Det var ikke kun politiet, der forhindrede demonstranter i at nærme sig den kinesiske præsident, Hu Jintao, da han i 2012 besøgte København, skriver dagbladet Politiken. På Kastellet blev aktivisten Anders Højmark Andersen afvist af vagten, mens præsidenten sejlede forbi Den Lille Havfrue. Forsvaret kan ikke forklare hvorfor.
Forsvaret spillede tilsyneladende – bevidst eller ubevidst – en rolle i at forhindre demonstranter i at nærme sig den kinesiske præsident, Hu Jintao, da han sammen med en kinesisk delegation var på statsbesøg i Danmark i juni 2012. Det skriver Politiken mandag.
Da Tibetkomiteens formand, aktivisten Anders Højmark Andersen, forsøgte at få adgang til Voldkronen på Kastellet 15. juni, blev han ifølge Politiken nægtet adgang af værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde. Fra Voldkronen er der frit udsyn til Den Lille Havfrue, som Hu Jintao sammen med dronningen skulle sejle forbi kort efter. Det var Anders Højmark Andersens plan at fremvise et tibetansk flag, han havde med i lommen, men så langt nåede han aldrig.
”Da jeg skulle til at løbe derop, stod der en soldat og spærrede vejen og sagde, at Voldkronen var lukket. Jeg kunne se, der ikke var andre deroppe, selv om det er et populært sted for løbere og turister,” siger Anders Højmark Andersen til Politiken, der selv var iført løbetøj, da han forsøgte at komme ind på området.
Politiken har søgt aktindsigt i sagen, men ingen i Forsvaret kan forklare hændelsen, der ikke optræder i officielle dokumenter eller korrespondancer. Derfor står det heller ikke klart, hvem der havde givet de værnepligtige ordre til at holde Kastellet lukket for offentligheden.
Frømandskorpset også involveret
Af en befaling fra Søværnets Operative Kommando, som Politiken har fået aktindsigt i, fremgår det desuden, at også Frømandskorpset var til stede i forbindelse med sejladsen forbi Langelinje. Frømændene stod parat på Marinestation Holmen, der ligger på den anden side af havneindløbet.
Værnsfælles Kommando forsøgte siden at trække aktindsigten tilbage, men Forsvarsministeriet har givet Politiken medhold i avisens klage over denne beslutning. Politiken har imidlertid kun fået delvis aktindsigt i befalingen, og derfor er Frømandskorpset præcise rolle stadig forbundet med uklarhed.
Det er ikke usædvanligt, at Politiets Efterretningstjeneste, der står for sikkerheden ved statsbesøg, beder om assistance fra Forsvarets elitestyrker. Til gengæld er kriterierne for aktivering af frømændene i forbindelse med det kinesiske statsbesøg overstreget i de papirer, Politiken er i besiddelse af, ligesom man ikke har kunnet få udleveret papirer vedrørende PET’s anmodning til Frømandskorpset om såkaldt “særlig hjælp”.
Uklarhed om politisk involvering
Overstregningerne i befalingen undrer Anders Højmark Andersen.
”Man må formode, at Frømandskorpsets hovedopgave var at forhindre terrorangreb til søs. Hvorfor skulle de dog overstrege det? Måske fordi det overstregede kunne afsløre, at de også havde andre opgaver – såsom at kigge efter tibetanske flag og demonstranter. Det kunne være interessant for Tibetkommissionen at finde ud af, hvad der gemmer sig bag overstregningerne i befalingen,” siger han til Politiken.
Politiken har været i kontakt med både daværende justitsminister Morten Bødskov og daværende forsvarsminister Nick Hækkerup, begge Socialdemokratiet, men ingen af de to kan kaste yderligere lys over Forsvarets rolle på dagen. Morten Bødskov ønsker ikke at kommentere sagen, og Nick Hækkerup mindes ikke at have underskrevet godkendt eller underskrevet noget dokument, der skulle have lukket for offentlig adgang til Kastellet.
Heller ikke Forsvarsministeriet ønsker at udtale sig i sagen. Her henviser man til, at man ønsker at respektere den gennedsatte Tibet-undersøgelseskommissions arbejde.