spot_img

Statsministeriet fralægger sig ansvar i sag om Thomas Ahrenkiel

Departementschefen i Forsvarsministeriet fortalte ikke den fulde historie, da han i september 2016 havde en samtale med departementschefen i Statsministeriet om sit hemmelige forhold til kommunikationschefen i Forsvarsministeriet. Statsministeriet sanktionerede således ikke at dække over inhabilitet, skriver Politiken torsdag.

Kammeradvokaten konkluderede for nylig i et såkaldt notat, at det ikke skulle sanktioneres efter tjenestemandsloven, da departementschef Thomas Ahrenkiel fra Forsvarsministeriet gennem næsten et år hemmeligholdt sit forhold til ministeriets kommunikationschef. Men Thomas Ahrenkiel var inhabil og burde have orienteret sin minister, fordi departementschefen sad med ved et møde, hvor kæresten fik tildelt et engangsvederlag på 75.000 kr. og samtidig fik en lønforhøjelse på 1.500 kr. om måneden.

Læs også: Forsvarsminister kalder topchefers brud på forvaltningsloven for bagateller

Når forholdet ikke skulle sanktioneres, skyldtes det ifølge Kammeradvokaten bl.a., at Thomas Ahrenkiel i en samtale med Statsministeriets departementschef forinden havde orienteret om forholdet. I notatet fra Kammeradvokaten står der, at Thomas Ahrenkiel »drøftede en henvendelse til ministeren med Statsministeriets departementschef, og at der her var enighed om, at der ikke skulle ske en sådan henvendelse. Fokus var på, at kontorchefen søgte væk fra ministeriet«.

Læs også: Mistilliden til forsvarsministeren og Forsvarsministeriet vokser dag for dag

I samtalen fortalte Thomas Ahrenkiel, at kommunikationschefen søgte job uden for Forsvarsministeriet og således var på vej væk. Men han sagde intet om, at han stod over for den årlige drøftelse af engangsvederlag og lønforhøjelser til kontorchefer. I dagens udgave af Politiken afviser Statsministeriet imidlertid, at det skulle have været med til at »skjule inhabiliteten« ved at erklære sig enig i, at det ikke var nødvendigt at informere forsvarsministeren.

Departementschefen ønsker ikke at tale med pressen

»Det kan der ikke have været tale om, da spørgsmålet om forsvarsministerens departementschefs deltagelse i behandlingen af tildeling af engangsvederlag og tillæg til kontorchefen ikke var en del af samtalen mellem Forsvarsministeriets departementschef og Statsministeriets departementschef og i øvrigt slet ikke var aktuel på det tidspunkt, da det foregik i november og december 2016. Der forelå således ikke noget spørgsmål om inhabilitet på dette tidspunkt, da det ikke i sig selv er i strid med nogen regler, at en departementschef har et forhold til en kontorchef«, skriver Statsministeriet til Politiken, der tilføjer:

»Hvorvidt det var en hensigtsmæssig beslutning ikke straks at orientere forsvarsministeren, kan der imidlertid – også i lyset af Politikens artikel – stilles spørgsmålstegn ved«.

Politiken har – lige som OLFI – forsøgt at få en kommentar fra Thomas Ahrenkiel. Han har imidlertid meddelt, at han ikke ønsker at stille op til interview.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Action24 viser, at soldaterne selv er den bedste reklame for Forsvaret

KOMMENTAR. Action24 var en saltvandsindsprøjtning uden sidestykke, og jeg har i nyere tid aldrig set så mange glade og smilende soldater. Messen i Fredericia viste, at soldaterne sælger billetter helt uden styrelsernes indblanding. Send soldaterne ud på mini-messer i alle garnisonsbyer! Ja, det koster, men det kan være dyrere...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer