Læs og lyt til hele interviewet med generalmajor Hans-Christian Mathiesen

Generalmajor Hans-Christian Mathiesen har været chef for Hærstaben siden 1. oktober 2014. Foto: Forsvaret

INTERVIEW: Efter mere end 14 måneders ventetid stillede hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen fredag den 5. oktober op til interview med OLFI omhandlende hans private forhold til sin kæreste og nu hustru – en kvindelig major i Hæren. Men han afbrød det, inden det var færdigt, og han ønsker ikke at stille op til yderligere spørgsmål. Her kan du læse udskriften og høre hele interviewet.

Jeg har gennem et år bedt om at få et interview med dig. Hvad er årsagen til, at du vælger at stile op nu?
”Den korte version er, at jeg er klar over, at mit private forhold til LGV har medført spekulationer. Det fortjener ingen. Det er skidt for os alle, og det er der nu gjort noget ved. Så Lotte er ikke længere tjenestegørende i Hæren, og jeg er ikke længere chef for hendes chefer.”

Siden hvornår er det sket?
”Jeg udtaler mig normalt ikke i personsager, og slet ikke når det vedrører medarbejdere, der ikke er ansat i Hæren.”

Det er jo trods alt påfaldende, at jeg har stillet spørgsmålet siden juli sidste år, og så stiller du først op, når tingene er blevet ændret. Jeg går ud fra, at mine spørgsmål har været en kraftigt medvirkende årsag til, at hun er blevet flyttet?
”Nej. Det er, fordi jeg er klar over, at der har været de her spekulationer. Det er ingen tjent med, og det er ikke godt for nogen. Derfor er LGV ikke længere tjenestegørende i Hæren.”

Hvor er hun så tjenestegørende?
”Jeg udtaler mig ikke i personsager.”

Hvad er så årsagen til, at du først stiller op til interview nu?
”Ja, men det er jo grundlæggende, at jeg ikke udtaler mig i personsager.”

Men det gør du så nu – eller hvad?
”Jeg siger til dig, at jeg er godt klar over, at det lange forløb, hvor du har stillet spørgsmål gennem mere end et år, har bidraget – lige som mit private forhold til LGV – har medført spekulationer. Det er der ingen, der fortjener. Det er skidt for os alle, og derfor er LGV ikke længere tjenestegørende i Hæren.”

Hvad er en god leder?
”Det er en leder, der tager vare på medarbejdernes og organisationens opgave og får alle til at marchere i takt.”

Hvor vigtigt er det med opbakning fra medarbejderne?
”Det er i sagens natur vigtigt.”

Jeg har modtaget et brev fra en medarbejder i Hærstaben, som skriver: ”Situationen i Hærstaben er kritisk – og dermed kritisk i hele Hæren. Chefen for Hærstaben – generalmajor Hans-Christian Mathiesen – leder Hæren med en uhørt narcissistisk arrogance. Som konsekvens er stemning og atmosfære i Hærstaben u-udholdelig. Personellets frustrationer gennemsyrer dagligdagen, og det påvirker Hærens effektivitet”. Hvad er din umiddelbare kommentar til sådan et udsagn?
”Der er ikke, som jeg husker det, nogen indikationer for mig eller for andre med chefansvar, at der er samarbejdsproblemer i Hærstaben eller i Hæren som sådan.”

Så du har ikke nogen kommentar til sådan et citat?
”Det er da stærkt beklageligt. Jeg er da ked af det på den pågældende medarbejders vegne. Jeg ville da have ønsket, at han var gået op til mig i stedet for.”

Så det får dig ikke til at reflektere over din egen rolle?
”Som jeg er bekendt med tingene, har jeg hele tiden bestræbt mig på at overholde både politik og regler, og jeg er ikke bekendt med, at det modsatte skulle være tilfældet.”

Da LGV søgte om optagelse på MMS i 2014, arbejdede du stadig som stabschef i HOK. Havde du, inden du erklærede dig inhabil, nogen som helst indflydelse på, hvem som skulle optages på MMS?
”Det har du fået svar på.”

Nu spørger jeg dig her?
”Jeg henholder mig til det svar, som er afgivet.”

Jeg har talt med kilder, som har siddet med den oprindelige liste over prioriterede kandidater fra Hæren, som stod til optagelse på MMS i 2014. Den liste var LGV ikke på. Ifølge mine kilder kom LGV pludseligt på listen. Det skete kort inden, at optagelsesudvalget trådte sammen, og at du erklærede din inhabilitet i sagen. Er det korrekt, at der var en oprindelig og prioriteret liste over kandidater til MMS i 2014, som LGV ikke stod på?
”Det ved jeg ikke. Jeg har ikke været involveret i udvælgelsen.”

Har INTOPS på noget tidspunkt været et kriterium for hærofficerers optagelse på VUT-II eller MMS?
”Ja.”

Hvornår?
”Det har vi været ved at redegøre for i den lange række af skriftlige svar, som du allerede har fået, og jeg husker ikke i detaljer hvornår. Men jeg kan huske så meget, at i forbindelse med, at vi kommer hjem fra Afghanistan, bliver det gjort til genstand for drøftelse i Hærens ledelse, om det stadigvæk og fortsat skal være et ubetinget krav.”

Hærstaben skriver til mig, at det ikke har været et kriterium …
”Ja, men jeg henholder mig til, hvad jeg lige selv kan huske.”

Jeg har bedt Hærstaben om at svare på, hvor mange hærofficerer, der de seneste 10 år er optaget på MMS og OFU uden erfaring fra INTOPS. Hærstaben har kun kunnet svare for en periode på tre år. Der har været en. Det er LGV. Kan du nævne eksempler på andre hærofficerer, som er blevet optaget uden erfaring fra INTOPS?
”Ja, det kan jeg godt. Hvis man går langt nok tilbage, er der en, som du taler med nu.”

Hvor langt er vi tilbage?
”Jeg var på OFU i 1989-1990.”

Det var jo så også inden, at vi engagerede os på Balkan?
”Ja, og vilkårene skifter. Og der er i øvrigt redegjort for det i den lange række af spørgsmål, som du har modtaget gennem mere end et år, og dem henholder jeg mig til.”

Var international erfaring et kriterium, da LGV søgte optagelse på MMS?
”Det ved jeg ikke, eller det kan jeg ikke huske. Og i øvrigt må du kigge i de svar, som du allerede har modtaget.”

Jeg har set det skema, som i 2014 blev brugt til at vurdere kandidater til MMS. Her indgår INTOPS som en vigtig del af bedømmelsen. Kan du forklare, hvordan LGV uden erfaring fra INTOPS og med en begrænset erfaring som chef kunne være blandt de bedst kvalificerede?
”Hvordan kan du spørge om det, når jeg har fortalt, at jeg ikke havde noget med optagelsen at gøre? Det ved jeg ikke.”

Jeg har talt med en kilde, som selv har været med til at vurdere ansøgere til MMS og OFU. Denne kilde fortæller, at INTOPS for hærofficerer vægter højt, og at stort set alle ansøgere har det på CV’et. Hvis man derfor ikke har erfaring fra INTOPS, giver det næsten sig selv, at man ryger ned på listen. Hvad var det, som gjorde, at LGV var bedre end alle dem, som havde international erfaring?
”Du bliver ved med at spørge til noget, som jeg ikke har været involveret i.”

I 2016 bliver LGV optaget OFU. Det sker selv om hun aldrig har været udsendt i international mission og kun har begrænset operativ erfaring. Kan du forklare, hvad der gjorde LGV mere kvalificeret til en operativ føringsuddannelse end alle dem, som har langt mere operativ erfaring?
”Jeg synes, at vi kører i ring. Du bliver ved med at spørge til noget, som jeg ikke har været involveret i, fordi jeg har været inhabil.”

I 2015 besluttede Hærstaben – jeg går ud fra, at det var dig – at oprette en projektstilling i Hærstaben i det, der hed ”Hærens Soldater 2025”. Talte du på noget tidspunkt inden ansøgningsfristens udløb med LGV om denne stilling?
”Det husker jeg ikke, og ellers henholder jeg mig til de svar, som vi har givet.”

Så du har ikke givet hende nogle gode råd om, hvad hun skulle skrive i sin ansøgning?
”Igen, jeg henholder mig til de svar, som jeg har givet.”

Har LGV på noget tidspunkt talt med dig privat om at søge stillingen i ”Projekt Hærens Soldat 2015”?
”Jeg udtaler mig overhovedet ikke om, hvad der foregår i vores privatliv. Det er overhovedet ikke relevant for, hvad der foregår i denne samtale.

Er det dig, der beslutter at oprette stillingen?
”Nej. Men det er mig, der beslutter at oprette projektkontoret.”

Og hvad med stillingen?
”Det er ikke mig, der beslutter det. Og det er heller ikke mig, der er interesseret i samtlige ansættelser, og det er der redegjort for i den lange række af skriftlige svar, som du allerede har modtaget.”

Kan du afvise, at I på noget tidspunkt har talt privat om, at LGV skulle have den stilling?
”Jeg vil ikke komme ind på, hvad vi taler om hjemme hos os selv.”

Var du på noget tidspunkt i tvivl om, at hun ville få stillingen?
”Jeg tror lige, at jeg har svaret på det spørgsmål.”

Kan du huske, hvor mange ansøgere der var?
”Nej.”

Der var en.
”Det er ikke usædvanligt i ansøgningssystemet.”

Har du nogen idé om, hvorfor der ikke var flere?
”Nej, det har jeg ikke, og i øvrigt henholder jeg mig til de svar, som jeg har afgivet. Og jeg bliver nødt til at sige til dig, at tiden er ved at være gået i forhold til, hvad jeg har mulighed for at afsætte af tid til denne samtale.”

Jeg har en del flere spørgsmål. Får jeg mulighed for at stille dem, eller får jeg ikke mulighed for at stille dem?

”Det ved jeg ikke. Ind til videre har jeg nu stillet op. Jeg har også tilkendegivet over for dig, at jeg er klar over, at mit private forhold til LG Mathiesen har medført nogle spekulationer. Det er der ingen, der fortjener. Det er skidt for os alle og alle ansatte i Hæren. Det er der nu gjort noget ved, og jeg er ikke længere chef for hendes chefer.”

Så sagen er slut for dit vedkommende?
”Sagen er vel aldrig slut. Det er sådan set op til dig, hvornår du vælger at skrive, hvornår du vælger at gøre et eller andet.”

Jeg kunne godt tænke dig at spørge dig om ansættelsesudvalget, da hun blev ansat. Det er oberstløjtnant Bjarne Møller, oberstløjtnant Anders B. Olesen og oberst Keld R. Christensen. Havde du selv som chef for Hærstaben nogen som helst indflydelse på, hvem der blev ansat i stillingen?
”Det har vi allerede svaret på, og svaret er nej. Jeg kan ikke være involveret i noget, der vedrører min egen private relation om nogen, der indgår i en privat relation til mig. Så er jeg inhabil.”

Tror du, at Bjarne Møller, Anders B. Olesen og Keld Christensen på nogen måde kan have oplevet et pres for at ansætte LGV, som var din kæreste og boede privat sammen med deres egen chef?
”Hvor skulle jeg kunne vide det fra? Nu kører vi videre i spørgsmål, og jeg har lige tilkendegivet, at min tid gået. Så vi bliver desværre nødt til at slutte nu.”

Overvejede du på noget tidspunkt, om det kunne opfattes som et problem at ansætte LGV i en stilling under dig selv?
”Du er ikke indforstået med, at vi siger farvel? Jeg er nødt til at henholde mig til, at jeg har et andet program, som jeg må prioritere nu.”

Så spørger jeg igen: Får jeg lejlighed til at stille de her yderligere spørgsmål?
”Det ved jeg ikke.”

Jeg spørger dig, om du har lyst til at stille op?
”Jeg synes, at der er redegjort tilstrækkeligt for denne sag, og vi har … ”

Og jeg spørger dig igen: Jeg har en lang række spørgsmål, som du ikke har svaret på. Vil du svare på dem, eller vil du ikke svare på dem?
”Det må vi se, hvad situationen og tiden bringer. Jeg håber på, at du vil tilstå mig og ikke mindst min hustru muligheden for et varsel, inden du begynder at skrive, og inden du publicerer.”

Jeg skal nok fortælle dig, hvornår jeg offentliggør noget. Men jeg vil gerne have et svar på, om du giver mig mulighed for at stille yderligere spørgsmål. Jeg har flere spørgsmål, som jeg gerne vil tale med dig om. Jeg har al den tid, som der skal til, og jeg kan vente, til du kommer hjem. Vil du stille op, eller vil du ikke stille op?
”Som sagt. Det ved jeg ikke på nuværende tidspunkt.”

Hvad afgør, om du vil stille op eller ej?
”Det, der er sagens kerne, er, at jeg synes, at sagen er tilstrækkeligt belyst gennem den lange række af spørgsmål, som du allerede har stillet, og at vi normalt ikke i Forsvaret hverken vedrørende dem, som vi indgår i private relationer til, ej heller i forhold til andre udtaler os i personsager. Derfor har jeg en reservation for at stille op igen, men jeg vil ikke afvise det.”

Hvorfor stiller du så op her?
”Peter, jeg siger farvel nu.”

Jeg spørger dig bare igen, hvorfor du stiller op her?
”Det kan du blive ved med. Men jeg har bedt dig om, at vi standser samtalen nu, for jeg har et program, som jeg er nødt til at gå videre med. Kan du have det godt.”

Og jeg har bedt dig om at stille op til et yderligere interview på et senere tidspunkt. Så beder jeg dig bare om at svare på, hvornår det kan lade sig gøre?
”Det kan jeg ikke vide på nuværende tidspunkt.”

Så jeg får ikke svar på yderligere spørgsmål?
”Nej. Det gør du ikke. Det gør du ikke. Farvel.”