Forsvaret forbereder sig på fremtidens krig ved stort anlagt konference

Forsvarsakademiet afholdt i går første del af konference om krigens fremtid. Her er det den pensionerede amerikanske general James Cartwright, der holder oplæg. Foto: Kasper Wester, OLFI

”Vi er nødt til at forberede os på ting, man ikke kan forberede sig på,” lød det fra kryptisk fra admiral Henrik Ryberg, da han i går bød velkommen til Forsvarsakademiets signaturkonference på Svanemøllen Kaserne. Her gav en række akademikere fra ind- og udland deres bud på, hvordan krig kan se ud i fremtiden – og hvordan man bør forberede sig på den.

Hvor stor en rolle kommer kunstig intelligens til at spille på fremtidens slagmarker? Hvordan gribes asymmetrisk krigsførelse bedst an, og hvordan identificeres fjenden i det hele taget på en slagmark, der i dag ikke længere kun er fysisk?

Spørgsmålene var mange og de definitive svar relativt få, men det skortede ikke på gode bud, da Forsvarsakademiet onsdag afholdt sin årlige signaturkonference under temaet ”The Future of War” – krigens fremtid. Forsvarsakademiet kunne i år præsentere et ganske imponerende line-up af talere, der tydeligvis havde vakt interesse både blandt ledende officerer og i det civile forskningsmiljø.

Faktisk var interessen for konferencen på Svanemøllen Kaserne så stor, at omkring halvtreds gæster måtte stuves ind i et tilstødende lokale for at følge med på video. Endnu andre måtte tage til takke med en plads foran skærmen hjemme i privaten, for tilmeldingshjemmesiden havde været så rødglødende, at arrangørerne havde set sig nødt til også at streame begivenheden.

Akademiske verdensstjerner på besøg

Det var da også de helt store akademiske kanoner inden for krigsteori og strategi, der var kørt i stilling denne onsdag. Som hovedtaler havde Forsvarsakademiet hentet australske David Kilcullen, en af verdens fremmeste teoretikere inden for oprørsbekæmpelse og ukonventionel krigsførelse. I sin tidligere rolle som chefstrateg i det amerikanske udenrigsministerium har han blandt andet været med til at udarbejde de militære strategier, som USA med skiftende held har brugt i Irak og Afghanistan.

Også den indflydelsesrige israelske militærhistoriker Martin van Creveld, der blandt andet har forfattet den banebrydende bog ”The Transformation of War”, slog vejen forbi det propfyldte auditorium. Blandt hans budskaber var, at både krigens årsager og voldelige natur grundlæggende er uforanderlige, ligesom han skabte røre ved at udtale, at Vesten ikke har formået at vinde en krig siden 1953.

”We have turned into pussycats,” som han med stor patos afsluttede sit oplæg.

En bemærkning, der hurtigt blev fulgt op af den pensionerede amerikanske general James Cartwright, som til salens moro præsenterede sig selv som en ”retired pussycat”, før han forklarede, at man i Vesten bør indføre et paradigmeskifte i sin tilgang til militær uddannelse og organisation snarere end at fokusere ensidigt på stadigt dyrere isenkram.

Erfaringerne skal omsættes til intern læring

De tre talere blev suppleret af en række af forskningens øvrige topnavne fra ind- og udland, der diskuterede alt fra billige droner kontra dyre kampfly, autonome våbensystemers samspil med folkeretten og risikoen for stormagtskrig med Kina eller Rusland.

De mange oplæg gav anledning til refleksion hos publikum, der var en broget skare af civile og militære ledere, men også indbyrdes blandt eksperterne var der dagen igennem diskussioner og meningsudvekslinger, der med al ønsket tydelighed illustrerede, hvor kompleks – hvis ikke umulig – en sag det er at forsøge at forudsige udviklingen.

Noget facit nåede vi derfor aldrig frem til, men sikkert er det, at vestlige militærstyrker – herunder det danske Forsvar – har mange overvejelser at gøre sig om den nære og den fjerne fremtid, både hvad angår indkøb af materiel, uddannelse af soldater og strategier på en slagmark i konstant forandring.

I dag fortsætter konferencen, men i modsætning til førstedagen, gennemføres andendagen som et internt anliggende for Forsvarets ansatte. Her inddeles deltagerne i grupper efter værnstilknytning, som herefter skal drøfte, hvad der kan udledes af onsdagens mange oplæg og betragtning, og hvordan disse konkret kan komme Forsvaret til gode.

Stolt dekan: Vi skulle have haft politikerne med

Forsvarsakademiets dekan, Ole Kværnø, er godt tilfreds med dagens forløb, der blev taget bedre imod, end man havde ventet, og med de kapaciteter, man er lykkedes med at hente ind fra udlandet.

”Det, vi havde i går, var en helt usædvanlig perlerække af krigsteoriens og den militære strategis absolut dygtigste akademikere. Vi er stolte af, at det er lykkedes for os at få samlet den flok, for det er altså sjældent set,” siger han til OLFI.

“Det, der gjorde konferencen i går usædvanlig, var ikke, hvad de enkelte sagde. Det har vi jo læst. Det usædvanlige var at have dem i samme rum, i kontekst med hinanden, og så høre dem diskutere, fordi den energi, der kom ud af det, er det, der former dagen i dag.”

Den overvældende interesse for arrangementet gør, at man allerede nu overvejer at flytte næste års konference ud af rammerne i Forsvarsakademiets auditorium, som viste sig at være alt for beskedne til den overvældende interesse.

”Jeg vil tro, vi gør det større (næste år, red.). Men det skal være et lige så flot line-up, for det var det, der bar den enorme interesse,” siger Ole Kværnø.

På trods af et fyldt auditorium, mener han, at en helt bestemt gruppe mennesker kunne have haft gavn af at deltage i konferencen. De var bare ikke inviteret.

”Hvis der er noget, jeg fortryder, så er det, at vi ikke inviterede Forsvarsudvalget. Vi valgte ikke at gøre det, fordi vi var bange for at sætte fokus på det forkerte, nemlig politikken. Det, vi ønskede at sætte fokus på her, var krigen i sit væsen og sin natur, men sådan som konferencen forløb, kunne jeg godt tænke mig, at der havde været politikere til stede også.”