spot_img

Mattis afsked som forsvarsminister var den værst tænkelige julegave fra USA

ANALYSE: James Mattis afgang som forsvarsminister i USA og Donald Trumps efterfølgende tweets bør vække alvorlig bekymring for regeringen. Hvis nogen før var i tvivl, må den i dag være forduftet. Danmark kan ikke længere tage USA’s sikkerhedsparaply for givet, før vi igen bruger i nærheden af 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet.

Det har vakt både bekymring og ængstelse hos regeringer i Europa, at USA’s forsvarsminister James Mattis for en uge siden valgte at sige sin stilling op. Det skete i et opsigtsvækkende brev til præsident Donald Trump, som kort forinden havde annonceret, at han agter at trække de 2.000 amerikanske tropper ud af Syrien og samtidig trække...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
31. december 2018 23:08

Jeg synes da ikke, det kun er vores regering, som må begræde forsvarsminister Mattis’ afgang. Enhver, som ikke er historieløs, må begræde den.

Mattis var en af de få, som i kraft af historisk forståelse og perspektiv vidste,

• at USA har lige så meget brug for et stabilt og sikkert Europa, som Europa selv har,

• at USA skylder Europa ligeså meget, som europæerne skylder USA, bl.a. fordi det er Europa – og ikke USA – som har lagt slagmarker og millioner af dræbte civile til de to verdenskrige, som mere end noget andet skaffede USA dets globale dominans (og lad os være glade for den),

• at NATO ikke er en pengetank, men en sikkerheds- og forsvarspolitisk organisation primært baseret på fælles værdier – og stort set uden indbyggede automatikker,

• at langt de fleste europæiske NATO-lande – herunder ikke mindst Danmark – har bragt proportionalt set betydelige ofre i form af militære indsatser og menneskeliv i de krige, som USA har ansporet, ledet eller på anden måde forsøgt at få gavn af inden for de sidste ca. 25 år,

• at det har enorm politisk værdi for USA, når selv bittesmå allierede stiller op med selv bittesmå bidrag i de krige, USA leder,

• at USA samlet set har meget at være sine europæiske allierede taknemmelige for (og vice versa), og at den gensidige transatlantiske taknemmelighed og afhængighed – set over de sidste 100 år – samlet set balancerer ganske retfærdigt.

Og for ikke at blive misforstået: Alt ovenstående medfører på ingen måde, at NATO og den transatlantiske forbindelse kan hvile på laurbærrene i forhold til nutidens og fremtidens trusler, uanset hvordan vi definerer dem. Men det vil være dejligt, hvis den nye amerikanske forsvarsminister både forstår og anerkender de historiske dimensioner i forholdet mellem USA og Europa som udgangspunkt for den diskussion.

T. Halken
Læser
T. Halken
28. december 2018 15:41

Der er svært at være uenig i din analyse, Peter. Man har haft mere travlt med at sænke registreringsafgiften på en Audi A6 end at skabe et robust forsvar, både i readiness level, dybde og forsvarsbudgettet overordnet. Danmark ligger som politikerne har redt.
Det substantielle løft til forsvaret havde 1) nedsat en forsvarskommission som skulle have kigget på behovene i fremtiden samspillet i Europa og norden samt 2) hævet forsvarsbudgettet til 30 mia og set på hvordan det skulle anvendes jvf konklusionerne fra 1.