spot_img

OLFI ønsker jer alle en glædelig jul

KOMMENTAR: Julen er en god anledning til at vaske tavlen ren, tilgive og forsone sig med dem, som man har været på kant med. I 2018 har der været nok af sager, der nok kunne kalde på en julekrammer. Den kommer her. Men den kommer også med et løfte om, at den kritiske dækning af Forsvaret fortsætter, når vi har lagt julen bag os.

Mon ikke der inden for Forsvarets og Forsvarsministeriets ledelse er nogle personer, der har set lidt mere frem til julefred og tjenestefrihed end normalt? Efteråret 2018 blev præget af en række historier om nepotisme og inhabilitet på de øverste hylder i såvel Forsvaret som Forsvarsministeriet. Der er blevet både sagt og skrevet en del, og langt de fleste linjer har været skrevet i OLFI.

Sagerne om mulig nepotisme har på mange måder delt vandene. OLFI og jeg personligt har fået en del røg for at stikke hånden i hvepseboet, og det skal man være klar til, hvis man ønsker at gøre op med unoderne. Nogle har oplevet mine skriverier som en personlig hetz mod navngivne personer, ligesom journalistikken i dette medies spalter ikke får lige rosende ord hele vejen rundt. Det er kun fair og rimeligt at skyde tilbage, når man oplever mine skriverier som urimelige.

Ja, jeg har slebet pennen i 2018, og det er sket med fuldt overlæg. Men lad mig samtidig slå fast en gang for alle, at jeg hverken har personlige eller andre motiver for at gå kritisk til værks over for navngivne personer. Jeg gør det, som, jeg mener, er det rigtige, når man har en ambition om at bedrive kritisk og uafhængig journalistik. Personalesager er per definition problematiske, og man skal derfor have sin dokumentation i orden, når man begiver sig i gang med den slags historier.

Enkeltpersoner må stå på mål for deres embedsførelse

Det ændrer ikke på, at jeg aldrig har haft intention om at skade eller ramme enkeltpersoner. Min journalistik handler om forvaltningen af nøgleembeder. Dem gemmer der sig personer bag, og de må lige som jeg selv stå på mål for deres embedsførelse, når et medie som OLFI beslutter sig for at kigge den efter i sømmene. Jeg vil samtidig ikke lægge skjul på, at jeg ind i mellem kan blive grebet af en indre flammer, som får ordene i OLFIs spalter til at stå mere skarpt, end de måske burde.

Jeg er ikke ufejlbarlig, og jeg begår også masser af fejl. Men jeg prøver at begrænse dem. Jeg skrev bl.a. i en rubrik om personaledirektør Laila Reenberg, at hun “brød loven”, da hendes ægtefælle i form af kommandør Anders Friis i august blev beordret i stillingen som chef for 2. Eskadre. Det havde jeg ret beset ikke belæg for, selv om to juraprofessorer mente det. Kammeradvokaten konkluderede, at hun ikke havde gjort noget forkert, og det må man jo så tage ad notam. Hvor vidt hun brød loven, kan kun domstolene i sidste ende afgøre, så ind til videre står den sag uafgjort. Rubrikken er i dag rettet.

Jeg skrev også, at forsvarschefen burde skamme sig for at underminere brugen af anonyme kilder. Om han gjorde det, ved jeg ikke. Men han fandt det i hvert fald på sin plads dagen efter at understrege på forsvaret.dk, at Forsvaret til hver en tid ville lytte og vurdere udsagnene fra anonyme kilder, også hvis de fremkom i medierne. Siden skrev han en leder i Forsvarsavisen, hvor han direkte opfordrede medarbejderne til om nødvendigt anonymt at henvende sig med viden om kritisable forhold. Det er godt, og han skal have ros for at blive klogere og melde det ud i fuld offentlighed.

OLFI lader julefreden sænke sig

Mange har i løbet af året hjulpet gode historier på vej ved at vise mig tillid og fortrolighed. Både navngivne og anonyme kilder har delt deres viden med mig og dermed været med til at styrke debatten og det frie ord. Dem skylder jeg stor tak. Jeg har også interviewet personer, hvis ord jeg endnu ikke har fået sat på skrift. Dem skylder jeg en undskyldning. Vi oplever nok alle fra tid til anden at forsøge at gabe over et større brød, end vi kan rumme. Jeg har dog en ambition om at komme efter det forsømte om end med en del forsinkelse.

Julen giver samtidig en god anledning til at tænke på alle dem, som til vores alles gavn og glæde er på vagt eller udsendt i internationale missioner. I fjerne egne af verden løfter de vigtige opgaver, som de kun sjældent får tak for. Jeg har selv fejret jul i uniform i Irak i 2004 og ved derfor præcis, hvilke følelser man sidder med, når feltpræsten med pistol i bæltet holder julegudstjeneste ved det interimistiske alter i værkstedsteltet med pansrede mandskabsvogne i baggrunden. Vi tænker på jer og siger jer alle tak.

Lad mig slutte dette lille skriv med et dybfølt glædelig jul til jer alle. Uanset om I er læsere, kilder, ramte af OLFIs dækning, ansatte, udsendte eller bare interesserede i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, håber jeg, at I kan nyde julefreden og lade batterierne op. I får en julekrammer, og så lover jeg at lade julefreden sænke sig over OLFIs spalter. Til gengæld kan jeg også godt garantere, at den kritiske dækning fortsætter med både bid og vitaminer, når julen og nytåret er vel overstået.

Rigtig glædelig jul.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer