ANALYSE: James Mattis afgang som forsvarsminister i USA og Donald Trumps efterfølgende tweets bør vække alvorlig bekymring for regeringen. Hvis nogen før var i tvivl, må den i dag være forduftet. Danmark kan ikke længere tage USA’s sikkerhedsparaply for givet, før vi igen bruger i nærheden af 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet.

Det har vakt både bekymring og ængstelse hos regeringer i Europa, at USA’s forsvarsminister James Mattis for en uge siden valgte at sige sin stilling op. Det skete i et opsigtsvækkende brev til præsident Donald Trump, som kort forinden havde annonceret, at han agter at trække de 2.000 amerikanske tropper ud af Syrien og samtidig trække halvdelen af USA’s 14.000 soldater hjem fra Afghanistan. Beslutningen blev annonceret stik imod James Mattis’ anbefalinger, og uden at den amerikanske forsvarschef var taget med på råd.

I sit opsigelsesbrev lægger James Mattis ikke skjul på, at han er dybt uenig med præsidenten. James Mattis har siden Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus stået som garanten for USA’s forpligtelser i forhold til Nato, og han blev af mange betragtet som det sidste bolværk for en nogenlunde stabil amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i en kaotisk administration under ledelse af en både utilregnelig og impulsstyret præsident. Ikke mindst har Mattis forsvaret fastholdelsens af stærke alliancer gennem bl.a. Nato, hvilket han også understreger i sit opsigelsesbrev den 20. december:

»Jeg har altid troet på, at vores styrke som nation hænger uløseligt sammen med styrken af vores enestående og omfattende netværk af alliancer og partnerskaber. Mens USA vil forblive den uundværlige leder af den frie verden, kan vi ikke beskytte vores interesser eller effektivt leve op til den rolle uden at vedligeholde stærke alliancer og udvise respekt for vores allierede. Lige som du har jeg fra begyndelsen sagt, at USA’s væbnede styrker ikke skal fungere som hele verdens politimand. I stedet må vi bruge alle redskaber til at levere det fælles forsvar inklusiv et effektivt lederskab af vores alliancer. Natos 29 demokratier demonstrerede denne styrke i deres forpligtelse til at kæmpe side om side med os efter angrebet mod USA den 11. september. Koalitionen på 74 lande til bekæmpelse af IS er endnu et bevis,« skriver James Mattis.

James Mattis ville behandle allierede med respekt

Han udtrykker også bekymring over den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje, som alene i det seneste år har budt på slingrekurs i forhold til Rusland, Kina og Nordkorea:

»Jeg mener, at vi må være beslutsomme og utvetydige i vores tilgang til de lande, hvis strategiske interesser i stigende grad kolliderer med vores. Det er tydeligt, at eksempelvis Kina og Rusland ønsker at skabe en verden i overensstemmelse med deres autoritære modeller – at opnå vetoret over andre landes økonomi samt diplomatiske sikkerhedsmæssige beslutninger – for herigennem at fremme deres egne interesser på bekostning af deres naboer, Amerika og vores allierede. Det er derfor, at vi må bruge alle USA’s magtredskaber i det fælles forsvar. Mine synspunkter om at behandle allierede med respekt og samtidig optræde klarsynet over for ondsindede aktører og strategiske konkurrenter er stærke og formet gennem mere end fire årtiers engagement i disse emner,« skriver James Mattis.

Opsigelsen fra James Mattis har været under opsejling længe, idet forsvarsministerens syn på USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik tydeligvis længe har været i opposition til præsidenten. James Mattis har argumenteret for, at det er nødvendigt at bibeholde et væsentligt amerikansk engagement i Afghanistan mange år fremad, og det samme har han sagt om Syrien. Nu risikerer en hurtig tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien at styrke Islamisk Stat (IS), og samtidig efterlader det kurderne i nord med ryggen mod muren. Men ifølge Trump har han besejret IS, og det er derfor tid at slutte det amerikanske engagement i det krigshærgede land.

Så sent som i oktober sagde republikaneren Donald Trump i et interview med 60 Minutes, at James Mattis var »som en slags demokrat, hvis du vil høre min ærlige mening«. Det blev af mange opfattet som dødskysset til forsvarsministeren, hvis selvvalgte opsigelse derfor ikke kom som nogen overraskelse. Som den hæderlige og pensionerede fire-stjernede general, James Mattis er, sagde han op til udgangen af februar for at skabe god tid til at finde afløseren og samtidig sikre en smidig overdragelse af embedet til sin efterfølger. Det ville samtidig give James Mattis mulighed for at tage afsked med sine forsvarsminister-kolleger i Nato på forsvarsministermødet i februar.

Blev rasende over forsvarsministerens opsigelsesbrev

Det mest overraskende i brevet var egentlig, at Mattis må have troet, at præsidenten ville acceptere at lade sin afgående forsvarsminister bestemme slutdatoen for sit virke. Det ville han – naturligvis, fristes man til at sige – ikke. Efter at have takket og rost Mattis på Twitter, gik der bare tre dage, før Mattis reelt set blev fyret. Ifølge New York Times roste Donald Trump sin afgående forsvarsminister, inden han havde læst det ærlige og opsigtsvækkende opsigelsesbrev fra James Mattis, som hurtigt blev delt flittigt på nettet.

Ifølge kilder i Det Hvide Hus, som New York Times har talt med, skulle præsidenten være blevet rasende over Mattis’ brev og samtidig dybt irriteret over alle de lovprisende ord i medierne til den afgående forsvarsminister. Selv på Fox News flød det med beklagelser over James Mattis afgang, og det blev hurtigt for meget for Trump. Allerede lillejuleaften skred han derfor til handling og fyrede den forsvarsminister, som allerede havde sagt op, da præsidenten på Twitter annoncerede, at viceforsvarschef Patrick Shanahan overtager embedet fra Mattis som fungerende forsvarsminister per 1. januar. Siden fulgte flere tweets fra Trump:

Artiklen fortsætter under disse tweets …

To those few Senators who think I don’t like or appreciate being allied with other countries, they are wrong, I DO. What I don’t like, however, is when many of these same countries take advantage of their friendship with the United States, both in Military Protection and Trade…

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) December 24, 2018

….We are substantially subsidizing the Militaries of many VERY rich countries all over the world, while at the same time these countries take total advantage of the U.S., and our TAXPAYERS, on Trade. General Mattis did not see this as a problem. I DO, and it is being fixed!

— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) December 24, 2018

»Til de få senatorer, som tror, at jeg ikke værdsætter at være allieret med andre lande – de tager fejl, DET GØR JEG. Men det, som jeg ikke kan lide, er, når mange af disse udnytter fordelene af deres venskab med USA både i militær beskyttelse og handel … Vi understøtter substantielt mange rige landes forsvar over hele verden, mens disse lande på samme tid drager maksimal fordel af USA og vores SKATTEYDERE på handel. General Mattis så ikke dette som et problem. DET GØR JEG, og det bliver fixet!«

Regeringen håber på en ny og mere moderat præsident

Hvis nogen før var i tvivl, må den i dag være forduftet. Donald Trumps sikkerhedspolitik bygger ikke videre på årtiers alliancer og samarbejder, men udelukkende på hans egen mavefornemmelse. Hvad USA har forpligtet sig til for årtier siden, kan Trump ophæve med en underskrift på et stykke papir, og han gør det, hvis han finder det rigtigt. Mattis forsikringer om, at USA står last og brast med sine allierede i Nato gælder ikke længere. Dem, der tror det, må betragtes som naive.

Danmark kan derfor – på lige fod med en række øvrige europæiske Natolande – ikke længere tage sikkerhedsgarantien fra USA for givet, før vi som lovet igen bruger i nærheden af 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet. Det har siden afslutningen af Anden Verdenskrig været Danmarks mantra at bruge så lidt som overhovedet muligt på forsvar med det argument, at vi var medlemmer af Nato og dermed underlagt den amerikanske sikkerhedsparaply. Den garanti eksisterer først igen, når Trump har fået sagen »fixet«.

Udsigten til det rækker langt ud over Trumps maksimale embedsperiode som præsident, men det vil være naivt at tro, at hans efterfølger skulle have en anden holdning – uanset om vedkommende måtte være demokrat eller republikaner. Den danske regering kan derfor kun håbe på en ny præsident – hurtigst muligt – med en mere moderat tilgang til sagen og et større ønske om at leve op til indgåede aftaler – skulle de stadig eksistere til den tid.

En stor del af forsvarsforliget går til at løse ikke-militære opgaver

Det pudsige i de seneste dages udvikling er Donald Trumps brug af ordet »substantielt«. Den danske regering har stædigt fastholdt, at den med et løft på 12,8 mia. kr. over de kommende seks år øger forsvarsbudgettet »substantielt«, mens den amerikanske præsident har banket europæerne i hovedet for at bruge flere penge på forsvar efter årtiers amerikansk »substantiel« støtte til de europæiske forsvar. Sådan kan man substantielt se på sagen fra hver sin vinkel. Nu er ordet substantielt det samme som elastik i metermål, og når forliget i 2023 er fuldt implementeret, vil Danmark stadig kun være gået fra at bruge 1,17 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP på forsvar.

En stor del af disse penge går reelt set til opgaver, som ligger uden for Forsvaret. Således går 1,2 mia. kr. på at styrke cybersikkerheden, som er en national opgave, der lige så vel kunne ligge uden for Forsvaret. En stor del af pengene går endvidere til at støtte politiet med terrorberedskab, grænsekontrol og bevogtning, hvilket i udgangspunktet er civile opgaver, som er med til at svække Forsvarets egen robusthed på grund af trækket på medarbejderne til andre opgaver end de rent militære.

Det triste for regeringen er, at Donald Trump ikke er den første til at italesætte det urimelige i, at USA siden Anden Verdenskrig har ladet de amerikanske skatteydere betale for vores sikkerhed, mens vi selv har lullet os ind i en fredelig tornerosesøvn og i stedet for først og fremmest at betale for vores egen sikkerhed har prioriteret sundhed, skoler, ældre og uddannelse højest. Et velfærdssamfund, som snylter på amerikanernes velvillighed. Men Donald Trump er den første amerikanske præsident til for alvor at sætte handling bag ordene om at ændre på skævhederne. Dermed har han givet regeringen den værst tænkelige julegave, som imidlertid er helt og aldeles selvforskyldt. Spørgsmålet er, om nogen dansk regering nogensinde vil indrømme det – og for alvor prøve at rette op på årtiers fejltagelser?