spot_img

Radikale sætter sikkerhedspolitikken på den politiske dagsorden

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Med få måneder til næste folketingsvalg valgte De Radikale i denne weekend at lægge hovedfokus på sikkerhedspolitikken, da partiet holdt nytårsstævne. Partiet vil allerede til efteråret have en folkeafstemning om det danske EU-forsvarsforbehold og foreslår politisamarbejdet fra retsforbeholdet taget med i samme afstemning.

Historisk set har De Radikale trukket i den pacifistiske retning. Men verden ændrer sig, og ved partiets nytårsstævne på Nyborg Strand i weekenden lancerede partiformand Morten Østergaard et forslag, som på trods af sin begrænsede nyhedsværdi alligevel formåede at vække en del opsigt. Mens dagen langsomt gryede over Storebælt, kørte historien i flere medier om, at partiet ønsker en folkeafstemning om Danmarks EU-forsvarsforbehold allerede til efteråret.

Og ikke nok med det. De Radikale kalder det en sikkerhedsafstemning, fordi partiet vil tage politisamarbejdet fra retsforbeholdet med i afstemningen, så Danmark med et ja atter kan deltage fuldt ud i Europol og gå med i det europæiske forsvarssamarbejde. At fjerne retsforbeholdet stemte danskerne ellers nej til i december 2015.

»Det er min opfattelse, at danskerne egentlig gerne ville deltage i politisamarbejdet, og at modstanden mere rettede sig mod tilvalgsordningen. Nu har vi et afstemningstema, hvor vi mener, at det giver mening at tale om sikkerhed i bredeste forstand fra grænseoverskridende kriminalitet til det stadig mere aktive forsvarssamarbejde,« siger Morten Østergaard.

Sporene fra tidligere EU-afstemninger skræmmer

Han nævner en stadig mere usikker verden, hvor udviklingen i USA med Donald Trump som præsident er blevet væsentligt mere uforudsigelig på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

»Vi kan være et enkelt tweet væk fra en udenrigspolitisk kovending. Fra den ene dag til den anden beslutter han sig for uden varsel at trække USA ud af Syrien. Der har vi behov for, at EU spiller en stærkere rolle. Der bliver forsvarsforbeholdet en hæmsko for at kunne være med til at præge det arbejde.«

Hvornår skal den folkeafstemning komme?

»Den skal komme i år. Det oplagte er at tage den til efteråret, når vi har overstået folketingsvalget og europaparlamentsvalget. Men det er lige nu, at retningen for det europæiske forsvarssamarbejde sættes, og jeg mener, at det er i Danmarks interesse at alliere os tættere med vores nærmeste naboer,« siger Morten Østergaard.

Intet tyder dog på, at De Radikale kommer igennem med deres forslag. Såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokratiet har sagt, at de ikke ønsker nogen folkeafstemninger om EU i den kommende valgperiode, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tror heller ikke på den. Han var lørdag en af hovedtalerne på det De Radikales nytårsstævne, og han mener, at sporene fra tidligere EU-afstemninger skræmmer.

»Jeg vil meget gerne af med EU-forsvarsforbeholdet, for det tjener ikke Danmarks interesse. Det forhindrer tvært imod, at vi kan deltage i noget fornuftigt arbejde rundt om i verden. Men vi har lige har set, hvad der er sket i England med Brexit. Man skal tænke sig rigtig godt om. Jeg har deltaget i alle folkeafstemninger siden 1972. I en del af de tilfælde har valgkampene slet ikke handlet om det, der var grundlaget for udskrivningen af valgene. Jeg må sige, at sporene skræmmer,« siger han.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
T. Halken
Læser
T. Halken
7. januar 2019 14:14

CHF var selv med til at underminere vælgernes tillidt ved at lave grin med os, med tilvalgsordningen. Det var noget sludder. Enten spørger man vælgerne ja/nej eller også spørger man ikke. Det andet er at gør grin med vælgerne.
Men vi har brug for at droppe de to forbehold og hellere nu end senere.