Forsvarsministeriet ser ingen problemer i, at der var en dokumenteret fejl i Kammeradvokatens notat om forsvarschef Bjørn Bisserup. Konklusionen i notatet er på trods af fejlen den samme, skriver Forsvarsministeriet, som hverken beklager eller stiller op til interview. Ifølge juraprofessor Sten Bønsing optræder Forsvarsministeriet i strid med ombudsmandens anbefalinger.

Et træk på skuldrene. Sådan kan man bedst beskrive Forsvarsministeriets reaktion på OLFIs afdækning af, at der i Kammeradvokatens notat om forsvarschef Bjørn Bisserup optræder en dokumenteret fejl. Notatet omhandler Bjørn Bisserups rolle i forbindelse med sønnens optagelse på Hærens Officersskole i 2010.

”Forsvarsministeriet har forelagt de to artikler fra OLFI for Kammeradvokaten. Kammeradvokaten har på denne baggrund meddelt, at de heri anførte oplysninger ikke er relevante i forhold til sagen om Bjørn Bisserups mulige inhabilitet i forbindelse med beslutning i 2010 om tilpasning af HOK årsværks- og lønsumsrammer. Kammeradvokaten har meddelt, at de anførte oplysninger ikke ændrer ved konklusionen i Kammeradvokatens notat dateret den 12. november 2018,” skriver Forsvarsministeriet til OLFI i en kortfattet kommentar uden at beklage fejlen.

Læs også: Denne mand dokumenterer fejl i Kammeradvokatens notat om Bjørn Bisserup

OLFI har i den forbindelse bedt om et interview med koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriets departement, da han har været ansvarlig for leveringen af materiale til Kammeradvokaten. Men Forsvarsministeriet oplyser gennem sin pressetjeneste, at Per Pugholm Olsen ikke ønsker at stille op til interview.

Reaktion stemmer ikke overens med ombudsmandens ønsker

Reaktionen fra Forsvarsministeriet stemmer ikke overens med, hvordan ombudsmanden ønsker, at forvaltningen skal reagere i sådanne sager. Det vurderer Sten Bønsing. Han er professor i jura ved Aalborg Universitet med speciale i offentlig forvaltning og embedsmisbrug.

Læs også: Meget alvorligt, hvis ministerium har leveret usande oplysninger

”Der er en svag udvikling i gang, hvor ombudsmanden i nogle tilfælde har udtalt, at hvis man som offentlig myndighed begår fejl, så kan det godt være, at den ikke har nogen formel betydning for en given sag. Men man må i det mindste indrømme og beklage, at man har begået en fejl,” siger Sten Bønsing.

Er du enig i, at svaret fra Forsvarsministeriet lyder, at det kan godt være, at der var en fejl i notat fra Kammeradvokaten, men det er lige meget, for den har ingen betydning for sagen?

”Ja, det må være det, som Forsvarsministeriet siger.”

Måske en lille, men dog vigtig detalje

Sagens omdrejningspunkt er en række enslydende breve, som blev sendt til 44 kadet-aspiranter til Hærens Officersskole i foråret 2010. I notatet skriver Kammeradvokaten, at de 44 kadet-aspiranter fik at vide, at de kun måske var optaget på Hærens Officersskole samme år, og at de samme 44 kadet-aspiranter siden alle modtog brev om, at de var optaget. Det var bare ikke korrekt.

Søndag kunne OLFI fortælle, at kadetaspiranten Thomas Bøkman Jacobsen i foråret 2010 modtog brevet om, at han kun måske var optaget på Hærens Officersskole samme år for siden at modtage et afslag. Dermed sendte Forsvaret dokumenterbart ikke 44 breve om optagelse ud, men højest 43. Måske en detalje, men dog en vigtig detalje.

»Hvis det er fordi, at ministeriet har leveret forkerte oplysninger til Kammeradvokaten, er det meget alvorligt. Så har ministeriet handlet i strid med sandhedspligten, og det er alvorligt. Man må ikke sige andet end sandheden,« sagde Sten Bønsing i artiklen mandag.