som noget, der ligner normal dog med en øget aktivitet. Derfor skal man heller ikke overdramatisere de to krænkelser af dansk luftrum siden 2013, mener han.

»Russerne har al mulig ret til at flyve i Østersøen, ligesom vi har. Når de lufter deres fly, er det for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Der er ikke noget, der tyder på, at de med intention krænker dansk luftrum. De flyver ud og viser deres tilstedeværelse, og så flyver de hjem igen. Vi flyver ud og siger hej til dem og gør opmærksom på os selv, og så flyver vi hjem igen. Der er ikke nogen, der har interesse i at krænke luftrummet. De to gange, hvor de kortvarigt har krænket dansk luftrum, tror jeg, at de ganske enkelt er kommet til at dreje for sent,« siger han.

Artiklen fortsætter under videoen …

Ser du en øget russisk aggressivitet, eller er deres modus udtryk for et helt normalt mønster?

»Jeg vil være meget påpasselig med at kalde det aggressivitet. Det kan godt være, at de er mere aktive. Men derfra til at være aggressiv er to helt forskellige ting. Jeg mener ikke, at der er noget aggressivt i at flyve rundt over Østersøen. Russerne har en strategisk interesse i at fremstå godt klædt på rent militært. En af måderne er dels ved at deltage i en konflikt i Syrien og dels ved at vise sit isenkram andre steder. Det gør de bl.a. ved at flyve i Østersøen. Når de gør det, ved russerne, at vi holder øje med dem,« siger Karsten Marrup.

Læs også: Hjorts undskyldning siger noget om regeringens overdrevne brug af spin

For forsvarsminister Claus hjort Frederiksen er det vigtigt at se russernes adfærd i luftrummet over Østersøen i et større perspektiv med russernes adfærd andre steder.

»På trods af, at Nato er meget stærkere end Rusland, har Putin vist, at han er villig til at bruge militær magt. Det er for mig det helt afgørende i de her sager. Det er også årsagen til, at bekymringen i de baltiske lande er stor. Man ser det også på cyber, hvordan russerne udnytter hacking – ikke for som i gamle dage at spionere. Russerne har løftet det op på et højere niveau, hvor formålet ikke er at finde ud af noget, men at forvolde skade. Derfor ser vi de evige angreb på kritiske samfundsmæssige infrastruktur, hvor man prøver at hacke gennem cyber,« siger Claus Hjort Frederiksen.