Forsvarets Efterretningstjeneste: Rusland kan påvirke folketingsvalget

Rusland afholdt i september øvelsen Vostok-2018, der var den største siden afslutningen på Den Kolde Krig og havde deltagelse af 300.000 soldater. Arkivfoto: Kreml

Det kan ikke udelukkes, at Rusland vil forsøgte at påvirke det danske folketingsvalg, som de har gjort det i USA og Frankrig. Det er en af konklusionerne FEs årlige risikovurdering, der også peger på cyberangreb og islamistisk terror som trusler mod Danmark.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udgav tirsdag sin årlige risikovurdering, der skitserer de trusler fra udlandet, Danmark aktuelt står overfor. Og det er ikke en helt enkel sag at identificere truslerne mod Danmarks sikkerhed, fremgik det ved et pressemøde på Kastellet i forbindelse med udgivelsen.

”Det trusselsbillede, vi ser i disse år, er globalt. Det bliver stadig mere komplekst, og på en række områder er det ganske alvorligt,” slog chef for FE, Lars Findsen, fast.

Kompleksiteten skyldes blandt andet den accelererende teknologiske udvikling, der bevirker, at truslerne i større og større omfang rykker ind i cyberspace. Men også konventionelle militære bevægelser mod øst, ikke mindst fra Rusland, har givet anledning til bekymring. Samtidig er Danmark stadig i fare for at blive mål for islamistisk terror.

Risiko for cyberangreb et grundvilkår

Forsvarets Efterretningstjeneste er, udover at være en efterretningstjeneste i traditionel forstand, også netsikkerhedstjeneste, og netop dette domæne bliver af stor betydning i fremtiden, forklarede Lars Findsen. Han pegede på, at cyberangreb bevæger sig i retning af at være et statsligt redskab på lige fod med konventionelle militære angreb.

”De cyberangreb, der i de kommende år kan forventes at ramme danske myndigheder og virksomheder, kan potentielt få alvorlige politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for Danmark. Cybertruslen har traditionelt handlet – og gør det fortsat – om spionage og berigelseskriminalitet, men flere og flere lande udvikler også evnen til at udføre destruktive cyberangreb, som kan bruges i forbindelse med en tilspidset politisk konflikt.”

Cybertruslen kommer især fra Kina og Rusland, men også lande som Iran og Nordkorea har markeret sig, blandt andet med angreb mod olie- og gasindustrien i Saudi-Arabien og Qatar og mod Sydkorea.

Rusland største militære trussel

En anden af de tre centrale trusler mod Danmark er et Putin-ledet Rusland med stormagtsdrømme. Målet er at blive ligeværdige med USA, og derfor gennemgår det russiske militær i disse år en omfattende modernisering, der giver anledning til panderynker i Vesten. Dertil kommer landets oprustning med seks nye, fremskudte baser i de arktiske regioner samt øget troppetilstedeværelse i grænseområderne Baltikum og Ukraine.

Genvalget af Vladimir Putin til en ny 6-årig embedsperiode i spidsen for landet giver en vis stabilitet, der til gengæld også betyder, at man i Vesten ikke skal forvente en mere forsonlig politik de kommende år, er vurderingen fra FE’s politiske og militære analysesektor.

Selvom FE finder det usandsynligt, at Rusland vil indlede en direkte militær konflikt med Nato, vil landet ”fortsat udgøre en væsentlig sikkerhedspolitisk udfordring” for Danmark, som det hedder i risikovurderingen.

Udover den rent militære oprustning, gør Rusland desuden i stigende grad brug af såkaldte påvirkningskampagner, der også på sigt kan ramme Danmark i større omfang, end det har gjort hidtil. Det kan for eksempel komme til udtryk som indblanding i nationale valghandlinger, som man blandt  så det i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 og det franske i 2017.

Selv om Rusland endnu ikke har gennemført tilsvarende kampagner mod Danmark, vil FE ikke udelukke, at det kan forekomme i forbindelse med folketingsvalget, og alle partier er derfor blevet underrettet om risikoen.

Al-Qaeda på vej tilbage

Endelig fremhæver FE islamisme som en fortsat trussel mod Vesten. Risikoen for terror vurderes stadig at være markant.

Selvom Islamisk Stat ikke længere eksisterer i samme slagkraftige udgave som for bare et par år siden, er ideologien intakt, og truslen fra regionen er derfor ikke forsvundet. En af udfordringerne er imidlertid de såkaldte fremmedkrigere, der vender hjem fra at have deltaget i krigen på Islamisk Stats side og enten kan udgøre en trussel i sig selv eller fungerer som mentorer for nye islamister med planer om at udføre terrorangreb.

Også Al-Qaeda, der for få år siden så ud til at være gået i opløsning, står i dag stærkere end nogensinde.

På positivsiden bemærker FE, at det med efterretningstjenesternes øgede fokus på problematikken er blevet sværere for religiøse ekstremister at gennemføre terrorangreb på europæisk jord. Mange angreb afværges, inden de når at materialisere sig.